Dagens: Bare bryster og dårlige dage

Da den amerikanske hjemmeside hev 50 dollars ud af min konto for noget, jeg ikke havde bestilt, var jeg meget tæt på at kalde det en dårlig dag, men jeg lod være. Jeg lod også være, selvom jeg fandt ud af, de påstod, at jeg havde tegnet et livsvarigt abonnement. Da jeg bagefter tændte vandhanen og ramte en ske, så vandet plaskede ud over mig, var jeg meget tæt på at kalde det en dårlig dag, og da jeg løftede kæmpefjernsynet fra det ene rum til det andet bare for at finde ud af, at det ikke var det, men en lille opladerdims, der lavede den fæle pibelyd, jeg ikke kunne lokalisere – da var jeg virkelig tæt på at kalde det en dårlig dag.

Men jeg øver mig i at lade være. Jeg øver mig i at lade de dårlige ting tilhøre det sekund, de udfylder – og så ikke mere. Jeg øver mig i ikke at lade hverken en, to eller tre dårlige ting definere en dag, der består af en uendelig række små begivenheder, hvoraf den overvældende hovedpart er gode.

Jeg vil så gerne være et positivt menneske. Jeg vil så gerne se livet som en leg og en gave, og det gør jeg også i glimt, men jeg er ikke født optimist. Jeg smiler meget. Nogle gange fordi jeg er glad, men et smil kan både være et udtryk for og en bøn om glæde. Man kan også smile for at blive glad. Jeg er en af de pisseirriterende pessimister, der tidligere har kaldt sortsynet for realisme, og i store dele af mit liv har jeg omfavnet mørket, når det har banket på, men jo ældre jeg bliver, desto mere får jeg øjnene op for, at det, der fylder i livet, er det, jeg vælger at fylde det med. Og så er jeg da et fjols, hvis jeg vælger at give det dårlige mere plads, end det selv gør krav på.

Der var nogle dårlige minutter, da jeg pludselig var blevet “member for life” på en amerikansk guitarside. Der var nogle pisseirriterende sekunder ved køkkenvasken, og jeg følte mig virkelig dum, da jeg havde slæbt fjernsynet ud i køkkenet og fandt ud af, at det var den lillebitte dims nedenunder det, der sagde lyden. Fem minutter – maks!
Kun fem dårlige minutter i alt, men fordi de kom som perler på en snor, var jeg lige ved at give dem hele min dag. Jeg bandede højlydt, før jeg kunne grine over, at jeg – som spiller guitar på niveau med Phoebe – var blevet livsvarigt medlem af et guitarsite og endda havde fået lov at betale 350 kroner for det på en dag, hvor jeg brugte flere minutter på at stå ved køledisken og overveje, om det var frås at købe en frysepizza i stedet for at spise rugbrød til aftensmad. Og hvor er det dog ligegyldigt. Og spild af tid og liv.

I fredags stod jeg i prøverummet og havde svært ved at beslutte mig for, om jeg kunne tillade mig at købe en kjole, jeg var ellevild med. Den tillod ikke en bh, og det er mange år siden, jeg har vovet mig uden for en dør uden at være spændt og hejst og hvad sådan en nu gør. Og så købte jeg den sgu, fordi jeg kan lide den, og selvom det faldt mig mere naturligt at bilde mig selv ind, at jeg burde lade være, lykkedes det mig at trumfe tanken og sende et lille dårligt øjeblik retur. Det lyder som ingenting, men det er alle de små ingentinger og de mange bække små, der kan gøre den store forskel.

Og så tapede jeg mig til og havde en brandgod aften med en af de veninder, jeg ser alt for sjældent, og selvom jeg var lige ved ikke at lægge billederne ud, fordi jeg har store tæer og et utæmmet forparti .. så lagde jeg dem sgu ud alligevel, for det er en smuk kjole, og det var en smuk aften, og jeg vil huske sommervarmen og den lyse nat med de kolde øl på en bænk i Skolegade, og så vil jeg glemme alt om, at jeg brugte en halv time på en række forskellige frisurer og til sidst måtte løbe ud ad døren med en gammel, grim blomst i håret, fordi intet andet kunne sidde fast.

Jeg håber, I får en god start på weekenden, og hvis I ligger inde med nogle gode glædestips, modtager jeg dem gerne, for jeg har lige banket en tå ind i et bordben.

Kjole: H&M / Taske: Calvin Klein / Sko: Tommy Hilfiger

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)