Så blev det søndag aften, og vi er hjemme igen efter et helt fantastisk bryllup ude ved Kaløvig. Jeg dansede mine tømmermænd væk, længe før de fik mulighed for at arrivere, så i dag har slet ikke været så slem, som jeg havde forventet. Faktisk har jeg den med undtagelse af en lille smule træthed og en ustyrlig craving efter ovnbagte kartofler med aioli været helt smertefri!
Jeg har gang i et projekt, hvor jeg stille og roligt trapper ned på de animalske produkter, i takt med at jeg finder på nogle gode erstatninger, og fordi jeg var opsat på aioli i aften, stod eksperimentet i dag på vegansk mayonnaise. Altså mayonnaise uden æg. Jeg vidste ikke, at det kunne lade sig gøre, men det kunne det i høj grad, og det tog mig endda kun et par minutter og krævede ikke noget, der ikke allerede fandtes i mine køkkenskabe.
Du er sandsynligvis klikket herind i dag, fordi du godt kunne tænke dig at lave en nem vegansk mayo, så nu er det på tide at kigge skabene igennem efter de fem ingredienser, der skal til for at lave denne opskrift.
RAPSOLIE · CITRONSAFT · SENNEP · SOYAMÆLK · SALT
OPSKRIFT PÅ VEGANSK MAYONNAISE
Du skal bruge:
4 tsk citronsaft
2,5 tsk sennep
2,5 dl rapsolie (eller en anden smagsneutral olie)
1,25 del (usødet!) soyamælk (eller en anden form for plantemælk)
Smages til med salt
Redskaber:
Stavblender
NB: Sørg for, at olien og soyamælken har samme temperatur! Ellers er det ikke sikkert, de koagulerer.
Fremgangsmåde: Blend soyamælken og citronsaften i cirka 5 sekunder, før du tilsætter olien. Blend i et par sekunder ad gangen, indtil det får den ønskede konsistens. Dette tager cirka 10-15 sekunder. Smag til med sennep og salt.
Hjælp, min mayonnaise er for tynd!
Hvis du oplever, at din mayonnaise er for tynd, blender du bare med lidt mere olie, og hvis din mayo er for tyk, er det bare at blende med lidt ekstra mælk. Prøv dig frem, indtil du finder den konsistens, du bedst kan lide. Easy peasy, ikke?
TIP: Lad mayonnaisen stå et par minutter, før du spiser den, så smagen kan “samle” sig.
HJEMMELAVET VEGANSK AIOLI
Det er virkelig nemt at lave hjemmelavet vegansk mayonnaise på denne måde, og der er alle muligheder for at smage mayonnaisen til med ting, man har hjemme i skabene. Personligt er jeg vild med at lave min mayo om til forskellige former for aioli, så hvis du er på udkig efter en vegansk aioli, kan du også sagtens bruge denne mayo som base.
Hvis du virkelig har travlt, kan du selvfølgelig også vælge købe din veganske mayonnaise ( f.eks. denne fra Naturli) og bruge den som base.
Min foretrukne veganske aioli består faktisk kun af to ingredienser udover selve mayonnaisen, nemlig hvidløg og basilikum. Mit trick er at bruge noget så simpelt som en hvidløgspresser.
Hvidløgspresseren er nemlig et supergodt redskab til at få smagen af basilikum til at slå igennem, og det eneste, det kræver, er, at man lige krøller nogle blade basilikum sammen og lægger dem ned under hvidløget, før man presser. Ét voila! To fluer – og en lækker smag – med ét smæk.
Og nu vi snakker om lækker dyppelse, hvad så med også at prøve min opskrift på en frisk og cremet hummus? Den tror jeg faktisk, jeg selv vil give mig i kast med igen nu!
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
12 comments
Hvor er den finesskål, at dine kartofler ligger i, fra? :-)
Den er fra Søstrene Grene, men den er desværre fra sidste forår.
