Oh, my god. Med fare for at lyde 200 år gammel, så har verden denondebrøleme ændret sig, siden jeg sidst var single. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg efterhånden har set med store øjne på mine veninders telefoner og tænkt, hvor godt det dog var, at alt det swiperi ikke var en mulighed tilbage i 2011, hvor jeg mødte Mathias.
Og what do you know? Syv år senere lander jeg igen på markedet med et lettere forvirret brag, og selvom jeg endnu bilder mig selv ind, at jeg selvfølgelig aldrig installerer Tinder, fordi jeg vil være single på den hyggelige, gammeldags måde, tvivler jeg allerede meget på, at jeg ikke i en brandert begynder at skrive en profil omhandlende min kærlighed til at spille dårlige metalsange på ukulele og til ikke at se film. Den skal nok sælge.
Det er sjovt, hvordan det ser så tiltalende ud at være single, når man er i et forhold, og hvordan det så… holder stik. I hvert fald lige her i begyndelsen. Jeg har virkelig haft brug for bare at være mig selv og finde tilbage til den del af mig, jeg føler, jeg har glemt i årenes løb, og jo mere jeg ser til den, jo mere sikker bliver jeg på beslutningen.
Heldigvis har jeg altid haft det storartet i mit eget selskab, og det har jeg også nu. Det er en vild ting at vågne og reagere på sine egne planer og behov uden at modificere dem for at få dem til at passe med en anden. I’ve been given the gift of time. Derfor og så fordi der i denne måned nærmest ikke er noget arbejde, hvilket står i skarp kontrast til sidste måned.
Jeg har i dén grad brug for den tid, jeg har for mig selv. For en måned siden troede jeg, vi var omtrent et år fra at skulle have et barn og køre Europa tyndt i autocamper. Og da det så gik op for mig, at det, selvom det var en nice fremtid, ikke var en, jeg kunne se mig selv i, var der lige pludselig ikke rigtig nogle holdepunkter tilbage. Fremtidsfragmenterne fnulrede og falmede, som jeg satte dem fri, og der hvor de var, er der nu bare åbne vidder af muligheder og beslutninger, der engang skal træffes.
28 er måske ikke den fedeste alder at blive single i, fordi folk har det med at antage, man så er på udkig efter den store viser til ens indre ur, men der er jeg bare slet ikke endnu, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer derhen. Det er skræmmende at give afkald på en fremtid, man længe har forestillet sig, men det er også frigørende, og ingen af os ved alligevel med sikkerhed, hvor vi er på vej hen.
Men udover alt det eksistentielle er der også bare alle de små ting, der hører med til at være single, som jeg lykkeligt havde glemt. Jeg vil så gerne være single på en federe måde denne gang. Lidt færre tabere (optimalt ingen, men de kan være svære at identificere, når man ikke er vant til det), lidt færre romantiske forestillinger og lidt flere oplevelser, hvor jeg har mig selv i fokus.
Det er skræmmende at være nysingle i en Tinderalder, men det betyder jo ikke, det ikke også kan være vildt fedt. Så længe jeg kan smide mine ungdommelige singledages søgen efter selvbekræftelse ad Pommern til og i stedet fokusere på, at der nu er en teoretisk mulighed for, at jeg hapser Harry Styles. I hvert fald hvis jeg lige får styr på mit hår.
Syv års forhold med en virkelig god mand har lært mig, at de findes derude. Det var noget, jeg ikke var overbevist om, sidst jeg var single, og det førte til en masse situationer, hvor jeg klamrede mig til små snerter af noget, der måske i en dunkel belysning kunne ligne noget, der var noget, selvom det føltes helt forkert. I år er alting anderledes (læste I også den i folkeskolen?), og denne gang vil jeg sgu hellere bare være mig selv, end jeg vil være hende, der sidder og venter på en sms, der måske aldrig dukker op.
I aften skal jeg mødes med et par af mine gamle venner, og hvis vejret er til det, skal vi hen og trække gennemsnitsalderen op til Danmarks Største Fredagsbar. Ellers gør vi nok bare værsthusene i Nørre Allé usikre. Det skal man heller ikke kimse ad!
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
9 comments
Værsthus <3
Præcis!
Hov hov! Harry er på hold til mig! 😜
Dejlige ord om singlehed i øvrigt.
Ej, det skulle du have sagt noget før, Sine. Plat eller krone om, hvem der bliver hans ungdomskæreste (hvilket jeg måske er ved at være for gammel til), og hvem der bliver gift med ham? Og tak :)
Velkommen i single-klubben Anne-Li. Her er et glimrende sted at være, kan jeg fortælle dig :*
Jeg er på tinder, og det er helt ok, så længe man husker at tage det, for hvad det er. Og hvis du skal have tip til tinder og det aarhusianske datingmarked, så siger du bare til. Måske jeg kan give et tip eller to? (Ellers kan jeg i hvert fald sagtens lade som om jeg giver tips :D )
Tak skal du have, Marianne :) Her virker hyggeligt nok!
Uh, jeg synes sgu bare, det er sådan et mystisk koncept det der med at sidde og sortere i folk. Jeg ved godt, det er noget, man alligevel gør ubevidst, når man møder folk, men jeg kan ikke lide det der med at vælge og blive valgt fra på en så mekanisk måde Men igen, jeg har et standpunkt, til jeg tager et nyt, og jeg kan meget vel ende med at smide det her overbord.
Hvor er du sød :D Jeg ville elske at høre dine bedste tips!
Jeg havde det på helt samme måde som dig, for i grunden er det jo underligt, at sidde og swipe sig frem gennem mænd, og kun tage stilling til deres udseende, og så de ting man tilfældigvis har til fælles – som er nogenlunde lige så arbitrært. Alligevel endte jeg med at overgive mig :p
Fik i øvrigt først læst dit indlæg om at være tilbage i Aarhus nu, og jeg er altså glad for at du ikke lukker bloggen ned. Jeg kan så godt lide at følge med herinde :)
Du har en fabulous måde at udtrykke dig på skrift! Jeg nydder dine legefulde, smukke og dybsindige fortalling.
Tusind tak, Slaveia :)