Det er ingen hemmelighed, at jeg døjer en hel del med angst. Det har jeg gjort i de sidste 3 års tid, og det er desværre kun blevet værre, indtil jeg for nogle måneder siden begyndte at arbejde fokuseret med det. Jeg tænkte det længe som et livsvilkår og noget, jeg bare måtte lære at leve med – som om det bare var en udvidelse af min særlige sensitivitet.
Men i sommer gik det for alvor op for mig, at jeg var noget andet og noget mere end min angst, og at jeg blev nødt til at stoppe med at indrette mit liv efter de begrænsinger, angsten medførte – og medfører. Dette indlæg blev et stort og vigtigt vendepunkt for mig.
Det er i allerhøjeste grad lettere sagt end gjort, eftersom angsten er en begrænsning i sig selv, så i løbet af det sidste stykke tid har jeg arbejdet mere målrettet på at tackle min angst og udfordre den i stedet for at føje den, og så satser jeg på, at det så småt resulterer i, at min verden åbner sig igen, så jeg igen kan sige ja, uden at min krop skriger nej.
Jeg ved, der er mange af jer, der er påvirket af angst i større eller mindre grad, så i dag vil jeg dele nogle af mine bedste råd til at tackle angsten, når den dukker op.
Umiddelbart er den instinktive reaktion at fjerne sig fra den situation, der udløser angsten, men det er ikke altid muligt, og derudover kan angsten nogle gange også opstå ud af det blå, så der faktisk ikke er nogen situation at fjerne sig fra.
Hvis man føjer sit flugtinstinkt, bekræfter man sin angst. Man lader sin underbevidsthed vide, at der er noget at være bange for, og hvis ikke den samme situation ligefrem bliver værre næste gang, bliver den i hvert fald ikke bedre. Engang imellem kan angsten nå et niveau, hvor det er helt umuligt at reagere rationelt, men det er ofte muligt at sætte ind, før det løber helt løbsk.
Mine tips vil ikke virke for alle, for vi er alle forskellige, og der er mange forskellige former for angst, men tag det med jer, I kan bruge og lad resten ligge.
7 tips til at tackle angst
Begynd at organisere
Jeg oplever nogle gange dage, hvor angsten sidder i hele min krop uden nogen åbenlys årsag. Måske har jeg haft for meget om ørerne i dagene før, måske er jeg bekymret for noget uden rigtig at vide det. Uanset hvad, er det en forfærdelig følelse, og på de dage er jeg så meget “on edge”, at selv de mindste ting kan igangsætte et decideret panikanfald.
Den generaliserede angst tackler jeg ofte ved at rydde op, omorganisere og generelt arbejde hen imod at skabe orden, hvor der før var kaos. Det kan være at organisere en makeupskuffe, rydde op i kasserne under sengen, sortere i garderoben eller alfabetisere bogreolen. Når jeg skaber orden omkring mig, følger mit indre kaos ofte trop.
Brug Bachs Nødhjælpsdråber
Bachs blomsterdråber er et hundrede procent naturligt, homøopatisk lægemiddel, der består af en række udtræk af en række vilde planter og blomster. Tanken bag dråberne stammer fra den engelske læge Dr. Edward Bach, der mente at kunne fornemme nogle positive energier i en række planter, hvis essenser han kombinerede til disse såkaldte “rescue drops”.
Jeg ved godt, det lyder meget alternativt, men den første gang, min far gav dem til mig, havde jeg ingen anelse om, hvad de skulle gøre godt for (jeg troede, det var noget ala echinaforce, som jeg altid drikker, når jeg er forkølet), men effekten var umiddelbar og absolut ikke til at tage fejl af.
Min trykken for brystet forsvandt, og jeg følte, min krop fik et knus indefra. Og så gik jeg ellers ned og købte en lille flaske til mig selv. Man kan bruge nødhjælpsdråberne på forskellige måder. De fleste drypper 4-5 dråber i et glas vand, men personligt foretrækker jeg at tage en dråbe på hvert håndled og en bag hvert øre og/eller at dryppe dem direkte på tungen. De virker fantastisk, selvom de bare dryppes på huden, og det er et middel, jeg næsten altid har med mig i tasken.
