Jeg har gået i skole i 19 år. Det slog mig lige i går aftes, hvor lang tid det egentlig er. Jeg lærte at læse efter ét år, jeg lærte at gange efter fire år, jeg nailede oldtiden efter 11 år, og der skulle gå hele 12 år, før idrætslærerne endelig kastede håndklædet i ringen og erkendte, at jeg ikke havde potentiale.
Det var en stor dag, da kunne vinke farvel til matematikken for good, og jeg frydede mig ved tanken om, at der foran mig lå et studie bestående af fag, jeg selv kunne vælge. Ikke mere sløjd, fysik og naturgeografi til mig, nej ellers tak. Jeg vil hellere give min mor et glas med afklippede negle, end jeg én gang mere vil give hende noget, jeg er blevet tvunget til at save.
Min første skoledag på uni begyndte med, at jeg sprang ud fra min farmors altan (under højlydte protestråb, men det var altså en stuelejlighed, og jeg sparede 100 meter), og så brugte vi ellers 5 minutter på at forsøge at tage et billede af mig på min første skoledag. Det gik ikke så godt, for min dengang 83-årige farmor og min Nokia passede dårligt sammen, men det var en god morgen, og jeg glædede mig til det nye kapitel.
Det er lang tid siden, jeg har glædet mig til at tage i skole. Det må have været på bacheloren engang. Oprindeligt var planen, at jeg ville være færdig i sommeren 2014, men der kom et studieskift og en sygdom og spændte ben for den plan, og så må man jo rulle med de vilkår, man har. Jeg er bare træt af at rulle. Jeg er for længst færdig med at være studerende. Mentalt. Jeg er færdig med fremlæggelser, gruppearbejde og journalartikler om turistindustrien i Mississippi. Jeg er blevet så tæskeligeglad med det hele, at hver eneste skoledag føles som at vælte på cykel, og hver evig eneste dag føles som en søndag, fordi i morgen ligger og venter. Og hvis det ikke er i morgen, så er det dagen efter, og så er det en individuel 25-minutters fremlæggelse om mit eksamensemne.
I gymnasiet brokkede vi os jævnligt over hvor skoletrætte vi var, men dengang vidste jeg sgu ikke, hvad skoletræthed var. Jeg var yderst skoleugidelig, men det var ikke noget, en pose snackchips og en spand nudler efter skole ikke kunne kurere. Engang imellem tog vi enddog lige et skud rom til lektierne. Nu ved jeg, hvad skoletræt betyder. Helt ind i knoglerne. Der er ikke den mindste snert skoleglæde tilbage (men engang imellem er der æble/kanelmuffins om fredagen), og jeg vil simpelthen ikke byde mig selv endnu et semester som det, jeg er i gang med nu.
Som jeg ser det, har jeg derfor en række muligheder:
a) Jeg trækker stikket og kaster mig frådende over dagpengene.
b) Jeg udstår det.
c) Jeg skriger meget højt og meget længe.
d) Jeg prøver at finde en anden måde at gøre det på.
Jeg troede i et kort øjeblik, at jeg ville vælge a, men damn it, I’m not a quitter, så jeg hoppede let og elegant over både a og b og gik direkte til c. Og nu må turen være kommet til d. Jeg har fundet ud af, at jeg med lidt snilde kan stoppe med at gå i skole til sommer, og hvis det kan lade sig gøre, skal jeg sgu nok komme igennem den sidste halvanden måneds tid. Næste semester er der nemlig en – sjældent omtalt – mulighed for at lave såkaldt “projektorienteret arbejde”. Kort fortalt skal man bruge semesteret på at skrive en opgave på baggrund af indsamlet empiri, og aldrig i mit liv har jeg været så psyched over noget, der umiddelbart lyder så kedeligt! For første gang nogensinde ville jeg få lov til helt og holdent at strukturere min egen tid og beskæftige mig med verden udenfor studiet. Hvis sådan en altså findes.
Jeg har mange øjeblikke, hvor jeg føler mig som verdens største fiasko. Hele mit liv har jeg hørt på, at jeg kunne blive, lige hvad jeg ville, men lige nu kan jeg ikke engang være studerende. Heldigvis er det hele for min egen skyld, og jeg har bestemt mig for at gennemføre – men var det ikke for den titel, så råbte jeg sgu røv og gav afkald på både undervisning, gruppearbejde og muffins uden at se mig tilbage. Man kan vel finde opskriften på nettet. Nu har jeg alligevel brugt så mange år på at lære at researche.
Er I stødt ind i skoletræthed og studielede (og hvad gjorde I ved det?), eller er I nogle af dem, der sidder og skraldgriner i kantinen? Det ser så hyggeligt ud!
