SØNDAGSSTEMNING #7

Vores første uge i Bulgarien er gået, og det har været en god en af slagsen. Plovdiv har vist sig at være en rigtig fin lille by, men der sker mildest talt ikke ret meget. Heldigvis er der billig og og stinkende god gelato, og så gør det ikke så meget, at det vildeste, man kan foretage sig, er at gå op på toppen af en lille bakke og kigge på byen og de andre små bakker. Nå ja, og så selvfølgelig karaoke.

HVOR HAR VI BOET?

Vi har boet i den lejlighed, jeg fortalte lidt om i sidste uge, og vi er stadig rigtig glade for den. Der er dog ét problem i form af en vildt krigslysten Doberman, der render rundt i gården og gør som en gal. Heldigvis skal vi ikke igennem gården for at komme ind i vores lejlighed. Så var vi nok blevet ædt. Den der gøen bliver man dog hurtigt rigtig træt af, og den har en eller anden vild evne til at begynde, lige som man lægger sig til at sove. Lortehund.

HVAD ER DEN MEST MINDEVÆRDIGE OPLEVELSE?

Ugens mest mindeværdige oplevelse var uden tvivl vores fænomenale fredag eftermiddag og aften, som jeg også fik foreviget nogle fine glimt af på Instagram Stories. Mathias, Neil og jeg brugte eftermiddagen på at arbejde fra en lille fortovscafé, og da vores hjerner sidst på dagen gik i weekendhumør, købte vi en flaske vin og en håndfuld øl og satte os op på toppen af en af de førnævnte bakker og hyggesnakkede, til solen var gået ned, og vi indså, at vi hellere måtte gå ned, før vi faldt ned. Vi anskaffede os derefter et par håndfulde nye øl og udvekslede ølspil og musik på livet løs (fordi jeg stadig ikke fatter, hvordan amerikanerne har overlevet uden at ane, hvem Westlife eller Robbie Williams er  – og så er det ikke engang fordi jeg er ret vild med dem. Eller. Robbie Williams i hvert fald. Westlife holder!), og da vi ved midnatstid igen løb tør for øl, gik vi over til kiosken på den anden side af floden og stødte ind i en gruppe af de amerikanske soldater, der har base i Plovdiv. De fortalte os om en karaokebar, så det skulle vi selvfølgelig også, og det korte af det lange er, at jeg sang Stupid Cupid og først kom i seng klokken 06. Der er forresten også et fremragende klip af de meget classy amerikanske soldater på karaokescenen at finde under mine highlights. Jeg håber virkelig ikke, nogen nationers sikkerhed afhænger af de gutter. Søde var de, men…

HVAD HAR JEG ELLERS LAVET?

I denne uge…

• Har vi virkelig nydt at have en ven. Det lyder så sørgeligt, men nu har vi efterhånden rejst rundt en del måneder uden at have fast base noget sted, og så er det bare skønt at kunne tale med nogen, man ikke skal igennem timevis af smalltalk med.
• Har vi fået mere pizza, end hvad godt er, og jeg elsker det. Pizzaen i Plovdiv er ikke god, men den er i det mindste billig, og der er ikke noget, lidt salt og en sær dressing ikke kan klare.
• Har vi fået vores første bulgarske måltid. Generelt er det bulgarske køkken ikke ligefrem vegetarvenligt, og det er så godt som umuligt at spise plantebaseret, medmindre man selv laver mad, fordi de putter ost og andre mælkeprodukter i alting. Vi fik en glimrende potato pie, men jeg kunne altså godt undvære minimum to tredjedele af den ost, de putter i maden.
• Fået verdens bedste is. Hvis I nogensinde kommer forbi Plovdiv, er Leonardo-isbutikken en klokkeklar anbefaling. Jeg pegede på en is, der viste sig at være deres “husets is” og et eller andet med en oldefar og en opskrift, og hold nu op – det er den bedste is, jeg nogensinde har fået. Nougatchokolade. Ægte gelato. I Bulgarien. Det havde jeg alligevel ikke regnet med.
• Besluttede jeg mig for at begynde at investere en lillebitte procentdel af min løn i et eller andet, og fordi jeg nu har kigget på diverse cryptocurrencies i et år, tænkte jeg, det nok var tid til at gøre alvor af det. Mest af alt bare for at lære mere om det. So far har jeg tabt 7 dollars. Jeg er ikke imponeret. Hverken over det eller over mig selv.
• Fik jeg en fantastisk besked om, at en af mine gode veninder nu har booket både flybilletter og hotel og kommer og besøger os i Budapest i juli! Jeg er SÅ glad for at få besøg, at jeg måske hoppede lidt. Åh, det bliver godt!
• Fik jeg endelig lidt tid til at spille på min ukulele igen. Jeg elsker at spille på den, og selvom mit repetoire for tiden er en blanding af Beach Boys, Tina Dickow, Aqua, Wheatus og Donovan, har jeg endnu ikke skræmt Mathias væk. Det er eddermaneme mærkeligt.

