Jeg har nået et meget vigtigt mål i mit speciale. 30 sider. Præcis. Halvvejs i det minimum tilladte antal sider. At jeg så egentlig burde have nået det den 30. april, snakker vi ikke mere om, vel?
Det må vi faktisk nok hellere snakke lidt om, for jeg havde jo en plan, og hvordan kunne det så gå så galt? Umiddelbart var 10 sider om måneden et meget realistisk mål, men da jeg nåede side 22, fandt jeg ud af, at den hjemmeside jeg skriver om, er blevet rebrandet og -designet – og det blev den selvfølgelig ugen efter, jeg havde gennemanalyseret den.
Det er faktisk ikke det store problem, for jeg kan bruge ændringerne til at belyse både dit og dat, og det har jeg også gjort nu, men lige da jeg fandt ud af det, var det en kold spand vand, der kickstartede den specialetræthed, jeg har døjet med siden, og der gik en hel del uger, hvor jeg ikke fik produceret ret meget.
I min uproduktive periode gik det op for mig, hvor helt forfærdelig dårligt, mit speciale var. “Det giver ingen mening”, “det hænger ikke sammen”, “det svarer jo til niveauet på en 9. klasses projektopgave” og “hvorfor skriver jeg bare noget, alle jo ved i forvejen” var nogle af de tanker, der blev ved at køre i ring i mit hoved. Min vejleder siger, det er et vigtigt punkt at nå til, men jeg kunne nu godt have undværet det.
Nu har jeg dog læst det igennem med friskere øjne, og selvom det absolut ikke vinder nogle priser, ligger der da nogle fine pointer hist og her, og så må det være fint. Jeg har som sagt ikke de store ambitioner for mit speciale, men jeg er tilpas perfektionistisk anlagt til, at jeg ikke vil sende noget til min vejleder, jeg ikke synes er 100% i orden, og da der ikke er noget, der lever op til det krav, kan jeg simpelthen ikke få trykket send. Hold kæft det er dumt.
Men i går kom jeg endelig godt i gang igen, og jeg har planer om at lade juni være en meget produktiv måned. Hvis alt går efter planen, smutter vi fra Danmark i septembers spæde begyndelse, og på det tidspunkt skulle jeg nødigt mangle en 30-40 sider. Helt optimalt mangler jeg maksimalt 10 sider, når vi tager af sted.
Juli skal bruges på den eksamen, jeg blankede i begyndelsen af 2015. Jeg har kun ét ark med noter fra de forelæsninger, og det handler om nationalisme, så det er det, jeg skriver om. Jeg kan heller ikke finde pensum, så jeg kommer til at skrive i blinde, men i det mindste er der garanteret en masse artikler om Brexit (eller ej) at bygge på til den tid. For mange muligheder kan jo også være en forbandelse, så måske er det ene noteark simpelthen mit fortidige jegs forsøg på at hjælpe mig selv.
Hvordan går det med jer? Sidder I også med eksaminer, specialer og deadlines en masse? :)
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
4 comments
Det er da sødt sagt af vejleder, men det lyder altså ikke som et særligt rart punkt at nå under nogen omstændigheder… Når det er sagt, så er det sikkert ikke så slemt, som du selv tror. Jeg afleverede selv min BA for en måneds tid siden, med en følelse af, at jeg havde skrevet noget vrøvl om en masse jeg ikke forstod. I onsdags kunne jeg dog gå på sommerferie efter et yderst vellykket forsvar, så jeg sender i hvert fald optimistiske tanker til dig herfra ;)
God arbejdslyst!
// http://www.moonlitmadness.dk
Haha nej – jeg ville i hvert fald gerne have været det foruden!
TILLYKKE! Hvor er det skønt :) Og tak skal du have, søde Lisbeth!
Hey! Det ender jo med, at du måske lige når at møde Nogen og undgå begyndelsen på regntiden! Store sager – tænk på dem, når specialet er ekstra irriterende. Altså. Ikke på regntiden, men at du skal et sted hen, hvor der findes en sådan! Det betyder jo oftest, at der også er halveksotisk, varmt og pæne drinks.
Åh Mulle, jeg ville ønske det, men jeg regner jo med at færdiggøre det dernede, så tidsplanen er umiddelbart uændret :(
Og NU har du givet alle et hint om, hvor vi skal hen, men jeg synes, det er spændende med sådanne nogle små ledetråde hist og pist, så det får lov at blive stående ;)