SØNDAGSSTEMNING #14

Ulempen ved at skrive faste søndagsindlæg er, at det hurtigt kommer til at føles, som om det er søndag hele tiden. Den sidste uge har mestendels stået på arbejde, så selvom vi forlader Budapest og Ungarn i morgen, har vi ikke nået at bruge lidt ekstra kvalitetstid med byen, som vi egentlig havde tænkt os at gøre.

HVAD ER DEN MEST MINDEVÆRDIGE OPLEVELSE?

Ugens mest mindeværdige oplevelse var, da vi i onsdags tog på 360-bar og så solen gå ned akkompagneret af øl, venner og lousy loungemusik. Derefter gjorde vi succesen fra sidste uge efter og drak øl i kælderen til den lidt for lyse morgen, men eftersom det var ugens eneste udskejelse – og stort set det eneste, vi har lavet udover at arbejde – gjorde det ikke noget, at torsdagen var lettere luset.

HVAD HAR JEG ELLERS LAVET?

I denne uge…

• Er jeg nået tre sæsoner videre i Full House og har derfor opfundet en ny frisure, der trækker tråde tilbage til både Full House og Spice Girls. Og det værste er, at jeg er vild med den.
• Fandt vi en Cewe-automat i vores lokale Rossmann.
• Brugte jeg derfor timevis på at udvælge og redigere vores bedste billedes fra de sidste tre måneders sommer i Europa.
• Printede vi i dag 120 billeder, som jeg prompte puttede i et fotoalbum. Jeg kan dårligt beskrive, hvor begejstret jeg er for endelig at have “rigtige” billeder igen.
• Gik det op for mig, at jeg på mange måder stadig er fire år indvendigt. Når man kan sidde og kigge interesseret på en printer i henved 20 minutter, begynder man at tænke…
• Satte jeg mig ind i en kirke og tog en lille pause. Jeg elsker den ro, der er i kirker, og jeg tror, det er det tætteste på meditation, jeg kan komme. Ugen har været en smule for hektisk med mange forskellige deadlines og lidt for meget dårlig samvittighed over andre forsømte to-dos, men lige der forsvandt det for en stund. Organisten besluttede sig desuden for at bruge tiden på at øve sig, så jeg fik også en gratis lille koncert.
• Fik jeg på mystisk vis en Phantom of the Opera-sang på hjernen. Jeg har vitterligt ikke set/hørt den siden mine teenageår, men der så jeg den til gengæld også aaalt for mange gange.

I DENNE UGE HAR JEG TÆNKT OVER…

…hvordan andre mennesker får tid til at læse. Jeg kan godt huske, jeg engang havde tid til det, men lige nu får jeg stort se kun læst, før jeg skal sove. Men jeg er kommet frem til, at de fleste ENTEN har fuldtidsarbejde ELLER bruger tid på blog, Youtube, Instagram, what have ya. Tidligere drømte jeg om at få bloggen op på et niveau, hvor det var den, jeg kunne leve af, hvilket også så småt var ved at ske, da vi flyttede fra Danmark, men så gik det hele i skuddermudder med det, og så kunne jeg selvfølgelig ikke længere lægge så meget tid i den, men siden da har jeg alligevel tilføjet både Youtube, Instagram og et nyt projekt på to do-listen, og jeg kan ærligt talt ikke finde ud af, om jeg er verdens skøreste menneske at bruge så meget tid på det, når jeg på ingen måde er “slået igennem” med det. Jeg gør det jo i bund og grund bare for min fornøjelses skyld, for det er ikke pengene, der driver værket(!), men sikke meget fritid jeg ville have, hvis jeg “bare” arbejdede. Så var der tid til at læse, men så ville der også mangle noget. Jeg er skrupforvirret, for jeg elsker bloggen, der forresten fyldte fem år for et par uger siden (hvilket jeg glemte alt om), men jeg føler ofte, jeg bare skriver til mig selv, og så ville jeg sgu egentlig hellere lægge energien i at skrive min børnebog færdig eller noget i den dur. Undskyld forvirringen. Velkommen til mine rundtossede tanker.

HVAD MED ARBEJDET?

Det gode er, at jeg har arbejdet en helt masse og faktisk er kommet op på en hæderlig voksenløn (det kalder alle de andre 4-årige det) i denne måned. Jeg har afleveret otte projekter i alt. Ét på den ene koreanske serie, fire af den anden, én trailer og tre afsnit af en ny serie fra Taiwan, som jeg er blevet alt for vild med. Det dårlige er, at det var den serie, jeg var blevet lovet mange afsnit fra, men det er åbenbart faldet igennem, hvilket virkelig er noget hø. Jeg håber, jeg finder ud af noget med dem i morgen, men det er virkelig… øv. Ja, det er øv. Jeg havde ikke forventet at blive grebet af en teenageserie fra Taiwan, men det blev jeg sgu. Og så ville det også bare have været rart at prøve at have lidt struktur på arbejdet med en fast deadline hver dag.

Nå. Jeg har kastet bolden ud i universet (i form af en lettere bedende besked til min kontaktperson), og så må jeg se, hvad der sker.

HVIS UGEN VAR ET AFSNIT AF FRIENDS, VILLE DEN HEDDE

Den med det gammeldags fotoalbum.

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)