Indlægget indeholder et affiliatelink.

Før vi vælger en ny destination, er jeg altid inde og undersøge en masse først. Hvordan er internettet? Kan vi finde et sted at bo, som både ligger godt og er til at betale? Er der nogle caféer, vi kan arbejde fra? Eller et coworking space?
Jeg har altid armene fulde af spørgsmål, men det er sjældent, jeg kan finde svar på dem allesammen, og da slet ikke i ét indlæg, så nu har jeg i sinde selv at bidrage til puljen med vores erfaringer som digitale nomader forskellige steder i verden.

Hvis I selv drømmer om en lidt mere mobil tilværelse, kan I forhåbentlig bruge indlæggene til at få en lidt nemmere start de forskellige steder. Jeg synes i hvert fald selv, det hjælper os gevaldigt, hvis vi allerede har plottet et par gode steder ind på kortet, før vi ankommer, så vi ikke skal bruge alt for meget tid på at falde til. Hvis I rejser uden computeren under armen, kan I forhåbentlig stadig bruge lidt rejseinspiration og -information :)

SAIGON FOR DIGITALE NOMADER

Saigon er ikke det allernemmeste sted at være digital nomade, men det er absolut ikke det sværeste. Det kan godt tage lidt tid at finde sig til rette i den lidt kaotiske by, men når man først har fundet et par gode (arbejds)caféer og lært at krydse gaden, åbner byen sig hurtigt op. Internettet i Saigon fungerede fint, leveomkostningerne var lave (jeg skal nok snart udgive et rejsebudget!), og vi fandt et dejligt sted at bo lige i hjertet af byen.

HER BOEDE VI

Fordi vi havde hørt, at mange af de små hoteller ofte var fuldt booket i december, bestilte vi samtlige 14 overnatninger på forhånd. Derfor var jeg også særligt omhyggelig med at finde et sted, der havde fået virkelig gode anmeldelser, og jeg endte heldigvis med at finde Saigon Inn – et lille hotel/hostel midt i Saigons backpackerkvarter.

Nu er jeg ikke just hosteltypen. Jeg bryder mig absolut ikke om larm, og mit værste mareridt er at skulle sove i en sovesal med 10 mennesker, jeg ikke aner hvem er, men Saigon Inn er heldigvis ikke et hostel i traditionel forstand. Værelserne er små, men i tiptop-stand. Der var ikke en finger at sætte på rengøringen, og vi havde vores eget værelse med tilhørende badeværelse. Der var køleskab (og minibar), fladskærms-tv, kaffe, te og hårtørrer, det var hvidt og lyst og alt i alt en virkelig god oplevelse.

Hotelmutteren hedder Mei og er den sødeste – mest spøjse – dame. Hun er så hjertevarm og glad (selvom hun arbejder 16 timer om dagen og derfor ALTID er der), at hun fik os til at føle os hjemme fra dag ét. Morgenmaden er inkluderet og bliver lavet af Mei, der sætter en stor ære i at sørge for, at man bliver så stopmæt, at man nærmest ikke kan gå. Vi har sjældent været så glade for et sted, som vi var for Saigon Inn, og vi skal helt sikkert bo der igen, når vi engang skal tilbage til Saigon. Vi fik endda et farvelkort og et stort knus, da vi tog af sted.
For første gang i min Booking-karriere landede min rating på 10.

Et værelse på Saigon Inn koster 140 kr. per nat, så det var en smule over vores budget, men det var i dén grad det værd, og så var det inklusiv morgenmad.

TIP: Når man booker over nettet, skal hotellet betale 15%-20% til bookingsiden, så et godt tip er kun at booke de første par nætter og derefter booke direkte gennem hotellet, der ofte kan give en bedre pris.

FIND SAIGON INN OG BOOK HER

HER SPISTE VI

Vi vidste godt, det ikke ville være helt nemt at spise vegetarisk i Vietnam, men det lykkedes os da alligevel. Flere gange travede vi dog halvdesperate rundt, og én gang fik vi ligefrem serveret en “vegetarisk” ret med hundredevis af bittesmå tørrede rejer på toppen. Ejeren insisterede på, at rejer var vegetariske, og der var intet at gøre andet end at betale og gå. Og så lige slå et mentalt korsets tegn for de mange tabte rejeliv.

