I tirsdags lagde jeg dette billede på instagram.
I efteråret mistede jeg af uransagelige årsager omtrent halvdelen af mit hår. Jeg har været i gang med at “gro det langt” (så passiv en aktivitet, det nu engang er) i nogle år nu, og jeg havde virkelig glædet mig til at have min ungdoms lange tykke hår tilbage, men da det så fik den ønskede længde, havde det langt fra den ønskede tykkelse. Jeg synes, der er få ting i verden, der ser så sørgeligt ud som langt, tyndt hår. Længden gør det endnu tyndere at se på, og selvom jeg virkelig elskede mit hår, var jeg efterhånden så led og ked af at se på dets sørgelige tilstand, at jeg trak vejret dybt og klippede hele hestehalen. Cirka 35-40 centimeter.
Jeg havde et meget klart billede af, hvilken klipning, jeg ville have. En skarp midiklipning – altså en lige ud af landevejen-klipning, hvor håret går til kravebenet. Det, skulle man tro, var til at finde ud af. Alligevel brugte jeg timevis på at finde frem til den rigtige frisør, og jeg var endda inde og kigge mig om i salonen dagen før, jeg bookede min klipning. Da jeg gik fra frisøren, var det med en besynderlig fornemmelse i maven. Det var en blanding af lettelse, chok, nervøsitet og adrenalin af en art, og selvom jeg syntes, håret var liiige lovligt føntørret på den bobbede måde til min smag, så det okay ud. Dagen efter så det lidt mindre okay ud. Og så vaskede jeg det.
Da jeg tørrede det, stod det meget hurtigt klart, at det var en helt igennem håbløs klipning. I stedet for den lige linje, jeg specifikt havde bedt om, puttede frisøren lige en etage ind “to lift it”. Min bare r**. Der er altså ikke noget, der hedder en etage. I hvert fald ikke i vellykket hår. Jeg har nu to lag hår – det yderste cirka 3-4 centimeter kortere end det andet og HAMRENDE skævt. Det er umuligt at stille noget op med. Jeg har prøvet at glatte, at krølle, at rode, at ugle, at føntørre – jamen, you name it. Intet virker. De to lag kan på ingen måde blende sammen. Eneste mulige løsning er endnu en klipning – en løsning, der kommer til at koste mig endnu mere længde og give mig en HELT anden frisure, end jeg gik efter. Der er bare ikke rigtig andet at gøre.
Jeg var lige ved at begynde at tude, da det gik op for mig, hvor galt det egentlig stod til. Der gik lige 5 sekunder med tårer i øjnene, før jeg besluttede mig for ikke at græde over skamklippet hår. Det er nemlig bare hår. Uanset hvor meget jeg bilder mig ind, at det er en del af min personlighed, så er det sgu bare hår, og jeg er heldig i det hele taget at have noget. Alligevel kan jeg ikke lade være med at få helt ondt i maven, når jeg ser min slidte, elskede hestehale ligge der. Selvom den var tynd, var jeg glad for den og for mit lange hår, og overgangen til at være midihåret er sgu ikke helt nem, når jeg ligner en blanding af en punker og en muppet.
Må I se billeder? Ja, det må I godt. Men nok ikke før jeg har fået det fikset. Jeg bliver nødt til at sidde med noget hår, der går i en nogenlunde lige linje rundt om mit hoved, før jeg har mavemuskler til at vise jer, hvor galt det egentlig ser ud. Det er altid rarere at gøre i datid ala. “se hvor slemt, det så ud, før jeg fik det klippet til og nu ligner Taylor Swift på en prik”. Here’s hoping.
Tips, tricks og frisøranbefalinger modtages med KYShånd(!!), og hvad kan vi så få ud af dagens indlæg? Jo, vi kan jo starte med at glæde os over, at det her nok er en af de ting, jeg kan klukke lidt over om 5 år. Og så kan I ae jeres hår lidt ekstra i dag og nyd de spaltede spidser. Alternativet kunne være værre.
Jeg har ikke tænkt mig at give mig til at tude over mit hår. Men. Næste gang jeg græder over et eller andet, vil jeg nu alligevel sende en kærlig tanke til min hestehale. Når jeg nu alligevel er i gang.
