Dagens: Dengang jeg var ung (og for det meste fuld)

Cardigan: Selected Femme / Sko, buksedragt, hat: H&M

Der er gået alderdom i den, men jeg var også ung engang. Det lover jeg. Billederne er fra min fødselsdag sidste søndag (de sidste billeder med langt hår!). Nu er det jo ikke fordi, 25 år er tæt på pensionsalderen, men hold nu fast hvor er jeg dog blevet gammel nok til at blive halvchokeret over at tænke på nogle af de meget unge øjeblikke i mit liv.

Vi har nok allesammen prøvet at vågne med en led omgang moralske tømmermænd engang imellem. Heldigvis fortager de fleste sig med tiden, og heldigvis er der en eller anden mekanisme i min hjerne, der har blokeret for de fleste af dem nu, men hvor har jeg dog sørget for at opføre mig ungt (og tit dumt) ofte nok til, at jeg har et ret stort register at tage fra. Det er jeg glad for nu, hvor jeg med ret stor sikkerhed kan sige, at der er visse ting, jeg aldrig kommer til at gøre igen!

Jeg kommer aldrig igen til at tage på festival og starte hver dag med at udvælge “dagens flaske”. En flaske som min bedste veninde og jeg så gik og drak af hele dagen, indtil den var tom. Èn dag var det Jack D, en anden var det Små Blå, en tredje var det Captain Morgan (og den dag husker jeg stadig med gru, men vi kom igennem den uden at blande den op), og efter den husker jeg sjovt nok ikke mere.

Jeg er også ret overbevist om, at jeg heller ikke vil tage vodka med i skole igen. Der var en dag (nærmere bestemt fredag den 19. januar 2007), hvor jeg syntes, det ville være passende at hælde vodka i vandflasken. Jeg har svært ved at forklare, hvor sjovt jeg syntes, det var, da Camilla godtroende tog en slurk lidt i 8 om morgenen. Selv havde jeg en fabelagtig dag og en yderst underholdende historietime. Det er sådan noget, der stadig nævnes.

I sommeren 2006 mødte jeg en amerikansk dreng, som jeg forelskede mig hovedkuls i – og det var gengældt. Vi planlagde, at han skulle komme til Danmark og bo hos os i nogle måneder (der var min mor vist lidt for sød), og jeg tog til København for at tage imod ham. Han var imidlertid ingen steder at se, da flyet landede, og da jeg ringede til hans mor, kunne hun fortælle mig, at han var blevet anholdt og puttet i ungdomsfængsel, fordi han havde stjålet pengene til billetten fra hende. Jeg holdt kontakten med ham i mange år, og det er en længere historie, men jeg kommer aldrig igen til at invitere sommerforelskelser til at bo hos mig. Det vil Mathias nok også sætte pris på, at jeg lader være med.

Hvis jeg selv har noget at skulle have sagt, kommer jeg heller aldrig til at falde for “jeg er en kæmpeidiot og ikke god for dig, men hver anden dag smiler jeg måske lidt og er jeg ikke bare uimodståelig”-typen igen. Jeg kan tælle minimum 3, og jerks will be jerks. Det tog mig mange år at lære.

Jeg vil også gerne sætte en tier på, at jeg for alvor er færdig med at tape plakater op på mine vægge.

Det er også slut med at møde (til idræt) tirsdag morgen med tømmermænd. Jeg var “heldigvis” så ringe i forvejen, at det ikke påvirkede min karakter, at jeg konsekvent fik en tår over tørsten mandag aften til møde i ungdomsforeningen..

Jeg er definitivt færdig med netstrømper.

Og strømpebukser med to forskellige farver ben.

Og skulle det ske, at jeg nogensinde igen rører en vandpibe, lader jeg sgu lige være med at hælde whiskey i vandbeholderen. Prøv det, hvis du har lyst til en virkelig underlig brandert og en dundrende hovedpine.

Jeg vil heller aldrig igen drikke 22 glas vand på en time. Vi spillede ølfrit ølspil på efterskolen, og jeg var meget dårlig. Det var en LANG nat.

Til gengæld kommer jeg nok aldrig til at holde helt op med at skrige “DET ER VORES SAAAAANG!” når Britneys Piece of Me (eller 100 andre numre) bliver sat på i byen. Jeg går dog næsten aldrig i byen længere, og ved nærmere eftertanke er det nok godt nok. Der er jo INGEN i verden, der er så irriterende som hende, der fortæller hele baren, at Summer of ’69 kunne være skrevet om hende.

Det minder mig om, at jeg nok aldrig kommer til at karaokesynge Avril Lavignes Sk8er Boi igen bare for at få et gratis shot. Og ja, nu satte jeg den lige på. Og sang en skideirriterende andenstemme over hele lortet.

Jeg kommer aldrig igen til at konkurrencespise 200 gram slik på tid for at se, om man mon får det dårligt at det. Spoiler: Det gør man. Jeg gjorde i hvert fald.

Jeg troede lige, at jeg ville love aldrig mere at savle over mænd i Dickies-bukser (de hittede hårdt i 2004), men så genså jeg lige This Love, og jeg må indrømme, at Adam Levine rocker dem så meget, at jeg aldrig ville kunne love sådan en ting.

Og for lige at slutte af med en ret mærkelig en, så kommer jeg aldrig mere til at synes, 17-årige drenge er the shit. Jeg kan tydeligt huske, at Camilla og jeg som 15-16-årige havde en snak om, at det sgu da ville blive et problem at blive ældre, når nu alle de lækre drenge var så unge (vi havde store problemer dengang). Øhm. Det har heldigvis ændret sig.

Hvilken alder har I nået, og er der noget, I med sikkerhed kan sige, hører fortiden til? :D

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)