Noget af det gode ved Vietnam er, at de for et par hundrede år siden skiftede til vores alfabet, så det var lidt nemmere at kigge efter vegetariske steder. På vietnamesisk angiver ordet “chay” noget vegetarisk, så det rendte vi rundt og kiggede efter. Vi havde hørt, det skulle være over det hele, men det var det absolut ikke. Vi endte dog med at finde et sted med lækker vegansk mad, en vegetarisk streetfood-restaurant og en vegetarisk restaurant, der specialiserede sig i vegetarisk “kød”. Intet af det var helt fantastisk, men det var altsammen godt og ikke mindst virkelig budgetvenligt. Vi nåede dog aldrig for alvor at holde af det vietnamesiske køkken, men det ledte os heldigvis til at finde et virkelig godt pizzasted, så helt skidt var det ikke!

Healthy Farm

Healthy Farm er en 100% vegansk restaurant/butik, der ligger i hjertet af Saigons backpackerkvarter. Konceptet er lidt besynderligt, men når man lige gennemskuer det, er det faktisk ret lækkert. Der er veganske burgere og andre faste retter på menuen, men der er også en “bland selv”-afdeling, hvor man går rundt med en lille kurv og nærmest handler de ting, man ønsker, køkkenet skal tilberede. På den måde vælger man nudler, salat, grøntsager, svampe og evt. noget vegansk “kød” (hvilket jeg altså ikke er meget for), og prisen afhænger så af, hvad man vælger. En stor portion kostede os vist 48.000 dong, hvilket svarer til 16 kroner. En vegansk burger koster 9 kroner.

Hoa Khai

Hoa Khai ligger kun et par minutters gang uden for backpacker-kvarteret. Det er en vegetarisk vietnamesisk restaurant med flere veganske muligheder. I Vietnam er de vilde med “fake meat”, og på menukortet kaldes det vegetariske “kød” for ko, kylling, gris osv. Yderst forvirrende, men ikke desto mindre alligevel vegetarisk. Maden smagte rigtig godt – også det falske kød, der udgav sig for at være kyllingelår, men ikke var det. Selvom det ikke er et koncept, jeg er fan af. Det var virkelig billigt – jeg mener vi gav ca. 10 kroner per portion og 5 kroner for en kokosnød, men jeg kan ikke huske det helt præcist.

“Chay” / “Vien’s Dark Brown Coffee”

Navnet på dette sted er det mest forvirrende, jeg længe har været udsat for. Hvis man altså ser bort fra Saigon generelt. Over den lille restaurant stod der “Vien’s Dark Brown Coffee”, men det er ikke til at finde på nettet, og det var ikke en café, men en lille vegetarisk streetfood-restaurant. Den ligger på hjørnet af Lé Lai og Tôn Thất Tùng to minutters gang fra backpackerkvarteret. Hele menuen er vegetarisk, og en ret koster ca. 6-7 kroner. Udefra ligner det bare et gadekøkken, men inde bagved er der et hyggeligt lille siddeområde med små lave stole og borde. Vi spiste her mange gange og hyggesnakkede altid lidt med ejerne. Et hyggeligt lille sted med lokal mad og meget budgetvenlige priser!

ESPY Pizza

Som jeg skrev før, blev vi aldrig helt tossede med det vietnamesiske køkken, så da Tripadvisor fortalte mig, at jeg var i nærheden af en sublim New York style pizza – ja, så løb jeg altså af sted! ESPY sælger hovedsageligt pizza slices til omtrent 15 kroner stykket, men man kan også købe en hel (gigantisk) pizza. Det gjorde vi (to gange), og hver gang havde vi halvdelen til overs til frokost næste dag. Det føltes fremragende! Vi blandede lidt mellem margherita, vegetarian og mushroom w/ pesto, og de var alle supergode! En kæmpestor (vegetarisk) pizza (altså 8 slices) kostede omkring 100 kroner.