Har I nogensinde været udsat for en klippekatastrofe? Og hvordan løste I den? Jeg tænker chokolade…
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
26 comments
Åh nej, nej, stakkels dig. Hvor kender jeg dog bare godt følelsen! Jeg havde den samme frisør fra jeg blev født og indtil jeg var godt tyve. Hun kendte hver en hvirvel og hver en tot, og det var helt trygt. Hun blev alvorligt syg, og døde, og siden var jeg igennem det ene frisør mareridt efter det andet. Jeg har endelig fundet en der kan det samme som min første frisør, lytter og ikke bare klipper, men hun er i Aalborg, så ved ikke om du vil rejse “så langt” efter det? Håber i hvert fald du finder en godt løsning!
Sådan en havde jeg også. Det var virkelig skønt bare at kunne sætte sig i stolen og vide, at det blev ordentligt! Desværre flyttede hun, og så måtte jeg på jagt. Jeg har allerede booket en tid, men ellers kunne det sgu godt være, jeg ville tage helt til Ålborg. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at komme ud for det samme igen. Det ville afgjort ikke klæde mig at ende med et pixicut!
Altså jeg ville måske forsøge mig at gå ned til samme frisør igen, for ikke at skulle af med ekstra penge og betale for endnu en klipning. Det virker som om det er deres fejl jo. På den anden side kan jeg egentlig også godt forstå at du måske ikke ville være helt tryg med at skulle ned til samme frisør, som nu gjorde det så galt =/
Jeg håber du finder ud af det! Og at det ikke gik for meget ud over jeres London-tur!
Det ville jeg også gøre – hvis ikke det var fordi den lå i London. Jeg ville dog aldrig turde lade hende røre ved mit hår igen, men jeg ville dæleme fortælle dem, at det er noget juks, de har lavet. Det har jeg faktisk også skrevet til dem. Jeg har desuden bedt om at få pengene retur – ikke at jeg tror, de har tænkt sig at give mig dem, men principielt synes jeg simpelthen ikke, de kan tillade sig at tage penge for at give mig sådan en børnehavebarbieklipning! Heldigvis gik det først for alvor op for mig, hvor grimt det var, da vi kom hjem :D
Det er bare ikke sjovt at opleve.
Jeg har to gang virkelig fortrudt farven på mit hår. Begge gange har frisøren sagt at det ville være en lysbrun men er endt ud i en knaldrød.
Mit bedste råd er at gå hen til frisøren INDEN du foretager dig noget og siger at det ikke var det i aftalte. På den måde kan du håbe på at få dine penge retur.
Jeg kan kraftigt anbefale PER i Aarhus, hvor jeg altid har fået lavet hår af Amalie. Det er altid en fornøjelse og de ved hvad de laver.
EJ hvor træls! Der er ret stpr forskel på de to!!
Lå frisøren ikke i London, gjorde jeg lige netop det :)
Tak skal du have – jeg har også kun hørt godt om dem!
Avs. Lidt ondt har jeg af dig. Håber det bliver bedre anden gang! Ellers kender jeg verdens bedste frisør. Men hun er i Hjørring..
Det har jeg sgu også selv lidt :D Jeg har heldigvis fundet en Århusianer – nu bliver det bare spændende at se, om hun kan redde det, uden at klippe alt for meget mere af!
Du blir helt sikkert nødt til at kontakte frisøren og sige, det ikke var det, I havde aftalt. Så må hun give dig pengene retur, fikse det gratis eller få en anden i salonen til at gøre det, hvis du er utryg ved hende.
Det er SÅ trælst, sådan noget. Jeg blev også klippet ad helvedes til skævt og var nede at brokke mig, og så blev det heldigvis fikset.
Jeg har også skrevet til dem, og du kan tro, de ikke kan være i tvivl om, hvad jeg synes om min nye frisure! Jeg tror dog ikke, de gør noget ved det, men så ved de da i det mindste, hvad jeg synes.
Uh, turde du virkelig det? Jeg tænker nok noget med aldrig at gå tilbage til en fuser – men hvis det virkede, er det da fedt!
