3 UGER TIL AFREJSE

Hold nu op, hvor går ugerne hurtigt for tiden! Jeg når dårligt at tjekke ind, før det er tid til det næste statusindlæg, og det må I altså undskylde! Jeg lover jer dog, det ikke er fordi, jeg ligger og hygger mig med Netflix og ikke lige gider. Nej nej, jeg løber rundt og pakker og gør rent, hvilket de af jer, der følger med på snappen (anneliwallmann), nok udmærket er klar over. Hvis I følger med derinde har I nok også set, at vi nu er flyttet ud. For realz.

Vi har weekenden over lejet et gæsteværelse i Klintegården (dvs. min far har været så sød at leje et til os), så vi ikke skal sove mellem malerspande og akrylfugemasse, og her har vi været siden fredag. Jeg elsker virkelig Klintegården og hele området omkring Trøjborg. Min farfar boede her i en lille ungkarlelejlighed, min farmors mor boede her, min farfar OG farmor boede her, da de fik min far, min far har haft butik her i 10 år, JEG boede her fra 2009-2012, min far bor her nu… Det kan godt være, vi i min familie flytter rundt som gale mennesker, men det her er efterhånden blevet et ret fast punkt i min verden. Og nu sidder jeg på 5. sal og kigger på tagene. Til den anden side er der den skønneste tagterrasse og en udsigtsstue med Århus’ bedste udsigt. Jeg håber på at nå at filme en video derhenne i dag, fordi #lightinggoals! Og fordi jeg ikke har haft tid til at gøre noget som helst ved min Youtubekanal i den sidste måneds tid.

Mandag fik jeg skrevet de sidste par linjer på min eksamensopgave, som jeg rettede igennem og afleverede tirsdag aften. Det er virkelig godt at have den ude af verden – jeg har skrevet lidt om hvorfor lige netop den eksamen har været så stor en udfordring for mig – og nu håber jeg bare, den består!

Tirsdag fik vi det andet stik mod rabies og kom i den forbindelse af med 690 kroner per snude. Det er ikke en fornøjelse at følge med i kontobevægelserne lige for tiden, skal jeg sige jer. NEJ hvor er der mange udgifter mellem os og friheden. Men det vidste vi jo godt, og vi har også sat til side til dem, men det er bare alligevel ikke en stor fornøjelse. Desuden fik jeg besked fra Danmark om, at de ikke ville have mig, fordi jeg har angst, så nu bliver vaccinationerne lige dobbelt så dyre. Til gengæld får jeg forhåbentlig ikke rabies, og det er afgjort et plus!

Vi flyttede et par læs både mandag, tirsdag og onsdag, og torsdag gik det op for os, at vi absolut ikke kunne få min teak-kommode om bagi min fars bil, så vi drønede til Hornslet for at låne min mormor og morfars bil og dertilhørende trailer. Det var en møgkaotisk dag, fordi jeg havde et vejledermøde kl 15, der skulle passes ind. Det havde også virket fint, hvis ikke det var fordi, vi fandt ud af, vi havde glemt nøglen til opbevaringsrummet i min fars bil, som stod hos min mormor og morfar i Hornslet. Det fandt vi selvfølgelig først ud af, da vi skulle bruge den og havde en fuldt læsset trailer. SHIT det er stressende at køre 80 km/t på motorvejen, når man har travlt! Det har jeg lært i denne uge.

LÆS OGSÅ: 5 UGER TIL AFREJSE

Heldigvis endte det hele godt, og vi fik et par hyggelige timer (og en hel del jordbærtærte) hos bedsteforældrene efter vejledermødet. Min morfar kom nynnende ud fra udestuen udstyret med sin globus – og han nynnede selvfølgelig Mandalay. Jeg tror ikke liiiige, vi kommer der forbi med det første, men hyggelig eksotisk sang – dét er det da! Det er fedt at se, han er så interesseret i vores rejse. Vi har fået Viber til at virke med hans telefon, så nu skulle vi gerne kunne tale løs derudefra, og så håber jeg sådan, det i det store hele viser sig, at vores tur bliver en god ting, også for ham.