De kan købes i Matas og i de fleste helsekostforretninger.
Sørg for at distrahere dig selv
Engang imellem overtager angsten så meget, at det ikke er muligt at arbejde sig ud af den. Man kan blive så opslugt af angst, at den bliver selvforstærkende og begynder en rigtig ond spiral, der først stopper, når kroppens egen “timer” løber ud. Man siger, at kroppen kun kan opretholde et højt niveau af angst i 10-30 minutter, før kurven knækker, men er man midt i et angstanfald, er der meget lidt forskel på en halv time og et halvt år.
For mig virker det ofte at distrahere mig selv med en tv-serie eller noget andet let fordøjeligt fjernsyn. Jeg kan ikke samle mig om at læse, når jeg har det skidt, men hvis jeg sætter en tv-serie på (f.eks. Friends som jeg kender til hudløshed – det hjælper at jeg ved, hvad der sker, så serien ikke kræver noget af mig), bliver mine tanker lidt efter lidt ledt væk fra angsten, der så kommer ned på et niveau, hvor jeg igen kan håndtere den.
Bliv i situationen
Jeg ved det godt. Det strider mod alle impulser at blive i den situation, der har udløst angsten, men dette er uden tvivl den mest konstruktive måde at tackle angsten på. Engang imellem er det kort og godt ikke muligt, men andre gange er det, og det kan være en god idé på både kort og lang sigt.
Lad os sige, du mærker angsten under en indkøbstur. Den instinktive reaktion er at forlade supermarkedet og den situation, der triggede angsten, men hvis du forlader supermarkedet, vil det kun blive værre næste gang, du skal købe ind.
I stedet handler det om at mærke angsten, blive opmærksom på den og (så længe den er på et tåleligt niveau – altså ikke et panikanfald), fortsætte dine indkøb. Efter en periode vil angstkurven helt naturligt knække, og både sind og krop vil lære, at der ikke er noget at være bange for. Det tager mere end én indkøbstur, men med tiden vil angsten nå et niveau, hvor den ikke længere er begrænsende, men højst ubehagelig.
Fokuser på angsten
Hvor sidder den? Min sidder ofte i brystet. Jeg kan mærke mit hjerte banke og min hals snøre sig sammen. Det føles som om, jeg sidder på toppen af en rutschebane, men med negativt fortegn. Når jeg mærker den følelse, vil jeg for alt i verden have den til at gå væk, så det virker komplet ulogisk at lukke øjnene og mærke efter, men ikke desto mindre er det et af mine absolut bedste råd. Det er ikke altid, situationen tillader det, men når den gør (hjemme i sofaen for eksempel), prøver jeg for så vidt muligt at fokusere al min energi på angsten. Jeg ser det lidt som min egen private patronus, hvor mit fokus kan skubbe det onde væk.
Det kan være virkelig ubehageligt, men langt de fleste gange oplever jeg, at angsten langsomt løsner sit greb i mig, når jeg konfronterer den i stedet for at flygte fra den. Igen lærer man sig selv, at der ikke er noget at frygte, og næste gang vil angsten måske være mindre voldsom.
Kontroller din vejrtrækning
Når hele ens krop er overtaget, er det umuligt at tænke ret mange sammenhængende tanker. Når man er i højeste alarmberedskab handler det ikke om at udfordre angsten eller mærke godt efter – der handler det om at få angsten ned på et niveau, hvor man ikke længere er styret af den.
Jeg bruger en meget simpel vejrtrækningsøvelse, der hedder 4-7-8. Mange bruger den til at falde i søvn, men jeg bruger den hovedsageligt til at tvinge min krop til at slappe af.
Sådan gør du:
Tøm lungerne for luft ved at ånde ud gennem munden. Træk vejret lydløst ind gennem næsen, mens du tæller til fire inde i hovedet. Hold vejret og tæl til syv. Ånd ud gennem munden, så det siger en “wshhh”-lyd, og tæl til otte imens. Lav fire af disse vejrtrækninger – måske flere, hvis din krop har svært ved at falde til ro.
Træning!
