Skønne Salater og svaret på det svære spørgsmål

Lige for tiden er der rigtig mange bloggere og youtubere, der skriver bøger. Kigger man lidt mod vest, eksploderer det i England, og jeg må indrømme, at jeg godt kan være lidt skeptisk. Mange af bøgerne virker nemlig som om, de ikke er kærlighedsprojekter, men ligegyldige indtjeningsmuligheder, og der dør den lidt for mig.

Emma Martinys bog er et kærlighedsprojekt! Helt til fingerspidserne.
Jeg modtog Skønne salater & vidunderligt tilbehør og sunde desserter til anmeldelse i begyndelsen af januar. Til daglig er jeg ikke en, der bruger kogebøger. Jeg købte nogle for et par år siden, og nu hvor jeg tænker over det, har jeg ikke set dem siden. Jeg er mere end “jeg kunne da også lige putte det her i”-kinda girl, og jeg mister tålmodigheden med snørklede opskrifter og lange ingredienslister.
Da jeg modtog Martinybogen (som vi nu kalder den), tog jeg den samme aften med i seng som en lidt alternativ godnatlæsning. Jeg skulle jo lige se, hvad det var for noget. Jeg endte med at læse den igennem fra ende til anden. No kidding.

Den er så flot sat op, at det æstetiske i sig selv er en oplevelse, og jeg kunne simpelthen ikke stoppe med at bladre. Man skulle tro, at en kogebog i løbet af 319 blev nødt til at tabe pusten, men det gør den ikke. Jeg er målløs. Jeg kan lide en kogebog. Nej, jeg ELSKER en kogebog. Der er aldrig sket noget lignende i mit 25 år lange liv.

Jeg er en sovsepige. Helt ind til benet. Mine hofretter har jeg lært at mine bedstemødre, og den hemmelige ingrediens er altid piskefløde. Piskefløde er der ikke meget af hos Martiny, og derfor havde jeg heller ikke forestillet mig, at jeg ville komme ubetinget godt ud af det med hendes kogebog, og jeg frygtede, vi skulle ud i en “it’s not you, it’s me”-situation, hvor jeg måtte erkende, at den trods sin høje kvalitet bare ikke var for mig.

Jeg har været unaturligt træt på det sidste. Den konstante træthed tærede virkelig på mit humør, og Mathias og jeg blev enige om, at det var på tide at prioritere mad og sundhed langt højere, end vi er vant til. Vores foretrukne hverdagsmad er pasta med flødesovs og bacon – det er nemt at lave, og det smager formidabelt. Desværre ligger det så tungt, at jeg ofte må lave en Karl Stegger og lægge mig på sofaen efter aftensmaden. Det er simpelthen for tidligt at være en gammel mand, når man er et hunkønsvæsen på 25, så der skal ske noget nyt. Det nye kom i form at Martinybogen, der ikke kun har givet mig nogle vidunderlige opskrifter på sunde, lækre retter, men som i høj grad også har fungeret som inspiration til at leve sundere. Nu er det ikke fordi, jeg levede af franskbrød og flødesovs før, men jeg fik afgjort for meget hvede og fløde og for lidt af det grønne. Kun en virkelig god kogebog (eller hypnotisør) kunne få mig overbevist om, at det var muligt at leve på en anden måde – og nyde det.

Jeg har altid haft svært ved tilbehøret. Jeg kommer fra et hjem, hvor min mor smed alle de sunde ting i selve retten, så vi ikke kunne undvige dem, og generationen før serverede icebergsalat med olie/eddikedressing. Det er bare ikke altid nok. Martinybogen svarer netop på spørgsmålet: “Hvad skal jeg lave til?” og jeg ved, den kommer til at redde mig mange gange i fremtiden.

Bogen indeholder utroligt mange opskrifter, og jeg har kun prøvet en brøkdel af dem, men favoritsalaten (næstsidste billede) har ændret mit liv. Ja, sgu. I sig selv er den rigtig god, men det er hele måden at tænke salaten som måltid på, den for alvor har lært mig. Vi har lavet et utal af variationer over netop denne salat i løbet af de sidste par uger – nogle af dem næsten uden nogle af de originale ingredienser. Den originale er supergod, og jeg bliver ved med at tænke den som basis. Dens eneste minus er, at den indeholder tun – en ingrediens jeg er lidt paranoid over. Noget med tungmetaller og æggestokke. Heldigvis kan den jo varieres i det uendelige. Og det er noget af et skønne ved Emmas opskrifter. De er drøngode i sig selv, men de går ikke i stykker, hvis man står og mangler en ingrediens eller to. Så kan man bare lige konsultere listen over de forskellige smage og tænke sig frem til et alternativ. Dét er noget, jeg kan bruge i en kogebog.

Noget af det allermest fantastiske ved Martinybogen er, at Emmas personlighed skinner igennem på samtlige 300+ sider. Der er små anekdoter, tips og tricks, foreslag til alternative ingredienser, introduktioner til de forskellige retter og i det hele taget bare en rigtig hyggelig og personlig Emma-tone fra A til Z.

Jeg tror, det efterhånden står meget klart, at jeg kaster den absolut højeste femmer efter Emma Martiny og hendes kærlighedsprojekt, og jeg kan næsten ikke vente med at komme tilbage fra London og kaste mig over flere lækre retter. Den næste på listen er kikærtesalaten, og så har jeg altså også hede drømme om blomkålsrisotto med svampe, salsasalat, jordskoksalaten – og jeg kunne blive ved.

Skønne salater & vidunderligt tilbehør og sunde desserter kan købes HER.

Jeg har desuden også fået lov til at udlove et eksemplar til en af jer, så følg godt med, for der kommer snart en konkurrence på bloggen :) Og den er skisme værd at vinde, skulle jeg hilse og sige!

Dette er et planlagt indlæg. Jeg er i London indtil på fredag, og jeg har ladet min computer blive hjemme, så I må lige bære over med mig, hvis jeg ikke reagerer på eventuelle kommentarer, før jeg kommer hjem.

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)