Hej alle I skønne væsner ude på den anden side af skærmen. Om I er mænd eller kvinder, drenge eller piger, optimister, pessimister eller måske ligefrem realister, sprognørder eller sprogspassere, han, hun eller hen – tak fordi I læser med. Og tak for alle jeres kommentarer til gårsdagens indlæg! Hvis I ikke har læst det og kommentarerne, vil jeg lige pege jer derhen, for ellers giver dagens introhilsen nok ikke den store mening.
Jeg bliver så glad, når jeg engang imellem udgiver et indlæg, der giver anledning til så mange dejlige tilbagemeldinger fra jer. Det er det allerbedste ved at blogge, og det giver mig desuden et lille praj om, hvad I gerne vil have mere af herinde. I den sidste uges tid har jeg været syg med en møgirriterende, men dog ganske ufarlig, forkølelse, og selvom jeg nok allerhelst havde været den foruden, har den betydet, at jeg endelig har haft lidt mere tid til bloggen, hvilket jeg har jeg nydt. Det bliver forhåbentlig begyndelsen på en lidt mere aktiv periode herinde! I dag skal det dog ikke handle om det, men om vores planer for foråret.
Jeg har fortalt jer om vores sommerplaner, der dog siden er blevet ændret lidt, fordi vores ene Airbnb-booking faldt igennem (hvilket jeg havde på fornemmelsen, at den ville – derfor delte jeg også kun linket til den anden lejlighed). Det betyder, at vi nu har en måned i Athen i maj, en måned i Budapest i juli og en måned i juni, hvor vi endnu ikke er 100% sikre på, hvor vi vil hen. Vi kigger på steder mellem Grækenland og Ungarn, og vi hælder meget mod Bulgarien, men vi har altså ikke booket noget endnu.
Til gengæld har vi for mange måneder siden købt og betalt billetterne ud af Thailand i februar, og det er vist ved at være på tide, jeg også får delt de planer med jer. Jeg er så spændt, at jeg dårligt kan være i mig selv, og selvom det bliver vemodigt at forlade Chiang Mai, er det også på tide. Nordthailand har (især) i marts og april det, man kalder “burning season”, hvor landmændene brænder deres marker af, så luftkvaliteten bliver helt elendig. Chiang Mai er ekstra hårdt ramt, fordi byen ligger i en lille gryde mellem en masse bjerge, og den dårlige luft derfor ikke rigtigt bliver blæst væk.
Vi forlader byen efter næsten 6 måneder, og selvom vi er kede af at skulle give afkald på vores fan-fucking-tastiske lejlighed, bliver det også godt at få lidt luft under vingerne igen. Det har været rart at have en base i en periode, og vi kommer stensikkert tilbage, men resten af 2018 bliver væsentligt mere “nomadic”, og det hele begynder på … SRI LANKA!
Sri Lanka er et sted, jeg aldrig har tænkt over, jeg altid gerne har villet besøge.
Min grankusine og -fætter har Sri Lankanske rødder, og jeg har altid syntes, det var superspændende og eksotisk. Måske fordi min far stadig insisterer på at kalde landet for Ceylon, som landet hed, da det var en britisk koloni, og selvom det selvfølgelig nok er politisk ukorrekt at holde fast i det gamle navn, leder det for mig tankerne hen på eventyr og opdagelsesrejser. Vi havde faktisk slet ikke overvejet, at det var muligt at tage forbi Sri Lanka, men lige pludselig dukkede billetterne op, og så var der slet ikke andre muligheder.
Vi kommer til at have næsten to måneder på Sri Lanka, og i den tid regner vi med hovedsageligt at rejse rundt på den sydvestlige del af øen. Der er så mange fantastiske steder, vi gerne vil opleve, og heldigvis er det drønbilligt at rejse rundt med offentlig transport. Især togturene skulle være fantastiske (busturene skulle vist være det stik modsatte), og det koster ikke mere end et par dollars for en tur på 6-7 timer. Derfor kan vi forhåbentlig få oplevet en del forskellige steder, og hvis I har nogle anbefalinger, vil jeg selvfølgelig vildt gerne høre dem :)
Jeg kan godt være lidt nervøs for, hvordan vi skal komme til at kunne arbejde, når vi ikke har en fast base og desuden befinder os i et land med tvivlsomt internet og hyppige strømafbrydelser, men jeg har besluttet mig for, at det kommer til at virke, for det skal det ganske enkelt. Nu hvor jeg har sat næsen op efter Sri Lanka, er der intet andet sted, jeg hellere vil besøge. Men hvad skal man opleve? Hvor skal man bo? Hvad skal man spise – og hvor? Jeg googler på livet løs, men Sri Lanka er endnu ikke så besøgt, så jeg får slet ikke så meget hjælp, som jeg er vant til. På en måde er det en rigtig dejlig ting.
Så snart jeg har udgivet det her indlæg, vil jeg se et (par) afsnit af Suits (som jeg lige er begyndt på, og som jeg allerede er vild med!) og spise noget dejligt, dansk juleslik i form af Spangsbergs marcipansnitter, som de dog desværre kalder “Marcipan Snitter”. Derfor må jeg hellere få dem udryddet.
Ps. Der står, marcipansnitterne består af 57% marcipan. Ikke just imponerende. Ingredienslisten byder blandt andet også på finsprit og konsistensmiddel. De bliver mindre og mindre appetitlige.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
