Jeg har sådan glædet mig til at filme den første video i den nye lejlighed, og hvad var mere oplagt her i begyndelsen af september end at filme mine augustfavoritter? Det er en blandet landhandel denne gang, fordi vi jo ikke rejser med så utroligt mange ting, så der er mindre beauty end der plejer, og mere af alt muligt andet, hvilket faktisk viste sig at være lidt sjovere at optage. Så håber jeg også, det er hyggeligt at se :)
I dag er det præcis et år siden, vi tog flyet fra København til Bangkok og dermed begyndte vores tilværelse som digitale nomader. Det er helt vildt at tænke på, at det er så lang tid siden, men jeg føler virkelig også, at der er sket noget i løbet af det år. Vi har oplevet en masse, og vi har udviklet os meget undervejs, og det er rigtig sjovt at vende tilbage til Chiang Mai med nogle andre perspektiver og nogle flere erfaringer i bagagen. Byen synes helt anderledes end den gjorde sidste år.
Da vi først ankom i oktober sidste år, brød vi os faktisk ikke ret meget om byen. Efter en uges tid kan jeg huske, vi talte om, om vi mon bare skulle tage til Koh Lanta og opgive Chiang Mai, men i stedet besluttede vi os for at give byen en chance og bruge den noget mere, end vi på daværende tidspunkt havde gjort, og der gik ikke mange dage, før vi vendte på en tallerken og virkelig begyndte at holde af Chiang Mai.
Det gør vi stadig, og det er endnu skønnere i år, fordi vi denne gang har den fedeste base i form at vores pragtfulde lejlighed. Den burde egentlig også nævnes som favorit, men det fik jeg ikke lige gjort. Til gengæld har jeg en masse andre favoritter til jer i dag – direkte fra vores nye soveværelse. Fik jeg sagt, at jeg elsker den her lejlighed?
Reklamelinks:
Link til solbriller
Link til indkøbsnet
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
2 comments
Jeg vil mega gerne se en rundvisning i lejligheden :D det lyder som om I har det for lækkert! Og hvem ville ikke elske, at spise dragefrugt til morgenmad? ;)
Så vil jeg prøve at filme sådan en :)
Vi har det skønt! Og til dit sidste spørgsmål kan jeg svare: Min mor. Hun er ikke fan ;)