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
5 comments
Åh skoletræthed. You son of a b****! Den ramte mig efter 1. semester på kandidaten. Og den ramte rigtig hårdt, så kan godt forstå dine frustrationer!!
Et sted i midten af 2. semester stod jeg i samme krise og var nødt til at tage et valg. Jeg kunne ikke fortsætte i samme stil i et helt år til. Valget faldt på praktik, hvilket dog betød at jeg tog en slags “pause”, fordi jeg ikke kunne få merit for det (Halleluja for cand.merc. på CBS, eller noget). I løbet af praktikken tænkte jeg længe over hvad jeg skulle gøre anderledes når jeg kom hjem og skulle igang med 3. semester. For mig skulle det bare overstås, fordi jeg heller ikke er en quitter. Jeg valgte at læse 3 valgfag i stedet for de normale 4 og så arbejdede jeg ved siden af – for det fik jeg energi af. Samtidig byggede jeg i det små min egen virksomhed op, og forsøgte mig altså med noget nyt. Det lærte jeg ufattelig meget af ift. hvad jeg kan læse mig frem til. Det sidste valgfag gemte jeg til efteråret sidste år, hvor jeg også startede på specialet og fortsatte med at arbejde. Det sure med det søde!
Jeg kæmper stadig med at få specialet færdigt, men enden er nær. For mig har det virket at havde et arbejde ved siden af, som kunne motivere mig. Og jeg droppede da også at modtage SU her fra 2015, så Regeringen kan ikke helt brokke sig over, at jeg forlænger min uddannelse med et års tid.
Puha, det blev en lang smøre. Pointen for mig er vel bare at vise, at der ikke kun er én måde at gøre tingene på. Der er utrolig mange!! Og jeg synes klart, at du gør dig selv en tjeneste ved at finde ud af hvordan det kan fungere for dig, så du ikke køre dig selv ned på lortet. Hvis jeg havde fortsat 3. semester i samme stil som 2. semester, så var jeg nok endt med at køre mig selv ned pga. skoeltræthed. Jeg gad simpelthen ikke, og worst case var jeg droppet ud. Det tror nu jeg ikke, at jeg ville have accepteret, så havde sikker forsøgt at holde det ud og det havde jeg ikke været tjent med.
Hold da fast! Jeg synes, du lyder som det sejeste menneske i verden, Søs! Jeg tror også, det for mig er vigtigt at have noget andet end studiet, der kan rocke min båd :)
Sådan havde jeg det også. Jeg fik det først for alvor da jeg skrev speciale, men dén bedrift er til dato den hårdeste jeg har gennemført. Jeg er kandidat nu, og jeg tænkte præcis som dig at “jeg er sgu ikke en quitter”. Men for dulen det er væmmeligt og hårdt indtil man kommer til det mål, man nu engang har sat sig. For mit vedkommende var det specialets afslutning. For dit lyder det lidt som om du har et alternativ? Eller er det bare selve skolen og ikke opgaverskrivning, som du selv skal sørge for, som er dumt?
Uanset er du sej. Det kræver sin mand (kvinde? person?) at nosse sig sammen, når først man er hvor du er.
Jeg har ikke et alternativ til opgaveskrivning, men det er heldigvis en disciplin jeg plejer at hygge mig fint med :)
Godt du kom igennem specialet og ud på den anden side! Jeg er lidt misundelig..
Jeg var skoletræt sidste år, da jeg fik bacheloren i hus. Jeg tog den på normeret tid, og det har jeg efterhånden fundet af, at ikke ret mange andre gjorde grunden udveksling og praktik.
Well, jeg havde hverken været udenlands eller været i praktik, og derfor ville jeg gerne starte min kandidat med det, da jeg begyndte i sommers. Jeg vendte derfor bøtten på hovedet – hvor det er normalt at starte med et års grundfag, efterfulgt af et halvt års tilvalg, og så afslutte med et halvt års speciale, valgte jeg at forlænge med kandidat med et halvt år og starte med at studere på deltid med mine tilvalg.
Det krævede lidt planlægning, men kunne sagtens lade sig gøre. Og det lyder lidt fjollet at forlænge studiet, når man er skoletræt, men jeg havde brug for at komme væk og ud. Så jeg tog netop et projektorienteret forløb som tilvalg, som du nævner, hvor jeg lavede feltarbejde i Bolivia og afleverede en opgave om det i januar. Februar startede jeg i praktik, og efter sommeren er jeg meget mere klar på studiet og de grundfag der hører til kandidaten, fordi jeg har været ude i virkeligheden og set hvad jeg kunne bruge det hele til. Nu giver det lidt mere mening for mig i hvert fald.
Jeg håber du finder en løsning på det hele, og at det flasker sig som du ønsker det :)