Godmorgen piger – og glædelig sommer!
Det er ikke blevet til ret mange indlæg de sidste par uger, men min hjerne har simpelthen været proppet med tanker og planer og overvejelser, men fordi intet endnu er fastlagt, har jeg ikke villet skrive en masse om dem. Men hold nu op hvor de fylder!
Engang imellem rammer jeg en periode i mit liv, hvor jeg kan mærke, jeg bliver nødt til at tage mit liv ved hornene og mærke efter, hvor Pokker, jeg ønsker at styre det hen. Sådan en periode er jeg i lige nu. Det begyndte så småt i januar, og da jeg nogle måneder senere fandt ud af, at min bedste veninde venter en bette en til september, tog overvejelserne for alvor fart.
Vi gik på efterskole sammen. Vi sneg os ud om aftenen efter mørkets frembrud for at købe Toms skildpadder (stående tilbud med 8 for en tyver) på tanken – og så forbrød vi os mod alle efterskolens love og regler og rendte frem og tilbage til hinandens huse og værelser for at spise dem i selskab med hinanden. Lidt senere var skildpadderne skiftet ud med Jack D, og efterskolen var skiftet ud med gymnasiet, men vi var lige tætte, og hvis der blev uddelt medaljer for evnen til at sove to mand i en enkeltseng, ville vi stensikkert have vundet dem.
Og nu er hun gravid, og det er fantastisk. Men jeg er ikke gravid, og jeg har ingen planer om at blive det inden for den nærmeste fremtid, og det har i den grad sat gang i nogle tanker. For hvor er jeg på vej hen?
Jeg er på vej væk. Det har jeg været længe. Ikke væk fra bloggen, altså. Mig slipper I ikke lige sådan for, men væk fra Danmark. Jeg føler ikke, der er noget her, der ikke kan undvære mig, og jeg har en stærk tro på, at de valg jeg træffer i denne periode af mit liv får stor betydning for, hvordan jeg på sigt kommer til at leve. Ikke fordi jeg tror, man maler sig ind på en vej uden afkørsler, men fordi jeg kan mærke, jeg har noget, jeg skal bevise overfor mig selv.
Jeg er træt af, at folks automatreaktion, når jeg fortæller dem, at jeg satser på et liv som selvstændig/freelancer/blogger (you name it), er, om det virkelig kan lade sig gøre. De færreste tror lige umiddelbart, det kan. Men det kan det jo. Men kan det for mig? Jeg tror fuldt og fast på, at det kan, men jeg er træt af at tilbagevise den bekymrede skepsis med en tro på, at det kan lade sig gøre for mig. Jeg bliver nødt til at bevise det over for mig selv, for på det sidste har jeg ærligt talt følt, at folks tiltro til mig kan ligge på et meget lille sted, og det gør noget ved mig at opleve al den tvivl. Jeg er optimistisk. Hvis det ikke lader sig gøre på den ene måde, lader det sige gøre på den anden. I første omgang drømmer jeg om at stable en SU-lignende indtægt på benene, for så kan jeg klare mig selv, og så må resten komme bagefter.
Jeg har altid elsket at rejse, men et eller andet sted har jeg aldrig rigtig været i stand til at nyde det. For de fleste af os er rejser et afbræk fra hverdagen. Et vist antal ubekymrede dage, før man igen vender hjem og glæder sig til den næste ferie. Man sparer op i halve og hele år, tager ud og banker opsparingen i bund, så man kan komme hjem og starte forfra. Don’t get me wrong – de penge er altid godt givet ud, men det bliver noget af en boomerangtilværelse, hvis man som jeg ikke er den største fan at hverdagen herhjemme og allerede efter få dage bare vil ud igen.
Vi drømmer om Budapest, men lige nu er jeg mere klar, end Mathias er, og det gør mildest talt intet godt for os, så vi arbejder på et kompromis, der allerede fra den første indskydelse føltes endnu bedre end den oprindelige plan. For os begge, vel at mærke, og det er vi helt overraskede over.
Det vigtigste er, at vi bytter om på hverdag og ferie. At rejsen bliver hverdag, og Danmark bliver afbrækket. At rejsen (om den går til Ungarn, Uruguay eller Pelopponesien) ikke bliver noget, vi skal bruge den traditionelle hverdag til at spare op til, men noget, vi tjener ind til undervejs. Jeg har i mange år drømt om at prøve at leve en periode som digital nomade, og det er nok der, vi er på vej hen. Drømmen om Budapest lever i allerhøjeste grad stadig, men heldigvis udelukker to gode ting ikke nødvendigvis hinanden, og det er for alvor ved at gå op for os, at der ikke er nogen grund til at lade være. Hvis ikke nu, hvornår så?
