.. det var mig. Jeg havde simpelthen verdens værste grammatiktime i går, hvor al min nyfundne grammatiske selvtillid blev skyllet ud med badevandet og tog mit gode humør med sig. For første gang i semesteret mødte jeg op og følte mig virkelig på bar bund – der var en ting jeg ikke havde forstået, og på den ene ting byggede alle opgaverne, som jeg derfor selvfølgelig ikke var særlig sikker på. For første gang nogensinde valgte forelæseren så i dag at pege på os en ad gangen – ikke lige sagen, når jeg absolut ikke forstod, hvad der foregik. Lige før vi gik opgaverne igennem, havde jeg spurgt ham, om noget med nummerering af forskellige spor i sætninger, og så begyndte han ellers at tegne “mooncows” på tavlen og utroligt nedladende forklare, at så længe den ene ko pegede på den anden ko, så var alt ok. Da han nåede til mig, bad jeg pænt om at blive sprunget over, og han siger bare: “Guess!” Jeg gider sgu da ikke gætte. Nå, men jeg gætter (og jeg kan seriøst ikke engang finde ud af, hvilken opgave vi er nået til!) på en af de fire generelle valgmuligheder, han beder mig gætte igen (temmelig nederen allerede der), jeg gætter med meget lille stemme på en af de andre, og så går han endelig videre og spørger en anden. Det går så megastærkt, at jeg ikke engang kan nå at se om mine andre svar er rigtige, før han igen er videre, og jeg bliver bare mere og mere frustreret (hvilket han udmærket kan se), og han vælger så at slutte af med: “But of course you all get this – I mean – it is ridiculously easy!” Bang. Så fik han da lige sat mig på plads. Hvad skulle det til for?
Da jeg kom ned til byen, ringede jeg til min mor for at høre, om hun ikke ville bruge en times tid i weekenden på at forklare mig det, jeg ikke forstod, og så snart jeg hørte hendes stemme, strømmede der bare tårer til mine øjne, og de ville bare ikke stoppe. Jeg ved ikke, om det var frustrationen over, at jeg ikke kunne finde ud af det eller det at min forelæser indirekte kaldte mig ubegavet (måske en blanding), men jeg gik i hvert fald gennem både Clemens Stræde og en god del at strøget med tårer ned af kinderne, mens folk kiggede meget underligt på mig. Gudskelov de ikke vidste, jeg græd over grammatik.
Dernæst hentede jeg cyklen for at tage op til min mor og se mine bedsteforældre, og i forsøget på at få cyklen væk fra stativet, væltede de andre cykler selvfølgelig. I det mindste ikke en dominoeffekt, men nok til at det i kombination med vindstød af orkanstyrke og solen i øjnene og glemte solbriller satte prikken over i’et på min møgdag.
I sikkerhed oppe ved min mor, begyndte jeg igen at tude, og min morfar lovede at give forelæseren bøllebank. Det var sødt af ham. Efter en napoleonshat og en kop te, havde jeg fået styr på det følelsesvandfald, der strømmede ud af mine øjne, indtil min lillebror kom og spurgte, om jeg var okay. Jeg var simpelthen ikke i stand til at modtage hverken knus, omtanke eller medlidenhed uden igen at agere humant vandfald, så med knækket stemme og verdens dårligste imitation af et smil, vinkede jeg farvel og cyklede hjem og sov.
Det er simpelthen så utroligt fjollet, at jeg lod mig gå på af sådan en båtnakke og lod hans ord få mig til at tvivle på, om jeg kan klare faget og studiet generelt, når alle de andre timer har været små succesoplevelser, og jeg generelt klarer mig rigtig godt i det fag. Fordi jeg én gang har svømmet rundt i en depression, bliver jeg bare hundeangst, hver gang jeg har en helt almindelig dårlig dag, hvor humøret er nær nul, og hvor al vind er modvind. Men for Pokker; hvis alle dårlige dage førte til depressioner, var der jo ingen normaltfungerende mennesker tilbage. Billederne er forresten taget i onsdags lige efter en vellykket grammatiktime. Den vej kan det også svinge.
I dag er en ny dag, og i går er historie, og når alt kommer til alt, er der jo ingen, der på dødslejet ærgrer sig over, at de ikke kunne følge med i en grammatiktime. Perspektiv kan bare være svært engang imellem, når man kun har sine egne øjne at se ud af.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
14 comments
Hej Anne-li!
Jeg er da ked af at høre, at du har haft en dårlig dag.
