Der er ingen af os, der rigtig har forstået det endnu. At vi virkelig gør det her. At det ikke bare er et par uger og så hjem igen. Men det er nok også fint nok, for det hjælper os til bare at tage ét skridt ad gangen. Vi har nu været på Bali i to dage, og vi er allerede vilde med det. Det er ikke den rene idyl, som nogen gør det til, men der er så meget godt hernede, at det bliver nemt at se igennem fingre med den vilde trafik og de affaldsbelagte rendestene. Solen skinner lidt rødere, og bølgerne skvulper lidt vildere, og til trods for de hektiske veje hersker der en særlig ro.
Vi har boet to nætter på dette dejlige homestay, men det ligger en smule for langt fra det coworking-sted, vi gerne vil være en del af, så i morgen rykker vi til noget tættere på stranden. I dag har vi været på boligjagt for at finde noget, der passer til vores budget og opfylder de fleste af vores ønsker (det er ikke det nemmeste i verden). Jeg har filmet lidt fra nogle af de værelser, vi har set på, så I kan få et indtryk af prisniveauet hernede, hvis I skulle være interesserede i det, så det får I forhåbentlig en video om snart. Vi endte heldigvis med at finde noget, så i morgen formiddag pakker vi igen alle vores ting og rykker videre, men så har vi heldigvis også 27 dage på ét sted. Slow travel!
I dag lejede vi desuden for første gang nogensinde en scooter. De er overalt hernede, og det er nærmest umuligt at komme nogen steder uden sådan en. Vi ledte oprindeligt efter en normal cykel, men dem gør de godt nok ikke meget i, og så er det nok trods alt en smule sikrere at være en del af den normale trafik i stedet for at cykle i vejkanten og håbe på det bedste. Jeg har dog aldrig kørt på scooter før, så det er Mathias, der indtil videre har fået lov at side ved styret i trafikken (#gammelIkastdrengmedknallertkørekort), men han skulle nu også lige have et par ture (eller tolv) op og ned ad grusvejen, før det så nogenlunde tilforladeligt ud.
De første dage har været lidt hektiske, så det er ikke meget, I har hørt fra mig – medmindre I altså har fulgt med og set hele turen på snapchat (anneliwallmann), som jeg i det mindste har formået at opdatere. Det første vi gjorde var nemlig at giver en tyver hver for 12 gb data. Man føler sig jo så isoleret uden! Forhåbentlig finder vi os til rette i morgen, så vi kan komme i gang med arbejde og, for mit vedkommende, blog og speciale. Indtil da, så ses vi på snappen – eller på Bali, hvis I altså også render rundt og sveder her :)
THIS POST CONTAINS AFFILIATE LINKS
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
4 comments
Det er så spændende at følge jer på jeres rejse! Ønsker jer al mulig held og lykke og god karma, på jeres store tur ud i verden ❤️
Tusind tak, Mette! I morgen køber vi plads i et kontorfællesskab, og så skal du nok høre meget mere hernedefra :) ❤
[…] Dagen efter lejede vi derfor en scooter, og efter en hel del ture rundt på de små veje, kørte vi mod Echo Beach og så på en masse forskellige værelser på de små homestays. Vi endte med at finde et sted, vi var helt vilde med, men det var en god del over vores budget, så vi kiggede videre, indtil vi måtte erkende, at der ikke var noget, der kom i nærheden af det. Det lykkedes os at få det forhandlet noget ned, fordi vi skal være her så længe, men det er stadig over vores budget, så det er ikke helt optimalt. Til gengæld er det et rigtig dejligt sted, så vi er holdt op med at slå os selv i hovederne. […]
[…] Vi har ikke engang oplevet alle seværdighederne endnu. Vi har bare kørt rundt på scooter, men vi er da helt blæst bagover. De mange rismarker er virkelig karakteristiske for Bali, og der er intet bedre end at se himlen reflekteret i dem ved solnedgangstid. Det er så smukt! Der er vandfald, klipper, bølger og sort vulkansand på strandene, og alt er så grønt, at det føles som om, farven skinner indefra. Se selv! […]