Uf, så blev jeg gammel. Igen. Heldigvis. I dag har jeg sneget mig op på de 26, og for første gang i mange år er jeg langt mere glad, end jeg er nostalgisk. 25 var fint, men det var sgu ikke overvældende. Jeg synes, alle er enige om, at 2015 var the shit, men for mit vedkommende var det et år, der – selvom det var yderst udviklende – var lidt for hårdt til min smag.
25 var heldigvis året, hvor jeg genfandt mig selv, men det var i høj grad et år i venteposition, hvor jeg hele tiden “bare lige” skulle igennem det næste skridt. Om jeg vil det eller ej bliver 26 det år, hvor jeg kommer ud på egne ben og tager en bid af det der voksenliv, der har været snak om i så mange år. Og jeg glæder mig. Jeg aner ikke, hvordan det kommer til at gå, men jeg elsker følelsen af de muligheder, en sådan usikkerhed byder på.
Og så er jeg fan af den lille minitradition, jeg efterhånden har stablet på benene, hvor jeg hvert år på min fødselsdag får taget et billede med et flag. Det skulle nok være påbegyndt 24 år før for at være helt godt, men så længe jeg bliver ved fra nu, skal det nok også blive sjovt engang. Her er i hvert fald billederne fra sidste år. Der er sket lidt, men jeg kan slet slet ikke forstå, det (næsten) er et helt år siden, jeg skrev det indlæg!
Jeg har fejret dagen ved at stå meget sent op og få serveret morgenmad til frokosttid, og vi har taget billeder ved Vosnæsgård på vej ud til mine bedsteforældre, der diskede op med en gedigen Othellolagkage og flag allevegne. De af jer, der følger med på snapchat (anneliwallmann), har været med heeele dagen, og jeg snupper jer også med, når jeg lige om lidt skal i støvlerne igen og ud at spise med Mathias og min far. Blåmuslinger og ingefærsodavand er planen.
26 bliver godt!
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
14 comments
Hvad?! Synes lige du er blevet 25. o;
Jamen Mathilde – det er jo lige netop det, jeg selv tænker! :D
Tillykke med dagen! Jeg elsker din hyggelige minitradiotion med flag <3
Tak, Danica :)
Stort tillykke med de 26! Jeg er sikker på, at det bliver et godt år for dig. :)
Lige et lille ps: linket til billederne fra sidste år ryger ind på indlægget om, at du havde genfundet dig selv. Jeg nød at læse det! Men jeg ville også gerne se billederne fra 24 til 25! :)
Håber, du har haft en dejlig dag!
Fingers crossed! :)
Tak! Det må jeg lige fikse!
Det kan du tro, jeg har! To gange kage og godt selskab – så er det svært at ønske sig mere :)
Stort tillykke med fødselsdagen! Hvis man tager udgangspunkt i den drøm, som du delte med os forleden dag, så er jeg i hvert fald sikker på at år 26 bliver rigtigt godt for dig (:
http://cammi.dk
Tak skal du have, Camilla! Årh, du er sød! :)
Kong grat ppppprrrrtttt Lei sjons!!!
Hihihihihihihihi!
Årh forsinket tillykke! 2016 har bare at diske op med noget godt, er sikker på at der snart bliver styr på alting, så du kan slappe lidt mere af :)
Tusind tak, Caroline!
Ja, det håber jeg :)
Tillykke med fødselsdagen :)
– LS
http://www.sephira.dk
Tusind tak :)