Jeg har selv en lærer som konstant er efter mig – og jeg føler virkelig at personen baserer mine karakterer på personlige grundlag. Simpelthen fordi personen ikke kan lide mig. Uanset hvor meget jeg knokler med mine afleveringer, så får jeg den samme lave lorte karakter, men jeg vil ikke lade mig slå ud af det mere.
Jeg har ikke brug for sådan en dum lærer til at fortælle mig at jeg ikke er god nok og det at personen gør mig til grin foran hele klassen – ligesom din forelæser har gjort, det er bare ikke i orden. De er der for vores skyld.
Du skal bare lade det pralle af og ignorere den idiot. Det gør jeg. Jeg ved jeg ikke er dum – så det er der ingen der skal prøve at pådutte mig.
Fortsat god dag! Og igen, tak for nostalgiklodserne. De står fint i min vindueskarm :-)
Knus Nadia
Ej hvor megamegatræls! Men du har helt ret – der er ingen lærer, der skal fortælle hverken dig eller mig, at vi ikke er gode nok. Jeg er slem nok til at bilde mig selv det ind, og jeg har sørme ikke brug for, at folk bekræfter den tanke.
Du må også have en dejlig dag – og så må vi bare give den hele armen og vise dem, at de tager fejl!
Det er jeg glad for at høre :)
Knus til dig!
Øv hvor er det bare en træls oplevelse :( Jeg håber at du får det bedre søde :)
Ja, det var bare en rigtig øv-dag! Men i dag ser det allerede meget lysere ud :) Tusind tak skal du have!
– og der er flere napoleonshatte – og så nailer vi de grammatikopgaver i weekenden! Not to worry! Hugs, hugs, hugs and hugs :-)
YES! Det er en aftale. Men husk nu at gemme en hat – ellers laver jeg ballade!
Æv godt du har fået det lidt på afstand (for det lyder det til) – men av, den klump i maven, jeg ville få hvis jeg var den, som sad i den grammatiktime, er ikke en ubehagelig fornemmelse. Faktisk ikke en man ønsker for nogen (af dem man kan lide haha).
Jeg kender dig ikke – og alligevel – jeg ved at du er god nok :) God weekend.
Ja, det er hjalp heldigvis at sove på det (og at spise noget kage). Det er hamrende ubehageligt – sandsynligvis fordi det rammer et eller andet i mig, der i forvejen tvivler på, om jeg kan klare det. Og selvfølgelig kan jeg det. Det bør jo også være fløjtende ligegyldigt, hvad han synes om mig, men det er så svært at tage det i strakt arm, når man sidder midt i det. Desværre. Det vil jeg gerne blive bedre til!
Og tak skal du have – og i lige måde :) Du må også have en skøn weekend!
“Perspektiv kan bare være svært engang imellem, når man kun har sine egne øjne at se ud af” – så rigtigt! Jeg håber weekenden byder på masser af succes (jeg synes lige Kim Larsen for mig selv…) – og så er det dejligt at høre at familien stod klar med napoleonshatte når det brændte allermest på! Det er de ting jeg savner mest ved at bo fire timer væk fra min familie. Både at man ikke kan dele de gode dage, men virkelig også de dårlige, hvor man oftest (i hvert fald mig) har mere brug for det end på de gode dage :)
Må jeg lige begynde med at takke dig for at citere mig – det var et stort øjeblik i mit liv :D
Jeg synger gerne med! Kim Larsen er skøn.
Ja, jeg er rigtig glad for at bo tæt på min familie – selvom en telefonsnak kan hjælpe på meget, er det bare skønt at kunne få et knus og en napoleonshat af sin mor :)
Åh Anne-Li, sådan en røv, hva! Godt du havde kage (jeg finder, at kage altid kan redde en dårlig dag; eller i hvert fald bare gør den lidt bedre! :)).
Jamen lige præcis, Gitte! Sådan en røv! Jeg synes, du skal droppe alle tanker om litt.his. og forsøge dig som autodidakt psykoterapeut :D
Kage kan gøre alting bedre. Også de gode dage!
Ej! Sikke en meget, meget ubehagelig oplevelse :'( Jeg ville også græde, hvis det var mig! Håber ikke han får taget modet helt fra dig.
God weekend :)
Jeg er lidt glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der ville have taget det til mig. Selvom jeg ville ønske, vi allesammen bare kunne finde ud af at trække på skuldrene og komme videre fra de dårlige oplevelser :) Modet er på vej op igen (en stor del af det er trods!), og jeg har heldigvis haft en skøn weekend med mange gode oplevelser, der kan veje lidt op for den dårlige torsdag. Jeg håber, du har haft en dejlig weekend! :)