Hvorfor er det, at man altid drømmer om det hår, man ikke har? Hver gang jeg er korthåret, kan jeg ikke vente til, at jeg igen kan sætte håret i en knold, men når jeg så kan, irriterer jeg mig over, at mit hår er så langt, at det de fleste dage alligevel bare ender i en hestehale.
I august røg lokkerne endnu engang, og jeg gik tilbage til lange bob, fordi jeg ville have, mit hår skulle være så nemt som muligt at have med at gøre, når vi nu skulle ud at rejse. På sin vis var det en fremragende idé, fordi det tørrer på et splitsekund og holder volumen en del bedre end det lange hår, der på mig har det med at klaske lidt sammen, synes jeg.
Jeg har altid haft tykt hår, men i løbet af de seneste par år har jeg tabt så meget af det, at jeg til sidst overgav mig og i første omgang gik fra den her lettere vilde frisure til en klipning, der var noget kortere, end jeg havde drømt om, fordi min stakkels frisør fik til opgave at redde mig fra verdens absolut værste klipning, som gav mig de ti dårligste hårdage i hele min hårhistorie (der ellers ikke just byder på store genialiteter).
Mit første møde med en “long bob” var altså en lettere traumatisk håroplevelse, men alligevel gik jeg tilbage, for der er bare noget skønt over bare at kunne lade håret lufttørre, spraye et par produkter i, vende lidt på hovedet og så gå ud ad døren. Det er for tiden min hårrutine, og den behøver jeg næppe lave en video om.
Men jeg savner mit lange hår. Det er bare mere mig. Desværre lader det til at være sådan, at jeg enten kan have skulderlangt (skulderkort?) volumiøst hår eller langt, lettere klasket, hår. Nu er det ikke fordi, jeg drømmer om vaskeægte 80’er Texas-hår (selvom jeg ikke vil benægte, det kunne være lidt cool), men en mellemting mellem det og gardiner ville være lækkert nok.
Den anden ulempe ved det lange hår er, at det jo for Pokker kan holde sig vådt i timevis. Jeg er ikke vild med at føntørre mit hår, dels fordi jeg synes, det er møgkedeligt og tager et ondt år, men også fordi jeg ved, mit hår ikke har godt af det. Og efter i flere år at have tabt utallige håndfulde hvert efterår, er jeg altså bare blevet mere øm over min paryk.
Matas har netop lanceret nogle nye produkter i deres stylingserie, og jeg begynder at håbe, jeg i fremtiden både vil kunne blæse og have mel i munden. Altså have både langt OG volumiøst hår – der endda er nemt at føntørre. Stylingstriberne byder nemlig både på en Root Volume Booster, der giver volumen og et løft hele nede ved hårrødderne og en Speed Blow Dry Spray, der forkorter tiden til føntørring og samtidig beskytter håret mod varmen.
Nu kan jeg af gode grunde ikke ikke give jer en anmeldelse af de nye produkter, for det er desværre småt med Matas’er i Chiang Mai (og øv for det, for jeg er allerede ved at have brugt denne her op, og den er virkelig god!), men jeg skal helt sikkert have fat i Root Volume Boosteren, når jeg næste gang kommer forbi Danmark – til 60 kroner kan det alligevel bedre betale sig, end den klipning jeg ellers skal have for at holde håret klaskefrit ;) Root Volume Boosteren er særligt udviklet til fint, skandinavisk hår, så mon ikke der også er nogle af jer, der kan få glæde af den?
Matas har skabt en række videoer, der viser, hvordan man bruger deres produkter, og i forbindelse med stylingstriberne har de allieret sig med Kenny Aleksandr, der viser, hvordan man kan bruge stylingprodukterne til at kreere en hverdagsfrisure med et twist. Så er det, jeg kommer til at savne mit lange hår lidt!Jeg har godt nok aldrig nailet en fransk fletning, men jeg mestrede dog den firestrengede fletning, og hyggede mig med at lave små variationer. Indtil videre kan mit eget hår kun lige sættes i en hestehale, og selv det ser endda lidt komisk ud.
HUSKER I, AT I KAN FØLGE BLOGGEN PÅ BÅDE BLOGLOVIN, FACEBOOK og INSTAGRAM?
THIS POST IS SPONSORED BY MATAS
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
