Det er nok de færreste århusianere, der ikke kender Lynfabrikken. En hyggelig, lys (og instagramvenlig) arbejdscafé i vestergade, hvor folk kommer for at læse, skrive, holde uformelle møder eller bare tage en kop kaffe i en inspirerende atmosfære.
På det sidste har jeg været her en del, for som de af jer der følger med på snapchat (anneliwallmann) nok ved, har jeg i den sidste uges tid haft en beef med en led djævel af en kran, der dag ud og dag ind står og dieselbrummer foran min lejlighed, så nogle (andre) kan få nye vinduer.
Lige for tiden har jeg rigeligt at se til med speciale, blog, virksomhed og dertilhørende opgaver, og jeg får absolut intet udrettet i larm med et tårnhøjt blodtryk, så det er temmeligt vigtigt, at jeg har et sted at tage hen, når jeg skal have noget fra hånden.
Sidste uge mødtes jeg med Mia til en arbejdsdate, og i dag har jeg Mathias med hernede, så han også kommer lidt væk fra kranen og har mulighed for at få læst lidt op til sit specialeforsvar i næste uge. Og indrømmet – jeg har også været her alene imellemtiden. Jeg tror, hovedparten af specialet bliver skrevet på Numis Marrokanske Mint-te.
Så hvis I sidder med speciale eller andre projekter, I lige skal have skubbet jer selv i gang med, kan jeg varmt anbefale jer at komme lidt ud – og hvis I befinder jer i Århus er Lynfabrikken et godt bud. VW Café er også et godt (og lidt billigere) bud, men der går jeg mere hen, når jeg bare lige skal have et par timers arbejde fra hånden eller hvis jeg flotter mig og spiser verdens flotteste frokost ude.
Nu vil jeg klappe computeren sammen og sadle min cykel, så jeg kan komme hjem og holde lidt fri efter dagens – mindre imponerende – specialepræstation. Jeg undrer mig meget over, hvordan SÅ få ord kan trætte min hjerne så meget. I det her tempo bliver jeg færdig sidst i 2017. Yes, I did the math.
Hvad gør I for at få hængepartierne (er det bare mig, eller kommer man automatisk til at tænke på lange patter, når man siger det ord?) fra hånden?
Lynfabrikken
Vestergade 49, 8000 Aarhus C
Tlf. 87300075
Åbent mandag – fredag 9.00-17.00
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
5 comments
Jeg sidder også med speciale, og for mig hjælper det helt sikkert også at få skiftet de faste rammer ud engang imellem, hvis jeg er kørt fast. For mig fungerer det bedst at tage ud på uni eller på biblioteket, men Starbucks her i Aalborg har også en ganske god atmosfære at arbejde i. Må man spørge om hvad du skriver speciale om?(:
http://cammi.dk
Det er egentlig også dumt, jeg ikke bare daffer op på uni, men jeg får simpelthen ikke skubbet mig selv af sted derop. Jeg er vist mentalt ret færdig med det sted efter uendeligt mange år :)
Ja da! Jeg skriver om amerikanske kvindelige online solo-entrepreneurer – altså business-bloggere! Der er ikke ret meget materiale at hente hjælp fra, men jeg synes, det er superspændende :)
Damn, de mener det virkelig, når de vil være instagramvenlige! Te i syltetøjsglas? Det er jo smukt ;)
Hele den forgangne eksamensperiode sad jeg på Studenterhuset her i Odense og skrev mine opgaver. Det er bestemt ikke instagramvenligt, men det er væk hjemmefra, der er ingen krav om at købe noget som helst, og det virkede virkelig motiverende for mig! Har helt sikkert også store planer om, at skulle ud af hjemmet og sidde, når BA-skrivningen (snart!) går i gang :)
// http://www.moonlitmadness.dk
p.s. jeg nåede virkelig også at tænke lange patter, før du skrev det, haha!
Jep! Vandet også! Og så har de nærmest samlet alt lys i hele byen ved deres vinduer. Meget fotogent.
Det er lækkert, der ikke er krav om at købe noget! 30 kroner for te løber immervæk op, hvis det er mange gange om ugen. Det er også bare hyggeligt at komme lidt væk fra skolen, synes jeg :)
ps. Yes! Så er det ikke kun mig, er er en freak ;)
[…] Lynfabrikken – Lynfabrikken er det perfekte sted til en kop kaffe og en let arbejds-session. De store vinduer gør, at der er lyst på selv de mørkeste dage, og så er omgivelserne generelt yderst Instagram-venlige. […]