3 MÅNEDER SOM DIGITAL NOMADE (OG LIDT OM JUL)

I dag er det præcis 3 måneder siden, vi landede på Bali og for alvor påbegyndte eventyret. De tre måneder er paradoksalt nok fløjet forbi, selvom det føles som en lille evighed siden, vi forlod Danmark. Sådan er tiden så besynderligt at have med at gøre. Da jeg gik i 7. skrev jeg en stil under den yderst lommefilosofiske titel “Tiden, en illusion?”, og lige nu ville jeg give en halv lillefinger for at få lov til at komme ind i hovedet på den 12-årige version af mig selv og se, hvordan tiden egentlig gik dengang. Jeg mener, den gik væsentligt langsommere. Lige nu minder den mere om højre/venstre-illusionen; når man vender sig, er den væk. Eller i det mindste forandret.

3 måneder. Og lige om lidt er det jul. Der er et par (meget lidt smagfulde) juledekorationer rundt omkring i Saigon, og på vej til arbejdscaféen i morges hørte vi da også en techno-udgave af jinglebells (der var så ringe, jeg kom til at savne Basshunters Jinglebass – “Ladies and gentlemen, I give you the jinglebass!”), så, safe to say, julestemningen er ikke-eksisterende herude i Orienten. Vi endte som før nævnt med at beslutte os for ikke at tage hjem til jul – I kan læse hvorfor lige her – og selvom det nok er for det bedste, drømmer jeg lidt om ild i pejsen, familiekram og vaniljekranse lige nu.

LÆS OGSÅ: VELKOMMEN TIL VIETNAM (OG VORES NÆSTE SKRIDT PÅ REJSEN)

I stedet har vi Saigon. Efter to måneder i Chiang Mai var det på tide at komme videre. Vores visum udløb, og vi kunne godt mærke, at vi var begyndt at blive lige lovligt komfortable i Thailand på vores store værelse på et hotel med saltvandspool og liggestole i en by, der er så nem at leve i, at alle verdens digitale rejsende flokkes dertil. Vi vender helt sikkert tilbage, når vi har behov for lidt fast grund under fødderne igen, men lige nu er det Vietnam, der kalder. Vi er begge to vilde med Vietnam, men vi har stadig ikke en endelig dom over Saigon, der er en usandsynligt smuk by, men samtidig et af de mest kaotiske steder i verden.

Det er ikke meget mere end en måned siden, jeg afleverede mit speciale, men jeg har nået væsentligt mindre, end jeg håbede på i løbet af den måned. Min indkomst fra bloggen har ligget på komiske 133 kroner – cirka et dagsbudget for mig herude og dermed ikke just holdbart. Det plejer heldigvis at se bedre ud, men øh. Denne måned er det ikke kønt. Jeg håber, der kommer lidt mere gang i den snart, men jeg arbejder på en anden plan A (jeg er ikke fan af plan B’er), der forhåbentlig kan dække nogle af de resterende dage i måneden og få min indkomst op over det, de lokale landarbejdere tjener.

LÆS OGSÅ: EN VASKEÆGTE DÅRLIG DAG LANGT HJEMMEFRA

Det sværeste ved at være selvstændig er, for mig, at tage kontakt til folk og sælge mig selv. Jeg duer bare ikke til det. Min mor sidder derhjemme og er ved at blive gråhåret (på ny) over, at der ikke sker en fløjtende fis på den front. Det værste er, at jeg har det hele klar – jeg kan bare ikke trykke send. December skal bruges på at trykke send. Det er det absolutte hovedmål.

Julegaverne er købt og sendt hjem, kortene er skrevet, og jeg kan godt mærke, at julen fremover er noget, jeg gerne vil være hjemme til. Jeg elsker december med julelysene, småkagerne, julekalenderne, chokoladen, kanelstængerne og den umiskendelige duft af hygge, og så savner jeg fandme min familie. Ja, jeg gør. Jeg får oftere og oftere sådan nogle små stik af savn, og det er ikke nemmere nu, hvor det er ved at være jul. Men i januar kommer min far herud, så jeg sparer alle de små stik sammen til et ordentligt kram og glæder mig over, at grunden til savnet er, at jeg er hoppet ud i drømmen med hovedet først.

Men altså. Hvorfor POKKER tog jeg ikke mine Jesus og Josefine-dvd’er med? Det kan jeg godt være lidt irriteret over.

LÆS OGSÅ:
1 UGE SOM DIGITAL NOMADE
1 MÅNED SOM DIGITAL NOMADE
2 MÅNEDER SOM DIGITAL NOMADE

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)