I går aftes byttede jeg sofaen ud med en stol og sokkerne ud med et par sko i anledning af, at Amaze Press havde inviteret de Århusianske bloggere til et event på Langhoff og Juul. Selvom vi herhjemme ikke gør meget i at tage ud at spise, har jeg efterhånden været forbi Guldsmedgades lille perle en del gange, og jeg bliver lige blæst bagover hver gang.
Alt er gennemført lækkert og smukt anrettet, hovedparten er økologisk, og oplevelsen er laltid lige i øjet. Jeg tror helt seriøst, jeg kunne leve af den hovedret til mine dages ende. Atmosfæren er så hyggelig, at Mathias og jeg op til flere gange har diskuteret, hvordan vi får vores lille toer drejet i samme retning, og det er næsten umuligt at gå fra bordet uden på en eller anden måde at have udvidet sin horisont.
{ Skør salat, røget kammusling, græskar og friske valnødder }
{ Grillet oksebøf fra Djurs, ristede karl-johan, sølvløg og aromatisk sauce }
{ Sprødt oksebryst, nordisk kaviar, brændt porre og birkesaft sauce }
Selve eventet var superhyggeligt, selskabet var overordentlig godt, og man kan virkelig mærke, at Maiken og Helle, der er kvinderne bag Amaze Press, brænder for det, de laver. Vi blev præsenteret for en lang række nye og spændende produkter, og jeg glæder mig så meget til at give nogle af dem et forsøg. Vi fik nemlig lov til at blande en helt personligt goodiebag, og jeg var som et barn i en slikbutik!
Jeg er især spændt på Matas’ nye serie med havtorn (seriøst – det bær er jo alle vegne!), shampoo + balsam fra OGX, der endelig er kommet til Danmark, og de nye ansigts- og kropsolier fra Plaisir. Jeg er så taknemmelig over at være blevet inviteret med og at min lille blog fra tid til anden sender mig på små eventyr!
Da en håndfuld af de andre bloggere fløj videre til endnu et event, pakkede jeg cykelkurven og daffede hjem til Mathias, der blev noget misundelig, da jeg viste ham billeder af maden, mens han sad og spiste pitabrød. Som et plaster på såret må han have lov til at prøve min nye shampoo. Måske. Vi ser lige på det ;)
{ Dette billede er tyvstjålet fra den skønne Lise Emilia, der – i modsætning til mig –
var begavet nok til at tage andet end detaljebilleder }
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
4 comments
Sikke en masse lækre retter, som er fint anrettet! Hvor er du heldig, og sikke nogle gode billeder :)
Knus
http://www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk
Det var så lækkert! Og tusind tak, Kathrine :)
Amen så tror jeg da nok lige blev blev super misundelig! :)
Det var dæleme også en fin aften :)