Hej piger! Så blev det fredag og tid til et af de lidt “lettere” indlæg ovenpå gårsdagens indlæg om hvordan man finder det perfekte navn til sin blog. Nu er det selvfølgelig ikke alle, det er relevant for, men hvis du går med tanker om at starte en blog (eller et firma, en hjemmeside eller noget fjerde) deler jeg mine 8 bedste tips til at finde på et godt navn.
I dag skal det handle om creme. Et ord jeg absolut afskyr og et koncept, jeg generelt ikke har den store fidus til, fordi jeg hader at klistre, men da jeg kom et par år op i tyverne overgav jeg mig dog og begyndte at fjerne makeup og bruge ansigtscreme. Det var nok også på tide. Især det med makeuppen.
Reklame – indlægget indeholder affiliatelinks + et produkt modtaget som gave.
Noget jeg dog stadig ikke har fået indkorporeret som en del af min faste rutine er resten af kroppen. Det kræver alt for meget tid (og alt for meget creme), og det udskyder tiden indtil jeg kan tage tøj på og få min morgenmad, så jeg er sådan lidt irrationelt sur på det koncept.
Jeg prøver dog, og det har jeg især gjort det sidste års tid, hvor min hud har fået meget mere sol, end den er vant til, og hvor den brune farve bare ser kønnere ud, når huden er fugtet (og så holder den jo også længere). Sidste sommer fik jeg tilsendt fire af Plaisirs (dengang) nye body butters, og så snart jeg duftede kokosvarianten, vidste jeg, at den skulle med i kufferten.
Den body butter overraskede mig helt utroligt positivt. Normalt er body butters det værste, fordi de er ekstra fugtgivende, hvilket ofte betyder ekstra klistrede, men denne her er superlækker og fugtgivende – OG så trænger den ind i huden i løbet af meget få minutter.
Kokosversionen duftede så sindssygt godt og friskt, og jeg endte med (meget mod forventning) at bruge den op i løbet af et par måneder. Det var vitterligt sådan en creme, jeg glædede mig til at tage på. Fordi vi var på vej ud at rejse, gav jeg de tre andre cremer væk til min mormor, min bedste veninde og min mor, men forleden så jeg, at min mor endnu ikke havde fået åbnet sin, og ja – så huggede jeg den ganske enkelt tilbage, og jeg kan hermed konstatere, at Havtorn-versionen også er supergod. Duften er ikke på højde med kokosduften, men den er ligeså lækker og frisk og perfekt til de, der ikke er en del af kokos-folket. Plaisirs body butters kan købes i Matas (reklamelink) til bare 100 kroner. Og nu til ansigtscremen.
De der har fulgt med herinde længe, har nok allerede hørt om min uslukkelige kærlighed til L’Oréals Triple Active Fresh. Det er gel-versionen af de normale Triple Active-cremer, og jeg elsker den. Den koster ingenting – den står til 75 kroner, men den er meget ofte på tilbud til det halve i Matas eller i Føtex. Den dufter friskt og rent og minder generelt rigtig meget om Biotherms AquaSource Cream Gel (reklamelink), der er den bedste creme, jeg nogensinde har haft næsen i.
Jeg anbefalede Biothermversionen til min mor sidste sommer, og nu står der flere tomme krukker i bryggerset (fordi de “jo også kan bruges som lysestager”). Den version kommer dog med et noget højere prismærke, så jeg har netop genkøbt budgetversionen. Den er perfekt til sommervejret, og jeg bruger den både morgen og aften. Om vinteren har jeg behov for en creme, der fugter mere intensivt (og som klistrer lidt …), men der er heldigvis lang tid til!
PLAISIRPRODUKTET ER MODTAGET I GAVE | INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATELINKS
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
2 comments
Sikke et fint indlæg, jeg har dog aldrig prøvet nogen af dem, men virkelig fint! :).
http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/
Tak skal du have, Kathrine! Jeg kan virkelig anbefale begge to :)