Dagens: Husk at leve, mens du gør det!

I dag er det 3 døgn, siden min kæreste tog af sted til Bornholm for at besøge sine bedsteforældre. Det vil altså sige, at jeg har haft 3 døgn helt for mig selv i vores lejlighed for første gang i næsten et år. Mandag aften havde jeg lidt sådan en søndagsfornemmelse, fordi han skulle af sted næste morgen, men da jeg vågnede tirsdag, var det som om, der var et eller anden kontakt i min hjerne, der lige pludselig var blevet tændt.

Tirsdag fik jeg endelig optaget den video, jeg lovede jer for et par uger siden, og det ene tog det andet, og pludselig havde jeg to store indlæg klar til onsdag – og en hel aften fri uden nogen som helst planer. Ikke engang madlavning. Selvom jeg skal være den første til at indrømme, at min kæreste står for hovedparten af det huslige herhjemme (hvis det stod til mig, blev mit tøj først vasket, når der ikke hang mere på stativet), var det på en sær måde befriende ikke at skulle stå til ansvar for nogen andre end mig selv, og jeg blev mindet om alle de gode ting, der var ved at bo alene. Misforstå mig ikke – jeg elsker at bo med min kæreste, men jeg tror, jeg er blevet for magelig og sofaglad af altid at have et menneske at snakke, grine og lave mad sammen med, og der kan i princippet helt fint gå en uge, uden at jeg ser andre mennesker end ham (og min far – han får altid sneget sig ind i mine planer, men det er nu en god ting!).

Natten til onsdag sad jeg i to timer og prøvede at få mine grammatikopgaver til at gå op – hvis min kæreste havde været hjemme, havde han sovet på det tidspunkt, og jeg ville på ingen måde have gidet at lave lektier, når han lå og boblede. Men fordi det var min helt egen tid, brugte jeg den helt automatisk, som det var bedst for mig, og det gjorde jeg også onsdag og torsdag, hvor jeg blandt andet fik set min bedste veninde, der trådte til og hjalp mig med at tage disse billeder. I løbet af de sidste par år er vi begge faldet lidt af på den. Vi har begge fået kærester, som vi bor sammen med, og hvor vi før sagtens kunne mødes til en film og en sleepover, har vi nu en tendens til bare at smutte ned på nærmeste kaffe til en kop te i en time og så tage hjem. Bare den lille ting, at vi i dag brugte den første halve time (jep – så lang tid. Det var koldt i t-shirt!) på at tage billeder og hoppe rundt, gjorde  vores tid sammen til noget helt andet, end den plejer at være, og jeg var tosseglad, da jeg flere timer senere bevægede mig hjem og for første gang nogensinde cyklede hele vejen op ad Viborgvej.

Lørdag kommer min kæreste hjem, og jeg glæder mig til at se ham! Men – der skal ske nogle ændringer. Ikke med ham, for han er, som han skal være, men med den måde, jeg lever mit liv på. Det lyder måske lidt højtflyvende, og det er jo lige det modsatte af, hvad det skal være, men pointen er bare, at jeg tror, jeg har ladet mig selv glemme, hvordan jeg lever, og hvilken relation jeg ønsker med de mennesker omkring mig, jeg ikke lige bor sammen med. Heldigvis har det kun været mig selv, der holdt mig tilbage, så med den forhindring fjernet, skulle det ikke være så svært at tage hul på en ny og sjovere hverdag. Jeg vil i hvert fald prøve. Ikke bare for min egen skyld, men i høj grad også for min kærestes og mine veninders skyld. Jeg kan jo ikke blive ved med at udsætte dem for sofaversionen af mig (vi kunne jo kalde hende Mage-Li). Det kan de altså ikke være tjent med!

Så – i anledning af Valentinsdag prøver jeg lige (lidt utraditionelt måske, men min kæreste er alligevel ikke hjemme) at give mit eget liv en lille minimakeover og en spand kærlighed. Jeg har nemlig hørt nogle rygter om, at jeg kun har det ene.

Glædelig Valentinsdag til jer alle. I får lige lidt ekstra kærlighed herfra :)

og fordi sådan en overskrift jo ikke kan stå helt alene, slutter jeg af med:

“Husk at elske, mens du tør det!”