Jeg har aldrig været den store fan af at bevæge mig mere end højst nødvendigt, men selv en kort træningssession kan gøre en verden til forskel, når det kommer til angst. Man får pulsen op og overdøver på den måde angstreaktionerne, og man fjerner en stor del af den anspændthed, man bærer rundt på. Jeg orker ikke altid gå ned i træningscenteret (slet ikke, når jeg har det skidt), men 10 minutters pilates foran fjernsynet kan altså også gøre underværker!
Nu kender I 5 af mine bedste råd til at tackle min angst. Hvad gør I?
Hvis alt andet fejler, snupper jeg min guitar. Der er ikke noget som en yndlingssang, der kan gøre alting bedre :)
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
10 comments
Gode råd du deler. Jeg tror helt sikkert jeg vil prøve Bachs rescuedråber til min datter. Jeg lider ikke selv af angst, men alle mine børn har noget af det. Jeg har altid haft et stort fokus på, at hjælpe dem med at udfordre angsten. Det tager tid, men det er helt sikkert vejen frem. Tusind tak for dine råd og den indsigt du giver.
Kh.
Anne-Marie
Tak skal du have, Anne-Marie!
Det lyder som en udfordring for både børnene og dig, men hvor er det dejligt at høre, du hjælper dem godt på vej!
Jeg kan varmt anbefale rescue-dråberne, og jeg håber, de hjælper dine børn ligeså meget, som de kan hjælpe mig :)
KH Anne-Li
Jeg kan enormt godt lide billedet med ens helt egen patronus! Jeg stødte allerede på nødhjælpsdråberne som jeg-ved-ikke-hvad-10-årig(?), da jeg kværnede mig igennem Heartland-bøgerne. Så jeg har længe tænkt, at det kun var heste-egnet. Men dem skal jeg vist prøve at få opstøvet snarest muligt! :)
Tak Julie! Jeg synes, det beskriver følelsen meget godt :) (omend lettere nørdet!)
Nej hvor sjovt! Ja, for de skulle også virke på dyr (eller, mennesker – jeg ved ikke, hvad der kom først, men de er i hvert fald ret mirakuløse!)
De dråber godt nok et vidundermiddel, da jeg også selv har haft gavn af dem, på forskellige tidspunkter, og af forskellige årsager:)
Jeg var godt nok også helt blown away, da jeg prøvede dem første gang, og det overrasker mig stadig, hvor meget de rent faktisk hjælper. Det er helt vildt, at der findes sådan et mirakelmiddel! :D
Gode råd :-) De der dråber skal jeg da have fat i. Har heldigvis næsten aldrig angst mere, men når det kommer, foretrækker jeg naturlige midler til at hjælpe. Jeg har f.eks. god erfaring med baldrian/humle piller til inden man skal sove.
Det, der har virket bedst for mig, når angsten er værst, er alternative tanker. Simpelthen tvinge min hjerne til at tænke på noget andet ved at tælle vinduer, gadelamper el.lign. eller ved at synge en sang (gerne børnesange, hvor man tæller sig igennem sangen). Det lyder fjollet, men det virker :-)
Ellers har jeg god erfaring med lange gåture, ridning og let træning.
Jeg har også en bog på natbordet, hvori jeg hver aften skriver 3 gode ting fra dagen. Det tvinger hjernen til at tænke bare lidt positivt, når man er nede.
Og mit sidste råd er også at omfavne angsten, når den kommer. Give sig selv omsorg og ro i stedet for at blive sur og irriteret over/på angsten. Og huske at det aldrig er angsten selv, der begrænset en, men ens tanker om angsten.
Det er virkelig en række supergode råd, Julie!! Tusind tak :)
Især det med at omfavne angsten er så vigtigt, selvom det virker helt forkert at gøre, når man er i situationen og bare vil af med den. Men det hjælper slet ingenting at bebrejde sig selv oveni.
Ja, prøv dråberne. De er også ret gode til at tage det i opløbet, synes jeg! Jeg bruger dem også engang imellem, før jeg skal sove :)
Bestemt gode råd og et virkelig fint indlæg til dem af os der kæmper med det <3
Lise Emilia
Tak, søde Lise <3