Hvorfor trappe stille og roligt ned på animalske produkter? Det kunne virke som om, at du vil spise mindre af det for at være “sund”. Altså af egocentriske årsager. Måske du skulle tage i betragtning hvem der leverer det du spiser og hvad de ofre for at du kan spise animalske produkter. Hvis du har bare en smule empati for andre levende væsner ville du ikke “trappe stille og roligt ned” men stoppe med det samme du fik øjnene op for hvad det medfører for andre at du skal have en enkelt skive ost til kaffen. Er det et liv værd at du har lyst til en skive hamburgerryg? Er det en andens frihed værd at du vil have et glas mælk?
Det var dog en utrolig fjendtlig kommentar.
Jeg forstår godt, hvorfor du har svært ved, at andre vælger at spise animalske produkter. Jeg har det generelt på samme måde, fordi jeg netop har valgt at leve plantebaseret på grund af det dyreetiske perspektiv, men når du udtrykker dig, som du gør, bidrager du ikke positivt til den veganske bølge – tværtimod. Man kan ikke tvinge folk til at leve vegansk, og når du taler sådan til folk, giver du dem kun endnu et argument for, at de i hvert fald ikke vil være en del af den madkultur.
Det undrer mig, at du ikke engang kan stå ved din fjendtlighed med dit navn, men du ved nok godt selv, at det ikke er en okay måde at kommunikere på. Og ved du hvad? Hvis jeg valgte at leve plantebaseret af “egocentriske årsgager” – så var det også helt okay. Det ville alligevel være godt for både dyr og klima.
Jeg håber, du fremover vil tænke over, hvordan du udtrykker dig, for selvom jeg er enig med dig i dit udgangspunkt, må jeg tage afstand fra din måde at opføre dig på.
Hvis du valgte at spise plantebaseret pga. etik forstår jeg ikke at du kan retfærdiggøre “at trappe stille og roligt ned”? Det svarer til en slavehandler der får øjnene op for at hans slaver også oplever verden gennem glæde, sorg og smerte, lige skal holde slaver lidt endnu og vil trappe langsomt ned på sit slaveforbrug. Har han så egentlig fået øjnene op for hvad hans handlinger medfører? Har han vitterlig brudt med den del af sit ego, eller er det bare en anden form for egoisme han praktiserer? Hvis man opdager at man gør nogen fortræd er der kun een rigtig ting at gøre; stoppe. Fortsætter man, i fuld bevidsthed, med at medfører andre smerte og lidelse fordi man er bange for at give slip på sine lyster, efterlever man ikke sin etik og er gået et skridt tilbage i stedet for frem.
Veganisme er ikke en “madkultur”, men en sindstilstand hvori man accepterer andres ret til frihed og liv på lige fod med sin egen. Som veganer kan man derfor heller ikke støtte op om f.eks. tvungen medlemsskab af et samfund.
Veganisme er et opgør med sine indgroede lyster og sit eget sind. At ændre madvaner ændrer ikke på sindet.
Jeg bliver harm over for den tilgang (“jeg trapper stille og roligt ned”) fordi at den er meget værre end den ubevidste tilgang. Den er et udtryk for, at man kan finde undskyldninger for at fortsætte med det man ved er forkert. Jeg bliver harm på deres vegne som det går ud over (I det her tilfælde dyrene) og jeg tror, at udtrykke det kan motiverer (hvis da ellers det er voksne mennesker man samtaler med) bedre end “hvor er du stærk søde, super godt gået! fortsæt den gode udvikling!”…
Indser man at det man har gjort er forkert og stopper man uden undskyldninger, vil risikoen for at man en anden dag kan finde på undskyldninger for at genoptage “vanen”, være mindre. Har man een gang kunne stille sig tilfreds med undskyldninger kan man gøre det igen.
