Jeg har været helt elendig til at opdatere jer på det sidste, så da jeg i forgårs postede en story på min Instagram, var der flere af jer, der skrev og spurgte, hvad der foregik, og om jeg var okay. Det er skidesødt af jer af skrive, og jeg bliver helt rørt over, hvor søde I er – men jeg er heldigvis helt okay.
Den opmærksomme læser har nok lagt mærke til skiftet fra “vi” til “jeg”, og det er da også det, det hele egentlig handler om. Mathias og jeg besluttede for et par uger siden at gå fra hinanden, og selvom det var en rigtig hård beslutning, er jeg sikker på, den var helt rigtig. Alt er love, og vi vil gøre, hvad vi kan for stadig at være en del af hinandens liv, men det bliver ikke som kærester.
“I er bare et af de par, der altid har været der,” sagde en af mine veninder, da jeg fortalte hende om det, og vi har godt nok også været sammen længe. Syv år (Niels). Så ved man noget. Men det er jo ikke tiden, der gør det. Vi har været sammen det meste af vores tyvere, og vi har haft mange fantastiske oplevelser sammen, men vi har været for dårlige til at være kærester og lidt for gode til at være venner og støtter for hinanden – på bekostning af alt det andet.
Det er, hvad det er, og vi er begge to okay.
HVAD SÅ NU?
Det tog mig en lille uges tid at finde ud af, hvad jeg så egentlig vil fremover. Jeg har fået et værelse i Klintegården, som jeg elsker, og hvor jeg jo også boede i mine gamle singledage, og når jeg lige er faldet lidt til igen, regner jeg med at rejse op imod halvdelen af året. Jeg er ikke helt vild med tanken om at rejse alene, for jeg har ganske enkelt aldrig prøvet det, og selvom jeg altid har været god til at have det fedt i mit eget selskab, skræmmer det mig sgu lidt. Men det er jo ingen grund til ikke at gøre det. Snarere tværtimod.
Mit arbejde giver mig jo heldigvis mulighed for at arbejde, hvor jeg vil, og året ud bliver det sandsynligvis “bare” fra Danmark. Jeg nyder at have mere tid med venner og familie, og jeg finder hurtigt tilbage til den kerne af mig selv, som jeg nok har forsømt lidt for meget de sidste mange år.
BLOGGEN FREMOVER
Jeg har virkelig været i tvivl om, hvad jeg skulle stille op med bloggen og mine sociale medier, og jeg har også overvejet, om det gav mening at holde bloggen kørende. Jeg tror, jeg er kommet frem til, at det her lille hjørne af internettet er for fint og hyggeligt til at lukke, bare fordi jeg er i en lidt forvirret periode, og i stedet tænker jeg egentlig at starte et nyt kapitel herinde, ligesom jeg gør det i mit eget liv. Hvad det helt bestemt kommer til at bestå af, ved jeg ikke endnu, for der er et liv, der skal leves, før jeg kan skrive om det, men jeg tror sgu, det kan gå hen og blive rigtig godt. Jeg glæder mig i hvert fald.
Giv endelig lyd, hvis der er noget, I godt kunne tænke jer et indlæg om, eller hvis I har nogle spørgsmål. Jeg går ikke i alt for mange detaljer lige nu, for jeg har en Daim, der skal spises og en ukulele, der skal spilles på, men jeg skal nok være bedre til at opdatere fremover. Og når jeg ikke er herinde, kan I følge med på stories.
Tak, fordi I altid er pissesøde og dejlige <3
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
14 comments
Åh, ja. Jeg var nok en af dem, som var blevet lidt bekymret, men er glad for, at du trods omstændighederne er glad og tilfreds. Jeg glæder mig til at følge med i dine nye eventyr, starten på dit nye liv og jeg hepper bestemt på sidelinjen, og synes du skal rejse af sted alene. Det skal jeg selv om to uger, og jeg frygter det allerede lidt. Men.. YOLO, ikke sandt? 🙈
Du er så sød <3 Jeg er glad, tilfreds og optimistisk, og så kan jeg vist ikke ønske mig mere :) Hvor sejt! Hvor skal du hen? Haha, jo, YOLO!
