27 TING JEG HAR LÆRT PÅ 27 ÅR

Jeg føler, jeg burde havde skrevet dette indlæg, da jeg for to år siden fyldte 25 og altså rundede et kvart århundrede, men der valgte jeg i stedet at skrive et indlæg om alt det, jeg nu var blevet for gammel til at gøre. Festligt. I onsdags fyldte jeg 27, og for at jeg ikke skal gå helt i panik over min fremskredne alder, vælger jeg i dag at fokusere på alt det, jeg har lært i løbet af mine mange år. Og så er vi selvfølgelig enige om, at 27 stadig er “midt i tyverne”, og at jeg ikke behøver at få børn og påbegynde pensionen endnu. I hvert fald officielt, ikke? Sidste år nøjedes jeg med at erklære, at 26 måtte blive et godt år, men i år får den alt, hvad den kan trække. Inklusiv (dårligt) photoshoppet flag lånt fra sidste års fødselsdagsbillede. For det skal jo til!

27 TING JEG HAR LÆRT PÅ 27 ÅR

Det hedder ikke en muldvarpe. Selvom “varpe” lyder langt sødere end “varp”. Og man kan ikke være sikker på, at man bliver rettet af sin mor, hvis ens fejl lyder kær nok. Der gik 19 år. Nitten år. Niels.

En dværghamster skifter ikke personlighed fra den ene dag til den anden. Hvis den pludselig ikke kan kende dig og slet ikke minder om den søde, ikke-bidende dværghamster, du kender og elsker, ja, så er det nok fordi den er død og erstattet. R.I.P. Chili Purløgsen den 1. Og den 2. Jeg har faktisk skrevet et helt indlæg om barndommens hvide løgne, for der var godt nok mange!

Der findes både dårligt vejr og dårlig påklædning. Ingen skal nogensinde få lov til (igen) at bilde mig ind, at slud og blæst er lækkert, hvis man bare har den rigtige jakke på. Det føles ikke lækkert! Det er ikke lækkert.

En basilikumplante kan snildt holde i et år. Slut med at købe de små dumme krydderurtepotter! De er designet til at dø, så man skal købe flere, men planter man sin basilikum ud i en større potte, er der basilikum til mange mange måneder. Eneste minus er, at man kan risikere at komme til at holde lidt for meget af den.

Man er ikke forkert, bare fordi man ikke er som de andre børn i klassen. Der er andre børn, der også hader lejrskoler og bruger størrelse 41 i sko! Det kan godt være, man ikke har mødt dem endnu, men de findes, og det er godt at vide, når man føler sig lidt for alene.

Det er okay ikke at tage på hyttetur! Hvis man virkelig hader lejrskoler, er der ingen grund til at pine sig selv og tage på den hyttetur, der giver en knuder i maven. Hvis man alligevel tager med, må man hellere finde sit gameface frem, for ellers får man hurtigt et ry som hende den arrogante, der tror sig for god til de andre. Hende den arrogante lå i sin køjeseng og læste Herman Bangs Ved Vejen, fordi hun var ved at smelte af ubehag.

Man skal ikke kysse på andre end sin kæreste. Heller ikke hvis ens kæreste er dum. Så skal man hellere bare fortælle ham, at han er dum, og at man vil prøve at finde en, der ikke er det.

Der er ingen grund til at fortsætte på et studie, der ikke er det rigtige match! Det kan godt være, vi synes, vi skal fuldføre det, vi er begyndt på, men der er ingen skam i at kaste håndklædet i ringen, hvis man finder ud af, man er begyndt på det forkerte studie!

Det er sjældent en god idé at drikke Jack Daniels af flasken. Det er en endnu værre idé at drikke en hel flaske. Og det er en sublimt dårlig idé at skylle den ned med en halv flaske friskpresset limesaft, man tilfældigvis lige har i tasken, fordi man kom til at presse for meget på den bar, man arbejdede på og ville få en skideballe, hvis chefen så det.

Man skal ikke låne ting ud uden eksplicit at sige, man gerne vil have dem tilbage. Det er mig ubegribeligt, hvor mange mennesker, der kan finde på at enten beholde eller ligefrem smide de ting ud, man har lånt dem. “Jamen, den var da ikke noget særligt!” er ikke noget, man skulle synes, andre kan gøre sig til dommere over, men det kan de, så husk lige at putte en post-it i bogen og fortælle, hvor glad du er for dit prinsessekostume. Ellers bliver de nok smidt ud.

Det er okay at skifte mening! Vi er bange for at fejle, fordi vi er bange for, at folk synes, vi er svage, hvis vi skifter mening. Men det er okay at skifte mening, og det er okay at fortyde. Det er altsammen en del af eventyret.

Man har hvidt tøj på, når man bliver student. Og man har ikke den der flerfarvede 90’er t-shirt fra genneren på på studenterbilledet. Desværre lærte jeg det to dage efter, jeg blev student, men hvis jeg engang får børn, vil jeg fortælle dem det et par dage før. Hvis de altså ikke allerede har fundet mit studenterbillede og regnet det ud.