Der er intet værre end at gå fra frisøren med en dårlig mavefornemmelse… Især ikke når man har fået klippet meget af! Jeg er sgu ked af at du har skulle opleve det og glæder mig til at se hvad dit kreative sind og en (forhåbentlig) bedre frisør, finder frem til!
KRAAAM!
Tak! Jeg er også ret spændt på, hvad hun kan stille op med de sørgelige rester!
hmmm – glæder mig til at se det!!! Magda kan trylle, så du bliver fin igen! Knus mor
Det satser jeg stærkt på. Magi er absolut også nødvendigt :)
Hår er nok noget af det som jeg tænker mindst over. Og jeg tror aldrig jeg har oplevet en dårlig klipning.
Men jeg kommer dog oftest hjem med krøller som jeg aldrig selv kan få til at forblive i mit hår som frisøre kan.
Men det er da en rigtig træls oplevelse, jeg håber den nye du har fundet kan give dig noget som du bliver glad for.
Jeg kan ikke finde ud af, om du bare har været svineheldig, eller om du ikke går så meget op i det :D Det er nok det første!
Og det kender jeg godt. Der sidder en eller anden magiknap i deres børster.
Tak – det håber jeg virkelig også :)
Ajj, der er simpelthen næsten ikke noget værre – jeg har også latterligt mange skræk-historier…bl.a. fik jeg engang klippet grydehår hos en gammel pensionistfrisør – og mit hår er altså mega tykt og krøllet, hvilket resulterer i et resultat, der kan sammenlignes med en opstoppernæse(bare i frisure selvfølgelig). Jeg har dog fundet min absolut yndlingsfrisør i Beder(syd for Aarhus) kaldet Hårkunst- en lille smule til den dyre side, men de er SÅ gode og søde og alt muligt! Jeg har aldrig været utilfreds med dem :)
EJ hvor træls! Generelt er gryden bare ikke god! Jeg ville sgu ønske, jeg havde klippet mit eget hår. Jeg ved med 100% sikkerhed, at jeg kunne have gjort det bedre :)
Det er bare hår… men jeg har også grædt lidt, fordi en klipning gik helt galt.
Jeg var blevet anbefalet en salon, hvor man kunne blive klippet af elever til en billigere pris. Det lød oplagt, når man var på SU, som jeg var.
Jeg var ret nervøs for en elevklipning, og jeg bad derfor om, at der kun skulle tages et par cm. Ikke mere. Bare en lille studsning. Men på en eller anden måde blev det aldrig rigtig lige, og som eleven forsøgte at klippe det lige, blev mit hår bare kortere og kortere. Det endte med at jeg græd lidt på vej hjem, og jeg fik senere rettet hår til – hos en anden frisør. Og jeg har aldrig turde prøve elevklip igen.
Uha, det lyder som en uhyggelig affære! Det må være møgtræls at sidde i stolen og se håret snige sig mere og mere opad.
OOOOHHHH NOOOo!!!! Det er virkelig ikke for sjov eller overdreven forfængelighed, når en klipning går galt!
Hov, det sidste af min kommentar forsvandt åbenbart…
Men jeg skrev at da jeg var teenager fik jeg engang den hjernedøde idé, at jeg skulle have Anja Andersen-hår. Remember…det der hun rendte rundt med i 90”erne hvor det var grydeklippet foran/ i siderne og længere bagtil! WHAT WAS I THINKING!?!?!!! :-O
Jeg fortrød det også hurigt og troede jeg kunne redde det med en permanent. Det hjalp IKKE og resulterede i, at jeg rendte rundt med en glorie af krøllet hår i 4 måneder!!
Håber det sætter din hårkrise i relief. ;-)
Mvh Anne
HAHAHAHAHAHAHA! Åh, det lyder som en vidunderlig sjov frisure – at tænke tilbage på! :D
Nej, det er sgu en alvorlig affære! Jeg ligner en, der ikke kan gøre for det. Heldigvis er en dårlig klipning en god undskyldning for at blive indendøre :)
Nej, der er ingen spøg. Kan også godt se hvad du mener på din seneste video. Vi må håbe den frisør har røde ører!! Men du rockede lokket trods alt ;-)
Jamen det er jo horribelt. Hele “forstykket” er 5 centimeter kortere, og yderhåret ligner noget, der er blevet brændt af.
Men tak ;)