Jeg tror på, at det er mere konstruktivt at rose gode tiltag og hjælpe folk på vej end at slå dem i hovedet, fordi de ikke gør nok. Jeg har ikke i sinde at give mig til at forsvare mine valg (som du jo desuden ikke kender noget til, hvis du kun har læst dette indlæg, der er et år gammelt), for det er ikke måden, jeg ønsker at kommunikere på. Hvis jeg med veganske opskrifter kan inspirere nogen til at skifte de animalske produkter ud, bare engang imellem, så er jeg glad for det. Det er meget nemt at få en følelse af, at man, uanset hvad man gør, ikke kan gøre det godt nok, og at det derfor ikke kan betale sig at gøre noget. Den følelse vil jeg ikke give nogen, for det er ikke en følelse, der fører noget godt med sig, og i det store hele giver det meget mere, hvis alle gør noget, end hvis kun nogle få gør en masse. Jeg tror ikke på, at verden er delt op i veganere og mennesker uden nogen form for empati, og selvom det ofte kan føles sådan, når man lige begynder at spise vegansk og ikke kan forstå, at alle andre ikke gør det samme, så kan det simpelthen ikke nytte noget at være så hidsig og ukonstruktiv. Det eneste, du opnår ved det, er at give folk endnu et eksempel på den stereotype “ekstreme veganer” og at tegne et billede af veganismen som noget, man umiddelbart alligevel aldrig kan leve op til.
Jeg er glad på dine vegne over, at du er så glad for dit valg af livsstil, men uanset hvor meget du prøver, kan du ikke tvinge det ned over hovedet på nogen, og jeg ville sætte pris på, hvis du ville holde op med at bruge mit kommentarfelt som slagmark.
Du læser mine kommentarer som fanden læser bibelen….
Det virker som, at du lever gennem en facade hvor du handler som du tror andre vil synes godt om, eller som vil få dem til at se dig som unik/”speciel” (Det der får dig til at “have det godt”). Du tænker ikke rigtigt på andres vel og du har slet ikke det overskud du foregiver at have (“Jeg er glad på dine vegne…”). En dag vil facaden krakelere og den dag tror jeg du vil få noget andet ud af at læse mine kommentarer, som startede ud fra indignation, men efterfølgende (2. kommentar) faktisk var et forsøg på at viderebringe noget saglig information og perspektivering.
Den dag du ikke får følelsen af at blive angrebet selvom det måske er det du gør er du på rette spor med dit ego og dine lyster/følelser. Den dag kan du med sindsro sige at dine motivationer er rene og ikke funderet i dit ego. Indtil da er du endnu en teenager på afveje… (Skrevet i bedste mening)
Du kender mig tydeligvis ikke. Det er nok fint for os begge to. Vær sød bare at klikke på krydset og bruge din tid på at læse blogs, du godt kan lide i stedet for at aflevere al din negativitet herinde.
Det undrer dig at jeg ikke engang kan stå ved min fjendtlighed med mit navn? Det undrer mig at du ikke vil lade min sidste kommentar stå? Hvad er det du ikke vil stå ved?
Ja, det gør det. Og det undrer mig faktisk stadig. Din kommentar står, præcis hvor du efterlod den, men ligesom med alle andre kommentarer skal dine godkendes, før de bliver udgivet.
Hej Anne-Li.
Jeg har netop lavet en SKØN portion af din mayo – har kæmpet med konsistensen (men bestemt ikke smagen) i fx. Luna Månebarns opskrift, men dén her var bare supernem, så 1.000 tak!
Jeg er helt nybagt plantespiser (hoppede ud i Veganerudfordringen 1. juni, og har holdt fast efter de 22 dage).