Fredag var så travl, at vi først kunne tjekke ind på værelset omkring midnat, og lørdag var ikke meget bedre. Vi troede, vi havde flyttet langt det meste, men det sidste er bare altid klart det sværeste at flytte. For det første kan man ikke pakke nogle kasser, der giver mening (vi har f.eks. en flyttekasse, der indeholder en vægt, en boremaskine, to puder, 3 billeder, en lyskæde og cykellygter), og for det andet bliver der bare ved med at dukke småting op alle steder fra.

I går flyttede vi det sidste, så der nu i dag kun er rengøringsdimser og værktøj tilbage. Vi nåede heldigvis også at gøre det hele rent i går, så i dag er der ikke meget tilbage, der skal laves. Faktisk har vi bare skullet male nogle vinduer udvendigt. Og den tog Mathias på sig, da han i går aftes fornemmede, hvor bombet jeg egentlig er.

Fredag smuttede vi også forbi min bedste veninde med en håndfuld (ikke ret pasningskrævende) planter og en kurvfuld med alle de ingredienser, vi troede, vi ville bruge, men som på mystisk vis ikke rigtig er blevet spist. Spelt, majsmel, aspargessnitter, boghvedemel, hvedekerner etc. Så bliver det spændende, om hun kan få det brugt, eller om jeg engang får det tilbage, når hun flytter. Jeg har også fået afleveret planter til min mormor og kaktusser til min far, så nu skulle de allesammen gerne være i (hvis ikke sikre, så da i det mindste) kærlige hænder! Mathias gjorde lidt grin med mig forleden, fordi jeg havde så svært ved at sige farvel til mine planter. Nej, det er ikke fordi jeg kommer til at savne dem MERE end min familie og venner, men jeg skal jo tage afsked med dem nu, og alle andre har jeg stadig 3 uger med. Jaja.

Vi har endnu ikke fået bestilt (eller valgt) rejseforsikring, men vi tror selv, vi har ret godt styr på, hvad vi gør. Det er bare noget af en jungle at finde rundt i, og der er virkelig store prisforskelle mellem de forskellige tilbud. Det lader dog til, at vi har fundet noget, der både er godt og ikke alt for dyrt.

LÆS OGSÅ: 4 UGER TIL AFREJSE

I morgen tager jeg til London sammen med min far. Oprindelig var det meningen, vi skulle til Berlin, men så kom der noget forretning ind over, så nu tager vi til London, hvor jeg får mit helt eget dobbeltværelse på et hotel, der ser virkelig dejligt ud. Min far ringede tidligere på ugen og bad mig vælge mellem London og Berlin. Det kunne jeg ikke – altså lige indtil jeg kom i tanke om verdens bedste Red Velvet Cake. Og så vandt London! Vi skal være af sted fra mandag til fredag, og så smutter jeg til Viborg bagefter. Fra i morgen kommer Mathias og jeg ikke til at se hinanden i 10 dage, så det er lidt skørt med planlægningen og billetbestilling og sådan, men det går nok.

Det er SÅ sindssygt lige nu. Der står kufferter over det hele, og vi har ikke noget sted at bo. Vi gør det virkelig. No way back. Point of no return. Jeg er hunderæd, men jeg glæder mig heldigvis så meget, at det ikke gør noget. Lejligheden er snart en saga blot, og vi har påbegyndt nomadelivet. Jeg håber, vi kommer til at elske det!

Nå ja, og så har jeg lige spist en hel pose chips, to mælkesnitter og en pakke fuldkornsstave. Selv. På en time. Jeg har sådan en dag, hvor jeg kun kan spise og sove. Og nu hvor jeg har spist, må jeg hellere få gjort det andet. Anden middagslur på én dag. Hold nu kæft, det har været nogle hårde dage!

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)