Man kan ikke få nye barndomsvenner, når man bliver voksen. Derfor er det nok en god idé at holde fast i de gamle, hvis de betyder meget for en. Jeg så forleden et billede af min gamle bedste barndomsveninde, der netop er blevet færdiguddannet læge, og jeg blev helt trist over, at jeg ikke kunne fejre hende. Der vil selvfølgelig over et liv altid være nogle veninder, der ryger i svinget, men jeg kunne have gjort mere, og det skulle jeg have gjort.

Det ér muligt at spise 8 Toms chokoladeskildpadder på en aften. Det er til gengæld så godt som umuligt kun at spise en. Man kan jo prøve, men hvis det nu skulle gå galt, må man hellere købe en pakke med 3 til at begynde med.

Det er okay at sige nej til tequila. Det er faktisk også okay at sige nej på andres vegne, hvis man godt kan se, de har fået for meget. Ellers kan man risikere, der kaster op ud over ens yndlingsjeans.

Der er nogle mennesker, der er særligt sensitive, og jeg er et af dem. Da jeg fandt ud af det, forstod jeg bedre, hvorfor jeg fik det dårligt af larmen i folkeskolens frikvarterer, hvorfor jeg har og altid har haft det så stramt med konkurrencer, hvorfor jeg kortslutter, hvis jeg skal have mange bolde i luften på én gang (men til gengæld brillerer, når jeg har mulighed for at fokusere på én ting), og hvorfor jeg begyndte at græde, hver gang vi til børnefesterne blev tvunget til at danse ballondans. Særlig sensitivitet er ikke en diagnose, men det har i dén grad været en forklaring!

Det er sindssygt kedeligt at vaske sushiris. Det er intet under, at munkene bruger det som en øvelse i at være zen, men det er altså ikke noget for mig.

Tandlæger også bare er mennesker, der gerne vil have en god løn. Det kan derfor være en god idé at få en second opinion før et større indgreb. Og det er desuden helt ok at sige “ellers tak” til det tredje tjek på ét år. Og måske endda også det andet. Man skal ikke gå til tandlægen for tandlægens skyld.

Det er en god idé at sige drømmene højt! Sidste år satte jeg for første gang ord på, hvad det egentlig er, jeg drømmer om, og siden da har mit liv ændret sig temmelig radikalt. Jeg siger ikke, det er universet, der har lyttet, for der er stadig en del, der ikke er faldet på plads, men selve det at sige drømmene højt fik mig til at fokusere mere målrettet på dem. Og nu er jeg her. I Thailand. I januar. I gang med et helt nyt liv.

Øjenskygge er en kunst, men jeg er ikke en kunstner. Det var et hårdt slag, da det gik op for mig, men i det mindste betød det, at jeg holdt op med at gå med pink og gul øjenskygge. Det er nok en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har truffet.

Det er aldrig en dårlig idé at gense Kundskabens Træ. Det er en fantastisk film, og livet bliver så meget skønnere, når det indeholder en god portion citater fra Elin og de andre. Næste år har jeg forhåbentlig lært at tage dvd’en med mig ud i verden, for jeg har svære abstinenser!

Man kan godt være kærester med en mand, der ikke spiller et instrument. Det vidste jeg ikke, før jeg mødte Mathias, og jeg har stadig lidt svært ved at forstå, hvordan jeg gik fra bassist til guitarist til trommeslager til en anden guitarist og endte med en dejlig mand, der ikke engang kan klappe i takt. Men hvad han mangler på musikfronten (og det er meget!) har han heldigvis på kærestefronten. Det ville nu bare være lækkert, hvis han spillede guitar.

Det er forbandet hårdt at miste de mennesker, man elsker. Og det er ikke noget, der bare går over. Der gik ikke mere end et par måneder efter min farmors død, før den generelle konsensus var, at jeg da også måtte være ved at være ude på den anden side. Det er jeg stadig overhovedet ikke, og det er næsten fire år siden. Sorg tager tid, og det er okay.

Man kan ikke vælge, hvem man er. Man kan vælge, hvordan man vil opføre sig, og hvordan man vil tage imod de udfordringer, livet kommer med, men man kan ikke vælge, hvem man er. Jeg prøvede alligevel, men efter et par år stod det klart, at jeg blev nødt til at sige farvel til hende, jeg troede, jeg kunne være og begynde at omfavne hende, jeg nu engang er.

Tatoveringer er afhængighedsskabende. Jeg begyndte med en, nu har jeg syv, og jeg er ikke færdig. Det er dog ikke alle, der er lige lykkelige over dem, men det er jo egentlig også fløjtende ligegyldigt hvad andre mener, så længe jeg selv er glad for dem. Det er jeg ved at lære.

Det giver ingen mening at samle på kapsler. Måske var det mit held, at min lillebror engang i syvende klasse huggede hele min samling til et projekt i matematik. 1000 kapsler ville være svært irriterende at flytte rundt på.

Det er de færreste dage, der ikke bliver bedre af et stykke chokolade og en god bog. Det er så nemt at tænde for computeren og sætte en serie på, men selvom det kan være superhyggeligt, er der bare ikke noget, der renser hovedet som en god bog. Jeg har i den forbindelse lært, at man nok aldrig nogensinde bliver for gammel til at læse Harry Potter.

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)