I’ll keep you posted, når jeg ved mere, men lige nu pusler vi bare rundt med brikkerne og nyder sommervejret, og så må jeg hellere til at få skrevet det der speciale, inden vi vender næsen mod … ja, det må blive en anden gang ;)
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
12 comments
Årh jeg hader sådan nogle teaser indlæg (sagt med glimt i øjet, selvfølgelig!). Man er vel nysgerrrig og vil bare gerne vide, hvor du skal hen! ;)
Haha ja – det kan jeg sgu godt forstå! Jeg er heller ikke meget for at skrive dem, men lige nu er planerne bare stadig så løse, at det ikke giver mening at fortælle om dem. Men vi arbejder i dén grad på sagen, og jeg opdaterer, så snart jeg kan! :D
First of all: hvor er det sejt, at du sætter sådan nogle relativt beskedne mål som SU-lignende indtægt. Der er sgu sejt, at tænke fornuft frem for ekstreme ambitioner, og det giver en meget bedre succesrate – omend jeg nødig ville skulle leve på SU-niveau længere end højst nødvendigt ;)
Second of all: spændende!!! :D
// http://www.moonlitmadness.dk
Tak skal du have, Lisbeth!
Nej, det er heller ikke fordi jeg drømmer om at leve på SU-niveau længere end højst nødvendigt, men hvis det er det, der i en periode skal til, for at jeg kan springe ud som selvstændig, så er det helt fint :) Især hvis jeg kan være i et land, hvor man kommer lidt længere for pengene! :D
Det er lidt som at læse mine egne tanker skrevet ned sort på hvidt. Altså ikke en nøjagtig gengivelse, men hele det med en boomerangtilværelse, fanget mellem hverdag og rejser, at spare op til næste tur. Generelt det at flygte fra hverdagens trummerum, fordi det bare er allersjovest, når vi er ude og opleve i verden. Nu hvor du har delt dine drømme, tilslutter jeg mig lige og indrømmer, at jeg også drømmer om at kunne arbejde fra computeren og køre rundt i en van i Europa, rejse rundt i Sydøstasien eller udforske Sydamerika, alt imens jeg har en indtægt via et arbejde, der kun kræver internet og en computer. Øj, hvor ville lykken være gjort! Men ja, det kræver som du siger, at man tager tyren ved hornene og gør noget ved det, for at få det til at lykkes og blive som man drømmer om.
Med andre ord: Jeg hepper fra sidelinjen, for jeg kan i den grad nikke genkendende til dine beskrivelser!
Tusind tak, Laura!
Jeg kigger ekstrameget med ovre hos jer for tiden :D
Det lyder dæleme også skønt! Det er jo slet ikke så urealistisk, som mange går og tror. I har jo også i den grad bevist, at I kan leve på budget, og hvis man ikke forventer lækre hotelværelser og tre-retters menuer, ser økonomien i det jo slet ikke så skidt ud :D I hvert fald ikke i Sydøstasien!
Dejligt! Jeg hepper tilbage :D
Der er kun 6% i DK der ønsker at være selvstændige. Så lyt for Guds skyld ikke til de 94% , når de spørger, hvordan skal det dog gå? Lyt til dit og jeres indre JA. Og kom så af sted. FAR
Du har så evigt ret :)
Vi smutter!
Jeg synes det samme som far :-)
Gør det, I har lyst til! Med det kæmpeengagement, livslyst og gejst I lægger for dagen, så går det garanteret fint.
Go, go, go – and keep us posted.
Haha, jamen én gang skal jo være den første ;)
We’ll go go go! Mod det uendelige univers. Og sol!
Sødeste du. Det her indlæg satte virkelig gang i en masse følelser hos mig! :) Jeg synes, du beskriver det så fint, og det var præcis de følelser, jeg gik me for nogle år siden. Det er SÅ vigtigt at komme af sted. At virkelig gøre det. Og det kan lade sig gøre!!! Om noget er jeg i hvert fald et levende bevis på det. :) Vi levede i et år som digitale nomader, og det var skønt, hårdt og alt derimellem. Men ikke mindst lærer man enormt meget af det. Så lige meget om man finder ud af, at det ikke var det, man skulle bruge sit liv på (som vi f.eks. fandt ud af), så er det alligevel en fantastisk process, der virkelig giver en en kæmpe tro på sig selv, og som giver nogle livslektioner, der er uundværlige.
Jeg håber, I følger hjertet og springer ud i det. Du må meget gerne skrive til mig, hvis du vil have enten råd, eller hvis du måske kunne tænke dig at tale om mulige samarbejder. Jeg er meget imponeret over dine evner, og jeg er sikker på, at I sagtens kan gøre det.
Hep hep!
Xx C.
Årh tak, søde Celia!
Jeg tror faktisk, det var hos dig, jeg første gang overhovedet stiftede kendskab til begrebet :D
Umiddelbart tror jeg heller ikke, at jeg egner mig til at være digital nomade i årevis, men på den anden side ved jeg det ikke, så det skal sgu prøves af, og jeg tænker netop lige præcis det, du skriver: Uanset hvad, kommer der nolge livslektioner ud af det. Og så skader det jo ikke, hvis solen skinner imens :)
Det kan du tro, jeg også gør! Jeg begynder så småt at fortælle folk om det, så vi ikke har nogen vej tilbage ;)
Tusind tak! Det kan MEGET vel være, jeg vil tage dig op på det. Og det kunne være SÅ hyggeligt med et samarbejde på den ene eller den anden måde!! Du er sød, og tak for hep!