Vores naboer har lige haft indbrud. De fik stjålet en iPad og et TV, og deres dørkarm fik nogle ordentlige tæsk. Ellers skete der heldigvis ikke noget. At miste mine ting er noget af det, jeg frygter mest. Ikke fordi jeg har ting af nogen særlig værdi, men fordi mit hjem er så uendeligt vigtigt for mig, og fordi jeg knytter mig til døde ting med hjerte og sjæl. Jeg er min farmors datter på det punkt. De siger, at der efter en samler kommer en spreder og omvendt, og min far må i dén grad siges at være en spreder. Han samler og samler, men alting er altid til salg, og en samling er kun sjov, så længe den er det. Samlergenet hører således til alle generationer – og jeg har samlet på alt.
Da jeg var yngre, samlede jeg på servietter, karamelpapir, Spice Girls-billeder, klistermærker, brevpapir, kapsler, hoppebolde, viskelædere etc., og kun serviet-, karamelpapir- og kapselsamlingen har jeg kunnet skille mig af med. Jeg er altså den stolte ejer af henved 100 hoppebolde og en ordentlig pose viskelædere og mange andre meget værdifulde værdiløse samlinger. Jeg har selvsagt også startet mange nye samlinger siden; én af dem står i min stue og fylder 5 bogreoler.
Da vi i 2007 flyttede min farmor fra hus til lejlighed, gennemgik vi 50 års samlerier. Min farmor var noget af et ordensmenneske, så det var heldigvis nogenlunde overskueligt, men hold nu fast hvor kan man skrabe meget sammen i løbet af sådan et voksenliv. Tørklæder var min farmos svaghed. Hun kunne altid bruge et nyt tørklæde, og uanset hvor mange der lå i skabet, manglede der lige et aflangt et – gerne i blå/beige/creme-nuancer. Flere gange hyggede vi os sammen med at få styr på samlingen, og hver gang vi talte dem og nåede op på et trecifret tal, rystede hun på hovedet af sig selv, og lidt efter var hun på udkig efter endnu et. Sådan har jeg det med bøger.
Fordi min farmor og hendes hjem betød så meget for mig, kom tingene i det også til at spille en stor rolle, og det var med blødende hjerte, at vi i 2007 sagde farvel til det hus, de havde boet i, siden min far var et enkelt år. Det hus betragter jeg som mit barndomshjem. I løbet af de sidste 2-3 år af min farmors liv, gav hun mig flere af de ting, jeg forbandt med hende, min farfar og min barndom, og efter hendes død overtog jeg endnu flere. Jeg kan næsten ikke stå et sted i mit hjem uden at kunne se noget, der har været hendes. Jeg arvede min farfars samling af smukke gamle bøger, den lille trækiste, der engang var hjemsted for alle videobåndene, den smukke gamle teakkommode, som min farmor gemte alle sine skatte i, det lille saltkar, hun havde fået i bryllupsgave, og jeg kunne fortsætte opremsningen i et par minutter. Derudover har vi et helt rum med ting, jeg ikke lige har plads til endnu. At bo mellem min farmors ting får mig til at føle mig hjemme. Jeg savner hende stadig så meget, at det gør ondt, men det hjælper en lille smule at være omgivet af forskellige mindebeholdere. Heldigvis er det de færreste indbrudstyve, der er interesserede i en latinsk lovsamling fra syttenhundredhvidkål eller en lille blå grydeskeholder, så selv hvis vi skulle få ubudne gæster, ville jeg nok få lov at beholde mine mindeting.
Nej, det der virkelig skræmmer mig er, at jeg – hvis reglen holder stik – engang kommer til at føde nogle spredere. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad de ville kunne finde på at gøre med mine bøger, mit porcelæn eller mine ældgamle, ridsede, lyseblå margretheskåle. Ting der kun har den værdi, man giver dem.
Jeg følger absolut ingen boligblogs. Jeg kan slet slet slet ikke forstå den skandinaviske minimalisme og hele konceptet med et stilleben, der er sammensat af 5 forskellige trends, der kan købes i Bahne. Jeg kan godt se, at det kan være flot og æstetisk behageligt, men en Kaj Bojesen-abe, en Kählervase, en Kubusstage og en bakke fra Hay giver mig bare ikke kriller i dilleren, hvis ikke de forskellige ting er knyttet til andre minder end en kort samtale med ekspedienten. Jeg bliver aldrig kontaktet af et boligmagasin, men når folk træder ind i min lejlighed, kalder de den altid hyggelig, og det er lige, hvad den skal være. I hvert fald for mig. Jeg har meget klare holdninger til, hvad jeg under ingen omstændigheder vil lukke inden for døren (buttede sorte lædersofaer, glasmøbler med metalstel og Jehovas vidner), og jeg lægger meget vægt på det æstetiske. Jeg bor bare aldeles ikke som de fleste andre unge mennesker. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan mit hjem ser ud, når jeg runder de 70 og ikke længere kan lukke lågerne. Måske er det godt nok, hvis der til den tid er et par spredere, der kan sortere lidt i minderne for mig. Før de får lov, skal de bare lige kende alle de forskellige historier. Måske skulle jeg bare begynde at skrive dem ned med det samme.
Er I samlere eller spredere, og har I nogle ting, I bare ALDRIG ville kunne skille jer af med?
Trøje: Secondhand / Resten: H&M
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
17 comments
Sikke et fint indlæg. Jeg har det lige sådan med ting, men har desværre ikke fået noget med fra mine bedsteforældre, og jeg savner lidt at have den historie i fysisk form.
Tusind tak :)
Ej hvor ærgerligt! Jeg har på den anden side nok fået liiiidt for meget med. Heldigvis er historien der jo ligegyldigt hvad. Det er bare ikke godt nok for samlertyper!
