Måske havde det været smart med en studieven!

Nu er det nu! Vejledningsplanen er afleveret, og selvom planen i korte træk er, at der ikke er nogen vejledningsplan, fordi min vejleder synes, jeg har styr på det (læs: fordi han hellere vil hygge sig med sit eget liv end læse side op og ned fra mit) – er den i hvert fald afleveret, og jeg kan endelig gå i gang.

Nu hvor dagen er her, har jeg dog mere lyst til liiige at vente lidt. Oh no!

Jeg har altid været skidegod til at planlægge min tid og mine projekter – problemet er bare, at jeg er ligeså elendig til at følge de planer, jeg lægger for mig selv. De næste 6 måneder er en fremragende chance for at øve mig lidt på det..

Vejledermødet sluttede lettere — øh — akavet. Jeg havde skrevet min problemformulering på engelsk og spurgte derfor, om jeg skulle oversætte den til dansk, eftersom jeg regnede med at skrive på dansk, hvortil min vejleder med skræmte øjne og nedadvendte mundvige spurgte: But… why would you do that?

Fordi jeg skal, svarede jeg, hvortil han replicerede: Then I can’t read it!

Okay så. Det viser sig så, at det er en god idé at have venner på studiet, der kan fortælle én, at det, man har fået at vide af sin mor, ikke er rigtigt.

Min mor havde samme samtale – bare omvendt – med sin vejleder på Engelsk, der fortalte hende, at hun ikke skulle skrive på engelsk, medmindre det var hendes modersmål, fordi det ville være at skyde over mål, og at det generelt ikke var noget, man gjorde.

Det forklarede jeg ham så, og han sagde, han ikke havde hørt om nogen, der skrev på dansk – fordi “this is English!”

Så jeg skal skrive på engelsk, og min mor skulle skrive på dansk. Det er det, jeg ved. Og ingen kan forklare mig hvorfor, der er forskel, men nu skriver jeg på engelsk og takker min halvdovne skytsengel for, at jeg i det mindste fandt ud af det, før jeg stod med 80 sider på dansk.

Måske er det fint nok, jeg ikke skal have den der vejledning, for det var en lettere pinlig afslutning på vores møde, og for ligesom at toppe det hele, var jeg lige ved at glemme min taske, hvorfor jeg udbryd et halvhøjt og meget dansk HOV. Han kiggede bare skeptisk på mig og løftede øjenbrynene til et noget bestemt farvel. Jamen hej. Det skal nok blive en succes det her.

Jeans: Topshop / Jumper: Magasin / Shirt: Jaqueline de Yong / Halskæde + øreringe: Pilgrim / Armbånd + lillefingerring: ByMarika / Andre ringe: Arvestykke – Vintage

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)