1 UGE TIL AFREJSE

Der er kun 5 dage til, vi sætter os i flyet mod Bangkok. Sølle fem dage til, at vi tager hul på det liv, vi glæder os så meget til, men i bund og grund ikke aner ret meget om. Fem dage til, at vi vinker farvel til Danmark på ubestemt tid.

Det begynder at kunne mærkes. Vi skriver gøremål på listen, som vi kommer i tanker om dem, men der er allerede nogle frister, vi har overskredet og dermed nogle krydser, vi ikke kommer til at kunne sætte. Vi har for eksempel glemt at bestille et Mastecard, så nu kommer vi til at tage af sted med 3 visakort i alt. Vi håber, det er nok, men det stresser mig lidt, at vi ikke fik det ordnet. Der er bare uendeligt mange praktiske ting, der skal ordnes.

Helt ærligt, så er det nok kommet lidt bag på mig, hvor mange småting der skal klares i forbindelse med sådan en livsomlægning – og hvor besværlige nogle af dem viser sig at være. Borgerservice kan eksempelvis overhovedet ikke finde ud af, at vi tager af sted, men stadig arbejder i Danmark og betaler dansk skat. Vi havde selv tænkt, de da måtte være vilde med, at vi betaler skat i landet, selvom vi ikke befinder os her, men det er de egentlig ikke rigtig. De er i hvert fald ikke med på, at vi skal have lov til at komme til lægen, når vi engang imellem kigger forbi DK. Og det er sgu da dumt. Hvis man betaler skat i Danmark, bør man så ikke have de samme rettigheder som andre, der betaler skat i Danmark? Åbenbart ikke, så det slås vi lige lidt med.

Vi har dog heldigvis fået bestilt vores rejseforsikring! Endelig! Det holdt superhårdt, og jeg var millimeter fra at kaste håndklædet i ringen, afbooke flybilletten og tage på bustur til Klitmøller i stedet, men jeg kunne heldigvis få hjælp fra min forsikringskyndige mor (som arbejdede for et forsikringsselskab, før jeg blev født, og derfor bør vide det hele), og nu er den købt og betalt. Jeg har læst så meget med småt, at mine øjne er ved at vippe bagover i mit hoved, men jeg føler mig stadig ikke 100% sikker på det hele. Vi endte forresten med at vælge en forsikring gennem TrueTraveller, men det kommer der nok et særskilt indlæg om inden alt for længe.

Vi har fået flyttet postadresse til Viborg, så min mor kan scanne post til os. Vi har fået betalt opbevaringsrummet forud for resten af året, så vi ikke skal tænke det ind i vores budget i det første stykke tid, og vi har stoppet en række automatiske bankoverførsler. Det er små ting, men de fylder på listen og i bevidstheden, så det er rart at få dem streget over.

Så har vi endelig fået bestilt flybilletter videre fra Bangkok til Bali. Det holdt hårdt, fordi vi længe havde problemer med AirAsias hjemmeside, men vi endte heldigvis med at komme igennem. Billetterne til Bali blev noget dyrere, end vi havde drømt om, men det var der ikke så meget at gøre ved.

Vi har desuden fundet ud af, at det ikke er realistisk for os at rejse uden indchecket bagage. Det kunne det måske være på turen til Bangkok, men mange asiatiske flyselskaber tillader kun 7 kilo i kabinen, og det kommer simpelthen ikke til at ske. Vi kommer derfor til at rejse med én indchecket kuffert, to små kabinekufferter (hvis ikke vi skifter en af disse ud med en rygsæk) og to små tasker. Maks. 30 kilo i alt. Vi krydser fingre for, at vi kan få det hele til at være der.

Vi har fået de sidste vaccinationer, så nu skulle vi gerne være godt dækket ind. Hold op, det var en dyr omgang, men man kan selvfølgelig dårligt sætte en pris på at undgå sådan en japansk hjernehindebetændelse.

Jeg har set hele min familie en hel del, eftersom jeg har boet hos både min mor, min far og mine bedsteforældre i løbet af den sidste uge, og så blev min mor gift i fredags, så der var vi heldigvis også samlet allesammen. Undtagen børnene, så dem kørte mine bedsteforældre og jeg til Fredericia for at besøge i torsdags. De forstår ikke helt, hvad det betyder, at jeg skal være så længe væk, men min bette fætter spurgte med ærefrygt og store øjne, om jeg virkelig skulle rejse hele verden rundt. Sødt!

Jeg havde et par af mine små planter med til dem, som jeg bad dem om at passe, mens jeg er væk. Det betyder meget for mig at involvere dem så meget som muligt og holde en god kontakt med dem. Det er lang tid for mig at være væk fra dem, men i børnetid er det jo nærmest for evigt. Jeg fik heldigvis nogle gode farvelkrammere med på vejen, og så må jeg bare være lidt ekstra god til at tænke dem ind i kontakten derudefra.

Jeg er begyndt at have lidt hjemve på forskud – især efter min mor. Det burde jeg måske holde for mig selv, men helt ærligt! Bliver man nogensinde for voksen til at savne sin mor? Jeg tror ikke, det bliver slemt, når vi først er kommet af sted, men tanken om at skulle undvære hende, min far og resten af min familie så længe står ikke godt til mig. Det er et bump på vejen, som der ikke er andet for end at hoppe over. Det er prisen for at tage af sted, og den må jeg betale.

Vi har modtaget vores sovemasker, men vi mangler stadig at modtage vores packing cubes og adaptere.

Før vi rejser skal vi have vekslet både thailandske baht, indonesiske rupiah og amerikanske dollars. Sidstnævnte skal bruges til at betale visa med, og de andre giver lidt sig selv. Derudover skal vi have købt malariapiller og andet medicin, vi skal have scannet og printet vores vigtige dokumenter, ændret telefonabonnementer, jeg skal have fat i Olympus, der har mit vigtigste objektiv til reparation og ikke umiddelbart har i sinde at udlevere det, før vi skal af sted (jeg er lettere panisk, fordi jeg pudsigt nok ikke har råd til at kaste 3800 kroner et nyt et på grund af en fabrikationsfejl i det første) – og tusinde andre ting.

Jeg har sidste vejledningsmøde med min specialevejleder, sidste samtale med min psykolog, og så har jeg sørme også formået at sige ja, da min vejleder spurgte, om jeg kunne fortælle et af hans hold om min blog (og blogging generelt på baggrund af mit speciale). Jeg har ingen anelse om, hvordan jeg skal nå at forberede det inden tirsdag, men øh. Det hele er lidt sløret lige nu.

Forhåbentlig er alle krydserne sat, før vi sætter kursen mod Kastrup!

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)