I DENNE UGE HAR JEG TÆNKT OVER…

…at jeg er ved at have så vilde Baliabstinenser, at vi måske bør tage tilbage til Bali i efteråret. Jeg har kig på seks uger fra midten af september til slutningen af oktober, og de ser så dejlige ud, når jeg skriver Bali henover dem. Lige nu er der dog stadig spørgsmålstegn efter det, men det kunne sgu være godt.

…min stemme. Jeg fik en hylemorsom kommentar på Youtube fra en mand, der slet ikke kunne udholde min stemme og følte stort behov for at fortælle mig det, og så har jeg heldigvis på det sidste også fået et par beskeder fra nogle af jer på Instagram og Youtube, der siger det modsatte. Det er sgu så svært at gøre noget ved sådan noget. Man har nu engang den stemme, man har, og selvom ham på Youtube foreslog, jeg holdt min mund, er det nok ikke noget, jeg rigtig orker at tage til mig.

…hvor langt min krop er kommet efter den helt forfærdelige tid sidste forår, hvor alting så helt vildt sort ud. Jeg er stadig ikke helt i mål, men det er så skønt at opleve, hvor meget det er gået fremad, og hvor meget mere jeg nu kan holde til. For et år siden havde jeg aldrig kunne have været ude til klokken 06 om morgenen. Og havde jeg formået at gøre det alligevel, ville jeg have haft et par dage bagefter, hvor jeg var helt smadret af angst og forkølelsessår. Nu er jeg bare lidt træt. 7-9-13. Det føles lidt, som om jeg har fået mit liv tilbage.

HVAD MED ARBEJDET?

Jeg har oversat og afleveret fem afsnit af den der amerikanske serie, der foregår på et hospital (som jeg talte om i sidste uge), og på den positive side er det en væsentligt mere interessant serie af oversætte end det der anime, jeg sad og nossede i før, men der er dæleme mange fagudtryk hele tiden, og det tager en krig. Min måneds- og timeløn for juni ser ikke særligt imponerende ud, selvom jeg har brugt mange timer indtil videre, men sådan vil det jo gå op og ned.

Jeg har kun fået ét blogindlæg ud, fordi jeg har prioriteret at have så meget vennetid som muligt, men til gengæld har jeg været ret god til at poste på Instagram, og der kommer heldigvis en del nye følgere til derinde for tiden. Den næste uges tid kommer til at stå i arbejdets og afslapningens tegn – jeg kan mærke, jeg lige skal have en lille oplevelsespause og give mig selv ro til at fokusere på arbejde og mine egne projekter.

UGEN I BLOGINDLÆG

Video: Nine Arches Bridge og det bedste fra Ella, Sri Lanka

Der er en grund til, at Ella er et absolut must-see, når man besøger Sri Lanka!

HVIS UGEN VAR ET AFSNIT AF FRIENDS VILLE DEN HEDDE

Den med de karaokesyngende soldater.

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)