Jeg er helt og aldeles enig i din tilgang til “veganisme” – at det har større effekt, at mange gør lidt, end at kun få gør meget, og at en rummelig og positiv tilgang er mere befordrende end den aggressive, rabiate. Selv lægger jeg stor vægt på ikke at smadre mit sociale liv og mine relationer til MENNESKER (selvom min primære motivation er dyrevelfærd), og jeg ville brække mig/DØ, hvis jeg kun skulle omgås “rigtige” veganere. Faktisk har jeg kun to veganervenner, som jeg spiser sammen med – ca. 1 gang om året, når de besøger mig, pga. en helt anden fællesinteresse. Jeg er glad for mine nye spisevaner, men jeg er ked af det aggressive miljø, jeg åbenbart er blevet en del af. Jeg oplever en superstor tolerance og interesse fra mine alt-spisende venner, helt sikkert fordi jeg opererer med en social margin, der hedder 2%. Da jeg for nylig var hos min 80-årige far et par dage for at hjælpe ham med at flytte, spiste jeg uden skam en vegetarpizza med ost på den hårde dag, hvor vi ikke havde tid til at lave mad, men fik til gengæld lov til at lave et 100% vegansk måltid den næste aften, som han i øvrigt roste til skyerne. Når en kollega har bagt en kage med smør eller æg i, smager jeg også på den – jeg spørger altid, men jeg smager! Der findes mange plantespisere/veganere derude, der er enige i den positive tilgang og ønker at ændre veganeres image til noget kærlighedsfyldt og positivt, som det jo i bund og grund er og også burde være udadtil. Alt godt til dig.
Hej Stine! Fedt at du kan lide den – og at du også synes den er supernem at lave :) Jeg er faktisk ikke stødt på Lunas opskrifter før, men dem skal jeg helt sikkert kigge mere på. Tak for tippet! Jeg putter for det meste også selv hvidløg i min mayonnaise, men så kalder jeg den aioli ;) Og så er den endnu bedre!
Hvor er det spændende! Jeg ved ikke engang, hvad veganerudfordringen er, men det er sgu da et fedt koncept. Der er jo netop det ved den plantebaserede mad, at mange (mis selv inklusiv) går fra at tænke “Jamen kan man så kun spise salat og tilbehør?” til “Hold kæft hvor er jeg gået glip af meget fantastisk mad!” – og så får man mere mod på at fortsætte :)
Jeg er rigtig ærgerlig over det ry, veganere har fået på grund af den meget militante, nærmest religiøse, gruppe, for det gavner jo absolut intet andet end deres selvfølelse. Jeg kan ikke fordrage, når folk prædiker, og det er en facon, der ikke just opmuntrer folk til at vælge den plantebaserede spisning til. Den religiøse veganisme irriterer mig vildt, når den kommer (så uheldigt) til udtryk udadtil, men jeg er til gengæld fuld af beundring for de, der kører livsstilen 100%. Det gavner os alle sammen. Ligesom dig opererer jeg også selv med en “social margin” (hvilket btw er et fint udtryk!), så jeg spiser plantebaseret langt størstedelen af tiden, men altså også tager et (stort) stykke af jordbærtærten, når min mormor serverer den. Til gengæld er det nu blevet mig, der laver mad, når jeg besøger hende, og så spiser hun vegansk den dag – og roser maden, selvom hun stadig synes konceptet er fjollet. Hun har endda efterspurgt en opskrift på hummus!
For mig handler det, som så meget andet, om balance, så hvis det, at jeg spiser vegetarisk ude betyder, at al maden den dag er vegetarisk, synes jeg, det er langt bedre, end hvis jeg skal have min egen veganske madpakke med, mens de andre spiser oksesteg. For mig at se er det stadig en god “deal” – OG jeg kan stadig fungere socialt uden for meget hurlumhej omkring mig og mine valg. Det virker godt for mig :)
Jeg lægger også engang imellem en ikke-vegansk opskrift på bloggen. I dag skulle jeg eksempelvis lave gulerodskage til min kandidatfest, og den var ikke vegansk. Til gengæld var det den absolut bedste gulerodskage, jeg i mit liv har smagt (og kender man mig ved man, at det siger ikke så lidt), så den kommer sgu på bloggen. Derudover var det fedt at sammensætte en kødfri buffet til et selskab, der plejer at samles om bøfferne på grillen og se, at det blev taget så godt imod :)
Det er heldigvis rigtig, hvad du skriver, og jeg oplever også langt mere positivitet end negativitet, for det er jo netop det, det handler om. Vi kommer længere med kærlighed end med krig ;)
Tusind tak for din skønne og velformulerede kommentar! Alt godt til dig, Stine <3