Det er jeg glad for at høre <3
Jeg skal til Costa Rica, men det er dog arrangeret med Kilroy, så jeg skal egentlig bare møde op de rigtige steder, og så bliver jeg transporteret. Men jeg gør det all by myself :)
Det er altså stadig sejt! Og Costa Rica lyder virkelig lækkert :D
Wow, det var noget af en vending. Trist at høre, at I er gået fra hinanden, men på den anden side, så er det nok bedre end at være i et forhold for at være i et forhold. Dejligt, at I forsat vil være venner 😊 Har du brug for tips til at rejse alene, så kan du jo altid smutte forbi min blog eller skrive ;) og skulle du tilfældigvis være i Asien når jeg er, så skriv ellers kan det være, at vi kan mødes over en kaffe, når jeg engang når hjem ;) Jeg håber, at alting ellers går godt :)
Ja, det var det, og det er også lidt voldsomt, men du har helt ret – man skal ikke blive sammen bare for at gøre det. Du kan tro, jeg kigger på din blog, søde Tine. Du er jo det ultimative eksempel på, at det kan være fedt at rejse alene :) Uh, det ville være skønt med kaffe. Du må endelig også sige til, når du kommer hjem!
Pyh, jeg studsede godt over dine stories – både lokationen og skiftet fra “vi” til “jeg”. Det er aldrig nogensinde nemt, når noget slutter på den måde, og ord bliver hurtigt tomme floskler, så jeg vil nøjes med at sende kæmpe virtuelle kram herfra! <3
Knus
Tusind tak, Lisbeth. Nej, det er ikke nemt, men det er helt sikkert det bedste for os begge, så det skal sgu nok gå det hele :) Kæmpeknus tilbage til dig :-*
Det lyder som om du har det okay efter omstændighederne – selvfølgelig er det altid underligt med så stor en ændring, men det lyder som om det er uden drama og med de bedste ønsker for hinanden I hsr sluttet det. Er såååå glad for du ikke dropper bloggen – for mig er du altså en favorit ligesom sneglcille og mm lei lange er :)
Hvis du skulle få lyst til at fejre hjemkomsten med noget læserevent så triller jeg altså også til Aarhus. Ved ikke hvorfor jeg fik den ide men faldt mig nu lige ind. Ellers er det stadig en megagod ide at rejse alene – du kan jo så godt lide det, så selvfølgelig. Indtil videre så velkommen tilbage :)
Jeg er helt okay, men det er selvfølgelig mærkeligt! Ja, det er helt udramatisk. Det er bare sådan, det skal være.
Ja, det er jeg også, men jeg har bare haft lidt svært ved at finde ud af, hvilken retning jeg skulle tage den i. Tror jeg drejer den tilbage til noget mere personligt – det er det, jeg har mest lyst til at skrive om, og det kommer jo nok alligevel af sig selv til at indeholde alle de ting, jeg ellers ville skrive om. Bare lidt tættere på. Nu er det også bare mit liv, jeg kan skrive om. Det gør det lidt nemmere :) Og hvor er du sød at tænke mig ved siden af de to seje damer! Det er jeg virkelig beæret over!
Haha, åh – det kunne være så hyggeligt med et læserevent, men jeg er bange for, jeg bare ville ende med at sidde alene på en café og tylle en chailatte :D
Jeg melder mig i flokken af de bekymrede. Har tjekket bloggen hver morgen, i håb om nyt – og selvom dette er lidt sørgeligt, lyder det som den rigtige beslutning.
Tips til Århus søges. Skal derover næste uge, og ved ikke helt hvordan jeg skal tage hul på byen!
Hvor er du sød, Pia! Ja, det tror jeg også, det er. For os begge.
Uh, nu er jeg jo selv næsten “ny” i Århus igen, så jeg kender ikke alle de nye, fancy steder, men det meste af min Århus Guide står vist stadig ved magt! Håber du får en dejlig tur :)
Det er så lidt – jeg ved selvfølgelig ikke noget om dine læsertal, andet end det du hinter lidt hist og her, men kvaliteten i dine skriverier er så fremragende, så sammenligningen er på sin plads. Jeg kan godt forstå at du ikke “vil tylle en chailatte alene” – den usikkerhed der nok ligger bag render jeg også rundt med. Igen – du kender bedst selv din blog, men jeg gad nu godt hilse på ;) Vil glæde mig til at følge dit nye rejseliv.
Haha, ja – chailatte smager bare bedst i godt selskab. Nu må vi se – det kan da godt være, jeg en dag tør arrangere et lille læser-meetup et sted, hvis der er stemning for det :) Der er nok af jer til, at det skulle kunne lade sig gøre, men om stemningen er til det, ved jeg ikke. Jeg ville også elske at møde nogle af jer! :D