… Du kan jo trøste dig med, at der er gode chancer for, at du får dig et barnebarn, der vil gemme dine ting, som du har gemt din farmors :)
YES!
Jeg må virkelig prøve at smigre mig ind på den generation :D
Rigtig godt indlæg!
Jeg er også noget af en samler, og præcis som du går jeg enormt meget op i, at tingene skal have en historie(hvorfor jeg eeelsker genbrugsbutikker)!
Én af de ting, som betyder rigtig meget for mig må være min samling af Det lille hus på prærien-bøger :)
Tusind tak, Lulu!
Jeg eeeeeelsker også genbrugsbutikker. Og Det Lille Hus-bøgerne. Jeg har faktisk lige genlæst alle 10 – som også alle er købt i Genbrugsbutikker rundt omkring :)
Endnu et skønt indlæg fra din hånd. :-)
Jeg har selv samlet på servietter, viskelædere, brevpapir, ooooog så videre. Nu samler jeg på Go-Cards, men der bliver ryddet ud i dem fra tid til anden.
I øvrigt har jeg åbnet min dør for en Jehovas Vidne. Han fungerer godt som kok og rengøringshjælp. Til gengæld skal jeg høre på en MASSE religiøs nonsens. (Nu må du ikke tro jeg rent faktisk dater en Jehovas Vidner. Det var naturligvis en fjottet joke!)
Tak skal du have, Anne :)
Ups, ja – Go-Cards har jeg også samlet på :D Jeg drømmer stadig om at have en skotøjsæske med kategorier. De seneste 15 år har jeg bare haft bunker rundt omkring, og de har det med at forsvinde.
Haha! Det kunne da ellers være en udmærket byttehandel :D
Jeg SAMLER, til min kærestes store fortrydelse ;-)
Når en samler er sammen med en spreder, har samleren jo bare bedre plads ;)
Er virkelig også samler (overvejede om jeg skulle skrive sætningen i datid, men må erkende at det nok stadig er et gældende udsagn). Servietter, sten, brevpapir, glansbilleder – jeg samlede på det hele som barn. Mine forældre er ved at bruge sig igennem servietsamlingen, resten har jeg sagt farvel til. Pånær altså lige stenene som jeg forestiller mig kan bruges til noget krea projekt på et tidspunkt
Ps: fin detalje med gåsehuden :) Må virkelig have været koldt at tage de billeder :)
Når du nu skriver sten.. så går det op for mig, hvor helt igennem vanvittigt det egentlig er at have en stensamling, hvis ikke man har en knivskarp udvælgelsesproces :D Det havde jeg ikke… Hvor er det fremragende, at en af dine samlinger kunne bruges til noget (to med stenene forhåbentlig). Jeg begik den fejl at slå min servietsamling sammen med min venindes, for, som hun sagde, så havde vi flere. Det endte med, at HUN havde flere, og jeg havde ingen. Dengang var det en smule tragisk. Nu er jeg egentlig glad nok for, at jeg ikke også ligger inde med en mappe servietter, jeg aldrig ville kunne nænne at bruge :D
Åh ja – det må have været en tragisk begivenhed. Alt afhængig af omstændighederne ville jeg have følt mig røvrendt af den veninde hvis jeg var dig (ja, jeg samler også på nag – en knap så fantastisk egenskab)
Stenene fungerede vist egentlig mest som en form for souvenirs. Kan i al fald huske at jeg har nogle (tror mine forældre sagde stop ved 20 sten (de var små!)) fra Island og et par stykker fra Færøerne og ellers er de fra strande rundt omkring i landet :)
SÅ er jeg ved en computer. Har været så træt så træt at bare det at kommentere fra en iPad har været en uoverkommelig arbejde. Damn you voksenliv! Anyway – jeg tror du kan være rolig mht. samler-efter-samler. Medmindre det ligger i jeres gener :) Min far og jeg har samlet alt og altid men inden for de sidste år har vi fået mere fornuftige forhold til det – så også min slikpapirssamling og min barbier har måttet lade livet. Til gengæld har jeg stadig – irgendwo på enten fars ellers mors loft (vigtigt det ikke er i mit kælderrum) – både gemt dukker, diddl-papir og muslingeskaller fra stranden i Sæby (den bedste samlestrand) og det er jo minder, som ingen steder skal selvom de intet formål har. Det er sjovt- også i mit hjem får jeg “Her er hyggeligt”. Og det er jeg glad for. Hellere dét end boligbutik-agtigt. Billeder, blomster, bøger og tæpper er vejen frem for mig til at skabe sjæl.
Jeg tror faktisk aldrig, jeg har præsteret en eneste kommentar fra andet end en computer. Jeg skriver uendeligt langsomt på alle andre tekniske aggregater! Og trætheden er jeg desværre helt med på.
Når du nu siger Barbie, så taler du jo lidt til min dårlige samvittighed. Jeg har flere flyttekasser stående, 2 huse, 2 biler og et fly. I Barbiestørrelse, altså. Når min “datter” engang kan overtage det, er det jo håbløst forældet. Jeg håber lidt på, at jeg får en datter, der kan se charmen i brugte ting …
Minderne skal have lov til at blive! En eller anden slags formål har de jo :)
Hygge er herligt. Og vigtigt. Og hjemligt. Du har snuppet min opskrift – eller omvendt ;) Bare tilføj et par lammeskind, og så har du min stue!
Mit lammeskind er røget ud af stuen og ind på en hyggestol i soveværelset ;)
… øh … jeg har fire. Én på hver spisebordsstol :D Varme numser er hyggelige.