1 MÅNED SOM DIGITAL NOMADE

Det er efterhånden 3 uger siden, jeg skrev min første status fra livet som digital nomade, og i dag – hvor det er en måned siden, vi tog af sted fra Danmark – er det vist på tide med en opdatering.

Jeg har aldrig været væk fra Danmark i længere tid end en måned. Nu, hvor den første måned er fløjet forbi, kan jeg godt forstå, jeg aldrig har følt, det var længe nok. Selvfølgelig savner vi familie og venner (især efter min bedste veninde har fået verdens dejligste lille bebs), men vi er først lige ved at falde til i vores nye liv.

I dag er vores sidste hele dag på Bali i denne omgang, for i morgen flyver vi videre mod Kuala Lumpur, hvor vi har en enkelt overnatning på et lufthavnshotel inden vores næste destination, som forbliver hemmelig et par dage endnu. For mystikkens skyld.

Det har været fire superskønne uger, men de har ikke været uden udfordringer. Når man ser på det udefra, kan det nok godt være svært at tro, der er de store udfordringer og irritationsmomenter på en paradis-ø (og det kan jeg godt forstå), men de findes overalt, og vi skal lige lære at gebærde os i vores nye tilværelse.

Vi har haft nogle begyndervanskeligheder i form af … well, mig. I uge to blev jeg lagt ned med en insisterende forkølelse, der snuppede fire dage fra min kalender, og i sidste uge blev jeg så solbrændt efter to timer på stranden, at jeg blev svimmel og havde kvalme i to dage. Stakkels hud. Og det var inklusiv flere ordentlige læs solcreme, vel at mærke.  Alt i alt har jeg “mistet” 6 dage, som jeg havde regnet med at kunne arbejde i. Derhjemme ville jeg godt have kunnet arbejde med en forkølelse og en smule feber, men her kræver det, at jeg kommer ud ad døren og hen til Dojo, og det kunne jeg slet ikke magte. Det er en af ulemperne ved ikke at have ordentligt internet.

Jeg har ikke helt fået lavet alt det, jeg havde sat mig for, men jeg har fået indhentet det meste af det forsømte, og mit speciale er i skrivende stund på 58,5 sider. Det mangler en konklusion og måske et lille afsnit, og derudover skal jeg tilbage og rette en masse igennem og “beef up my theory and citations” som min vejleder udtrykte det. Den 1. november afleverer jeg, og så er jeg done. DONE. Jeg kan ikke vente!

Noget der er lykkedes rigtig godt for os er at finde en balance mellem arbejdsdage og oplevelsesdage. Det er lidt svært at være et sted som Bali, hvor er der så meget at se, når man også skal huske at finde tid til at arbejde, men vi har været gode til ikke at lade os stresse af alle mulighederne. I stedet har vi engang imellem, når vi har haft behov for en fridag, hældt benzin på scooteren og fundet et spændende sted på kortet. Vi har været på 4 dagsudflugter i løbet af den sidste måneds tid, og så har vi haft et par andre fridage her og der.

Den første udflugt gik til Ubud, hvor vi besøgte Ubud Monkey Forest, Ubud Traditional Art Market og noget tempelhalløj. En lille uges tid senere, kørte vi igen mod Ubud for at se de berømte Tegalalang Rice Terraces, og så havde vi googlet os frem til et mindre kendt vandfald i nærheden, som vi kørte til bagefter. Vandfaldet var en af de største oplevelser på vores tur, og jeg glæder mig til at dele det med jer i en vlog, når jeg engang får optagelserne redigeret. For en uges tid siden brugte vi en dag i Kuta, hvor vi kunne konkludere, vi ikke behøvede at bruge mere tid(!), og i lørdags krydsede vi Bali på en dagstur til kystbyen Sanur. Vi har slet ikke set Nordøen endnu, men det må blive en anden gang. No stress!

Vi har begge to lært at køre på scooter, og da jeg i lørdags kunne stå af i Sanur efter at have kørt igennem den meget trafikerede hovedstad, Denpasar, gav jeg lige mig selv et mentalt klap på skulderen. Det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville kunne. Eller turde, for den sags skyld.

Normalt får jeg altid sådan en trist søndagsfølelse, når jeg skal forlade et sted, men sådan er det ikke denne gang. Hvis jeg ser bort fra min flyskræk, har jeg det helt fint med at skulle videre. Bali er fantastisk, og jeg vil stensikkert tilbage hertil engang inden alt for længe, men jeg mærker ikke den tristhed, jeg ville mærke ved enden af en ferie. For det er nemlig ikke slut. Det er bare begyndelsen på et nyt eventyr, og jeg glæder mig rigtig meget til det næste sted.

Vi har overskredet vores budget, men vi har ikke sløset rundt med vores rupiah, og alle udgifter er skrevet ned, så vi har haft et godt overblik over, hvad pengene er gået til. Vi have nok overholdt budgettet, hvis vi havde drukket vand i stedet for kokosnødder og vandmelonjuice, men … vandmelonjuice. Det er altså godt. Vi kommer forhåbentlig til at bruge lidt mindre i oktober, end vi har gjort i september, men det ser nu ikke så tosset ud.

Fem af vores familiemedlemmer fylder år i løbet af de næste par måneder, så vi har fået både købt og sendt gaver hjem til min mor, der har lovet at videredistribuere, når det kommer dertil. Gaverne har drillet vores budget lidt, men de har alligevel kostet langt mindre her, end de ville have gjort derhjemme. Også inklusiv portoen. Og så er det bare lidt sjovt at kunne sender gaver hjem fra Orienten. Meget eksotisk!

Når vi lige er kommet på plads det nye sted, tænker jeg, jeg laver et rejsebudget for vores tid på Bali, så I kan se, hvor realistisk sådan en livsstil egentlig er og få et indblik i, hvad tingene reelt koster på Bali. For ja, det ER billigt, men det kan også hurtigt blive dyrt! Jeg får forhåbentligt budgettet op inden for den næste uges tid :)

Nu vil jeg gå på jagt efter den myg, der netop har fornøjet sig på min arm, og så tager vi ellers hul på vores sidste døgn på Bali. Jeg tror, det kræver en lille Bintang-øl i aften!

Husker I forresten at følge med på Instagram? Jeg har virkelig gjort mig umage i denne måned, og nu begynder jeg endelig at se det sjove i det!

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)