6 praktiske tips til en god opgave

Om halvanden måned skulle mine eksaminer gerne være både overstået og bestået, og jeg begynder at kunne lugte mit bachelorbevis. Selvfølgelig er jeg på ingen måde ekspert, bare fordi jeg som så mange andre har overlevet en del år på uni, men jeg har dog skrabet nogle tips sammen i løbet af årene, og eftersom eksamenstiden står for døren, vil jeg nu dele dem med jer. Måske er der et tip eller to, I kan bruge, og måske er I selv så rutinerede, at I kan tilføje mange flere – hvilket I er meget velkomne til at gøre! Jeg skal snart selv skrive en opgave, og selvom jeg efterhånden har en meget fin fremgangsmåde, kan den jo altid blive bedre.

Mit første tip er både det vigtigste, det mest selvindlysende og det, jeg selv er allerdårligst til at følge: Sæt nok tid af, strukturer din tid, og følg din tidsplan!
Det absolut sværeste for mig er at komme i gang, men når først jeg er i gang, plejer det at køre nogenlunde smertefrit. Jeg sætter mig altid en masse delmål, så jeg hele tiden kan være “on track” og slappe af med god samvittighed, når jeg er færdig med dagens mål.
I begyndelsen satte jeg mig for at arbejde x antal timer hver dag i eksamensperioden, men det viste sig hurtigt, at jeg er tilpas doven til, at den idé fejlede miserabelt, fordi det nærmest lykkedes mig at gennemføre facebook i den tid, jeg ellers skulle have brugt på opgaven. I stedet forsøgte jeg mig med en ny strategi, hvor jeg hver dag skal skrive minimum x antal tegn eller et af de planlagte afsnit.

Hvilket leder mig videre til det næste punkt: Planlæg din opgave!
Det er ikke nok at have vage idéer om begyndelse, midte og slutning. Hvis opgaven skal hænge ordentlig sammen bliver jeg nødt til på forhånd at gennemgå alle de ting, jeg ønsker at komme ind på og så strukturere opgaven i de nødvendige afsnit. Det kan sagtens være, at jeg i løbet af skriveprocessen hugger en hæl, klipper en tå eller flytter lidt rundt på rækkefølgen, men hvis jeg udfylder samtlige afsnit, vil opgaven til sidst falde på plads.
Da jeg skrev mit BA-projekt havde jeg et dagsmål på halvanden side (hvilket nok var for højt, men jeg skubbede mig alt for sent i gang), og det passede for det meste med den længde, jeg ønskede, hvert afsnit skulle have. Nogle dage tog afsnittet mindre end to timer at skrive, og andre dage sad jeg fra morgen til aften, men når afsnittet var færdigt kunne jeg med god samvittighed holde fri indtil den næste dag.

Hold pauser! Hvis jeg skulle sidde fra morgen til aften syv dage om ugen og skrive på en opgave, ville jeg blive rundtosset, og opgaven ville blive et stort rod. Selvfølgelig kan man ikke altid undgå lidt stress i de sidste dage, men hvis det er muligt, prøver jeg altid at holde pauser en gang hver halvanden time, når jeg skriver. Det behøver ikke være lange pauser, men 10 minutter hvor man lige strækker benene og laver en kop te kan virkelig gøre underværker. Og for mig er det også nemmere virkelig at give den en skalle, når jeg ved, at jeg har en lille pause at se frem til.

Lav løbende litteraturliste! Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har siddet få timer før deadline og kæmpet med en genstridig bibliografi. Jeg tror ikke, der er nogen i hele verden, der morer sig med at skrive litteraturliste, men det er meget nemmere overstået, hvis man sørger for at skrive alle kilder på i takt med, at man bruger dem.

Skriv indledningen til sidst! Selvom jeg ikke kan begynde på en opgave uden at have en klar disposition, har jeg kun sjældent skrevet indledningen som det første. Og de få gange jeg har gjort det, er jeg blevet nødt til at skrive den om. For de fleste uni-opgaver gælder det, at man skriver sin egen problemformulering, og for det meste er det tilladt at ændre i den. Når opgaven er færdig, er det helt essentielt, at indledning og konklusion passer sammen – dvs. at konlusionen svarer på indledningen – og hvis konklusionen ikke gør det, kan man enten skrive opgaven eller indledningen om. Jeg foreslår indledningen. Det har også den fordel, at man, hvis man i løbet af skriveprocessen har fundet en genial pointe, i indledningen kan spørge ind til den og fremstå lidt ekstra begavet, fordi det lykkes at be- eller afkræfte præcis den hypotese.

Mit sidste tip for denne gang er: Lad være med at forsøge at opfinde den dybe tallerken!
Måske gælder dette ikke, hvis man forsøger sig med en doktorgrad, men på en bachelor er der i hvert fald ingen der forventer, at man skal bidrage med noget nyt til videnskaben. Selvfølgelig kunne det være fedt, hvis man fandt et nyt grundstof eller en helt ny læsning af en klassiker, men for det meste er det bedst at holde sig til emner, der allerede er behandlede og som der derfor er en del litteratur om. Der er ikke noget værre end at forsøge sig med et emne, hvor litteraturen er begrænset til et par artikler, og det er mit indtryk, at forelæsere heller vil give mange point for en gennemført behandling af et uoriginalt emne end for en mangelfuld opgave, der tager udgangspunkt i en mere original problemstilling.

Der er selvfølgelig mange flere tips end dem, jeg har skrevet her, og I er mere end velkomne til at dele jeres tips og tricks, så vi allesammen kan komme helskindede igennem eksamensperioden :)

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)