Jeg er blevet den stolte lejer af en scooter. Friheden er fantastisk, og selvom den balinesiske trafik mest af alt minder om en nøje organiseret katastrofe, tager vi hjelmene på flere gange dagligt. Jeg har aldrig hverken ejet eller lejet nogen form for motorkøretøj før, for der har ikke været til en bil i SU-budgettet, og jeg ser ikke lige mig selv som scootertypen i Danmark. Hvad har jeg så gjort, når livet har krævet 4 hjul og et bagagerum? Jeg har da gjort, hvad alle fornuftige unge mennesker gør og lånt min fars Opel Karl.
For halvanden måned siden solgte vi som bekendt vores lejlighed, der skulle overdrages til de nye ejere i midten af august. Så snart kontrakten var underskrevet, lejede vi et opbevaringsrum, og så begyndte vi så småt at pakke vores ting. Jeg er ikke meget bevendt under en flytning. Jeg er en slapsvans, og desuden har jeg knogleskørhed, så medmindre jeg allerede ved frokosttid skal ligge sammenkrøllet under et par kasser, skal jeg tage den med ro. Og det var lige, hvad vi gjorde.
Jeg allierede mig med min far, der gik med til at give afkald på sin bil i arbejdstiden, og så stjal jeg ellers hans Opel Karl i de næste par uger. Det er det der med Fanden og lillefingeren. De af jer, der har set min bogreol, ved, at det absolut ikke var for sjov. Med mere end 1000 bøger i stuen stod vi over for en lidt led omgang, men fordi vi havde god tid, endte det med at blive et tilnærmelsesvist hyggeligt projekt.
Vi nummererede 22 indkøbsposer fra skabet og fyldte dem med bøger. Jeg kunne både bære dem og fylde dem, og så brugte vi ellers et par aftener på at køre frem og tilbage med bøger. Vi havde regnet med at skulle køre seks ture, men bilen overraskede os med langt mere plads, end vi havde regnet med (over 1000 liter for at være mere præcis), så vi fik faktisk flyttet over 1000 bøger på blot 3 små ture. Og vi var fælt tilfredse med os selv.
Det var der, det gik op for os, at vi måske slet ikke behøvede at leje en flyttebil eller alliere os med hjælpere. Vi skulle ikke flytte vores ting ret langt væk, og vi havde mange dage, så hvorfor ikke bare blive ved med at stjæle min fars bil og tage det i små bidder? Det lykkedes os at flytte alt på nær et par af møblerne, hvor vi måtte have mine bedsteforældres trailer til hjælp, og som bonus fik vi set meget mere til vores familie, end vi ellers ville have gjort, fordi vi havde friheden til små spontane besøg.
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Hvis jeg skulle købe en bil, ville jeg købe en Opel Karl. Det er den perfekte bybil, fordi den er så lille, men den har stadig 5 døre, så man ikke skal akrobatisere hverken sig selv eller eventuelt afkom ind på bagsædet. Det var vi også meget taknemmelige over, da vi lastede den med alle vores flyttekasser. Desuden kører Opel Karl langt bedre end samtlige andre mikrobiler, jeg har prøvet. Det er meget rart ikke at skulle ned og ramme de 80, når der kommer bakker på motorvejen, hvilket engang imellem er tilfældet med min mors (ellers fine) mikrobil.
Det er ikke bare mig, der siger god for Karl. Sidste år vandt han prisen for bedste mikrobil, så hvis man er på udkig efter en bybil eller en fin første bil, er det virkelig et godt bud. Til trods for at jeg har tilbragt urimeligt mange søndage med at se Formel 1 sammen med min far og lillebror (de mente, det var en helt legitim familieaktivitet), ved jeg ikke synderligt meget om hverken kurver eller karrosserier, så jeg tillader mig lige at indsætte en video med en entusiatisk mand, der ved en del mere om Opel, end jeg gør. Og når han så endda lover, at Opel Karl kan køre helt til Jylland – så er jeg sgu solgt ;) Jeg har desuden testet påstanden, og den holder.
Lige nu kan Opel Karl privatleases for bare 1795 kroner om måneden, så han er heldigvis til at komme i nærheden af :)
Husk at I kan følge bloggen på Facebook, så I får besked, når der er nyt fra vores rejse!
THIS POST IS SPONSORED BY OPEL
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
1 comment
Hvor ser du hamrende godt ud! Skide godt køb, den spencer der ;)
Vi har selv en Suziki Swift, og den er vi fuldt ud tilfredse med. Den er også en rød lille satan, som den i videoen. Røde biler kan et eller andet :p