Fortidens faneblade og Digitale Fremtidsdrømme

Da jeg i sin tid begyndte på litteraturhistorie, troppede jeg op med en notesblok og et udvalg af kuglepenne, og i løbet af det første års tid skriblede jeg mig igennem 5 store hæfter. Mit primitive arkivsystem bestod af en række små faner i siden, men til trods for den høje hyggefaktor måtte jeg efter de første tre semestre lægge pennen fra mig og kaste håndklædet i ringen, for ligeså hyggeligt det var at skrive i hånden, ligeså umuligt var det at følge med, når underviseren pludselig tog fat i noget, der skete for to hæfter siden. Så kunne fanerne pynte nok så meget, for jeg kunne jo af gode grunde ikke slæbe rundt på alle noter fra alle semestre. Derudover kunne Karl Smarterne med computer svare på alt, mens jeg bare kunne sidde og bladre løs i håb om at finde et direkte link til Wikipedia på en af siderne.

Jeg overgav mig og pakkede tasken med min kæmpe Compaq, der larmede og osede så meget, at jeg straks drømte mig tilbage til kuglepennenes tid. Inden semesteret var omme, tog jeg skridtet og kastede min opsparing efter en MacBook Pro, der ikke efterlader brandmærker på bordene, og jeg blev så forelsket i den, at jeg, da den efter næsten tre år begyndte at kløjs i det, skruede bundpladen løs og egenhændigt gav den en tiltrængt transplantation. Der er i sandhed sket noget siden dengang, jeg som dugfrisk studerende havde nok i en blok og de små blå fra Pilot.

I september tog jeg hul på mit sidste regulære semester på uni – et semester der i allerhøjeste grad står i elektronikkens tegn. Begge mine fag er bundet op på medier og teknologi, og kuglepennen ligger og visner i bunden af tasken. Det første fag handler om børn og unges medier, så den står på apps, tv, youtube, interaktive e-bøger og alskens nye tiltag. Det andet fag, Viral Kommunikation, handler om videoer – nærmere bestemt de små, korte videoer, der jævnligt lægger internettet ned og spreder sig som en løbeild. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg gik ind til, men det har vist sig at være det mest relevante semester, jeg nogensinde har haft.

For det digitale liv er blevet min hverdag. Når jeg ikke er på studiet, bruger jeg størstedelen af min fritid på bloggen. Fanebladene er fortid, og en stor del af mit liv foregår gennem min computer eller min telefon. Jeg impulsshopper, jeg sender mærkelige memes til Mathias, binge-watcher Prison Break og cykler ikke en meter uden et podcast i ørerne!
Derfor var jeg heller ikke sen til at svare ja, da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive om det populære radioprogram Elektronista, der sendes om søndagen på Radio 24syv. Det digitale er en så uomgængelig del af vores liv, at programmet, med dets uhøjtidelige snak om apps, internet, dislikes, emojis og alt muligt, der kan sættes strøm til, er relevant for os alle.

Det er en snak, der både bidrager med nye tips og tricks til og perspektiver på den teknologi, der fylder så meget i vores liv. Jeg venter stadig på nogen, der kan forklare mig, hvordan jeg installerer den opdatering, der gør, at jeg også kan kaste håndtegn i alle mulige hudfarver. Udsendelserne findes som podcast, så man har mulighed for at følge med, selvom man ikke sidder på cyklen om søndagen.

I tråd med den digitale ånd har Radio 24syv søsat en række små sjove videoer, hvor Michael Bertelsen og Mads Brügger afholder medarbejderudviklingssamtaler med kanalens værter. Herover kan I se den med Christiane Vejlø, værten på Elektronista, men der er en af mange, og jeg er især vild med den altid underholdende Knud Romers højtravende livslede og den pudsige franske alliance, der opstår mellem Morten Messerschmidt og Michael Bertelsen. Den, der indtil videre har fået mest omtale, er vist den med værten på den Korte Avis, der udsættes for noget af en intervention. Det minder mig en smule om dengang, jeg blev fyret på grund af et attitudeproblem, men det er en historie, jeg kan fortælle en anden gang. Indtil da kan I nøjes med at vide, at jeg er en hård type ;)

På studiet fik vi for et par uger siden til opgave at lave vores helt egen virale video. Det er det første praktiske, jeg nogensinde har lavet på uni, og det var så fedt at omsætte teorien i praksis. I modsætning til Radio 24syvs videoer, var vores dog målrettet et meget smalt segment – de (uddøende) klassiske studerende. Men hvor er det dog svært at være sjov på kommando, og det er netop det, dette semester er i gang med at lære mig: Teorien kan kun tage mig et lille stykke af vejen, men for at komme i mål skal den kobles sammen med hverdagens erfaringer og tilsættes et skvæt kreativitet.

Jeg har gemt de gamle notesblokke, så jeg ikke får anledning til at skyde mig selv, hvis jeg skulle have brug for dem i mit speciale, men efterhånden har jeg fuldt og helt overgivet mig til elektronikken – faktisk i så høj grad, at jeg er sikker på, det er det digitale, jeg kommer til at arbejde med. Om det så bliver e-bøger, blog, youtube, tekstforfatning eller lidt af det hele, det ved jeg ikke endnu. Om 5 år er der garanteret en række nye platforme og sociale medier at gebærde sig på, og så må jeg hellere være lidt bedre til at holde mig opdateret. Jeg er stadig hende, der ikke rigtig kan gennemskue, hvordan man følger folk på Snapchat.

Det digitale univers er så spændende, så åbent og fuld af muligheder, at det ikke kan nå at blive kedeligt, før det med lynets hast har udviklet sig til noget nyt, og det er bare om at hænge på! Der er altid nye apps, nye gadgets og nye udfordringer, og dette indlæg var en af dem, for efter mere end to år er dette det allerførste sponsorerede indlæg i bloggens historie. Heldigvis har jeg haft et væld af hverdagserfaringer at trække på, og det med kreativiteten må I få lov at bedømme :)

Hvis I kunne tænke jer at se nogle af videoerne fra de andre programmer, ligger de lige her. Vær sød lige at se Knud Romers, ikke? Aldrig før er fjordrejer blevet tillagt så stor en betydning, og jeg elsker det!

---

DETTE INDLÆG ER SPONSORERET AF RADIO 24SYV

 

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)