HER ARBEJDEDE VI

Før Saigon havde vi været to måneder i Chiang Mai, hvor arbejdscaféerne nærmest ligger side om side. Det var supernemt, så da vi kom til Saigon var vi en smule forvænte. De første par dage vandrede vi bare hvileløst rundt i vores søgen efter wifi og en arbejdsvenlig atmosfære, men henad vejen fandt vi en række fine caféer.

C.ON Global Food Factory

C’On Global Food Factory ligger i distrikt 3 og er et fint sted til at par timers arbejde. Der er både strømstik og wifi, men menukortet er en lille smule til den dyre side, og lokalet er ret mørkt, hvis man ikke sidder lige ved vinduet. Det er dog en virkelig fin café, og det var helt sikkert muligt at arbejde derfra.

WORK Saigon

WORK Saigon ligger i distrikt 3 og er både en café og et coworking space, så man behøver ikke et medlemsskab for at arbejde herfra. Så længe man køber noget fra caféen, kan man sidde i det smukke, lyse lokale og arbejde nærmest uforstyrret. Det virkede ikke som et socialt arbejdsfællesskab (lige Dojo eksempelvis var), men hvis man bare leder efter et sted, man kan arbejde, er WORK Saigon et supergodt bud. Der er desuden en pool lige uden for caféen, men da vi var der, var vejret mildest talt ikke til den slags udskejelser.

SNOB Coffee

SNOB Coffee ligger to minutters gang fra backpackerkvarteret (distrikt 1) og har åbent alle ugens dage, 24 timer i døgnet. Hvis jeg skal sammenligne med noget dansk, minder SNOB meget om Baresso. Det var helt fint at arbejde derinde, der var både wifi og strømstik (og kage), men det er ikke et sted, jeg ville sidde fra 9-17. En 3-4 timer er det dog helt fint til, og jeg kan alligevel sjældent koncentrere mig længere tid ad gangen.

The Coffee House

The Coffee House er en kæde af caféer, og der er så mange, at man i centrum næsten altid er i nærheden af en af deres locations. Dette var en af mine favoritter, fordi priserne var lave og stemningen god. Det er nogle ret travle caféer, men der er altid mange, der sidder med deres computer foran sig, og der er ingen, der kigger skævt til dig, hvis du gør det samme. Mathias kom igennem en del af kaffekortet (de har desværre ikke koffeinfri, så jeg måtte nøjes med at smage hans kaffe, og den var virkelig god!), og jeg hapsede ALTID en af deres chokolademuffins (som de varmer!). Der er gratis vand, så man kan med fordel bruge hele dagsbudgettet på kager! Jeg mener, en vietnamesisk kaffe kostede i omegnen af 8 kroner, og en muffin ca. det samme. Deres wifi fungerede altid upåklageligt, men der er ikke nødvendigvis strømstik ved alle borde. Hvis du ikke er vietnameser (eller amerikaner), kan du også med fordel pakke en cardigan i tasken, for de er VILDE med aircondition på The Coffee House!

AFSLUTTENDE NOTER

Alt i alt endte vi med at blive glade for Saigon, men der gik en uges tid, før vi rigtigt begyndte at falde til. Saigon er en virkelig spændende by, men den er også meget hektisk og kaotisk, og den kan virke meget overvældende, når man først ankommer. For os var Saigon ikke et optimalt arbejdssted, men der er mange digitale nomader, der er helt vilde med byen, og der er mange, der vælger at have fast base i Saigon. Vi vil gerne tilbage engang, men for os var et par uger nok for denne gang.

MÅSKE KUNNE DU OGSÅ VÆRE INTERESSERET I
10 NEMME SPARETIPS (SÅDAN SPAREDE JEG OP TIL AT REJSE)
HVORDAN FINDER MAN ET STED AT BO PÅ BALI
10 SÆRE INSIDERTIPS TIL THAILAND

---

THIS POST CONTAINS AFFILIATE LINKS

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)