Så er der billeder fra nederdelens første luftning. Jeg skal lige love for, at den tiltrak opmærksomhed. Måske fordi den stod i skærende kontrast til ALT i Den Gamle By. Jeg glæder mig simpelthen så meget til, at sommeren kommer, så jeg kan smide de kedelige strømpebukser og rende rundt i bare ben. Dog bliver det nok nødvendigt med en form for shorts-anretning under dykkernederdelen, der strutter liiidt mere end godt er.
Nå, men dagens nyhed er, at jeg i går sendte min ansøgning af sted til au og nu endeligt har besluttet mig for at fortsætte med engelsk på kandidaten. Og ved I hvad? Jeg er absolut ikke særlig begejstret lige i øjeblikket. Jeg ventede til absolut sidste time med at sende ansøgningen af sted, fordi jeg for det første havde glemt alt om ansøgningsfrist og for det andet ikke kunne lade være med at håbe på, at der viste sig en bedre løsning. Og det gjorde der ikke. Jeg siger ikke, at engelsk er en dårlig løsning, og langt henad vejen er det et studie, der passer godt til mig, men jeg fik det virkelig dårligt, da jeg trykkede på knappen og sendte ansøgningen af sted, for det føltes .. forkert. Måske er jeg bare overvældet over de (på papiret uinteressante) fag (og mundtlige eksaminer), jeg skal igennem. Jeg mener, “tværfaglig analyse” kan vel slå de fleste ud. Måske er det fordi, jeg ikke ved, hvad jeg vil bruge det til, og måske er det fordi, det i det sekund stod lysende klart for mig, at det ikke var det, jeg drømte om. Det er godt nok en ærgerlig følelse at gå rundt med, men der er endnu mange måneder til studiestart, og den kan nå at ændre sig i takt med, at jeg vænner mig lidt mere til min beslutning. Det krydser jeg fingre for, og desuden går det jo nok, selv hvis det skulle vise sig at være helt forkert. Når alt kommer til alt, er det jo “kun” et studie og ikke et spørgsmål om hverken liv eller død. Det glemmer jeg engang imellem at tænke på, når de forskellige deadlines nærmer sig.
I dag skal jeg på arbejde, og når jeg kommer hjem, ligger der en masse grammatikopgaver og venter på mig. Heldigvis begynder min weekend om torsdagen, så jeg er lige ved at være der :D OG mon ikke der også bliver tid til både te og chokolade? Jeg har i de sidste par uger tygget mig igennem en god portion marcipanæg og undskyldt mig med, at det snart et påske. En chokolademæt mave bør desuden kunne give en god mavefornemmelse!
Hvordan har I det med studie- eller karrierevalg? Er I i tvivl, eller ved I lige, hvad I vil? :)
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
12 comments
det sværeste valg nogensinde at foretage mig var kandidaten – og jeg er ikke engang sikker på jeg gjorde det rigtige selvom jeg er ved at skrive speciale nu. så du er ikke alene. Og jeg tror jeg havde valgt anderledes hvis jeg skulle vælge om – MEN det hjælper ikke noget nu. Gjort er gjort, og jeg er ikke den, som dropper ud. Tvivlen vil altid være der, og som regel former livet sig som det skal alligevel. Især for dem ,som stræber efter lykken.
Åh hvor er jeg glad for at høre, at du kender til følelsen! Engang imellem virker det lidt som om, alle andre bare styrer glade og selvsikre mod deres livsmål :) Jeg håber, du finder en god måde at bruge din uddannelse på, og at du det viser sig at være det helt rigtige for dig!
Jeg ved ikke, om jeg er landet på den rigtige hylde på psykologi. Det tror jeg aldrig rigtig, at man kan vide. Selve arbejdet som psykolog tiltaler mig nemlig rigtig meget, men selve teksterne er noget drøje at komme igennem :-)
Der er vist mange studier, der er på den måde! Jeg har mødt meget få jurastuderende, der nyder lovsamlingerne, men hvor drømmen om at blive advokat/jurist er stærk nok til at trække dem igennem. Jeg ville ønske, jeg havde samme viljestyrke :)
Jeg tror (og håber), du bliver superglad for at have læst de tørre tekster, når du kommer ud på den anden side!
Jeg har været meget i tvivl med min kandidat, og de første 2,5 år af mit BA-studie var jeg faktisk overbevist om at tage en anden kandidat end den oplagte. Derfor valgte jeg også mine tilvalgsfag derefter, fordi min ønskede kandidat krævede nogle andre fag. Men da jeg så stod der på tilvalget, som jo skulle give mig adgang, føltes det helt, helt forkert. Jeg kunne heldigvis nå at vælge mine fag til nuværende semester om, og jeg er SÅ glad for at jeg nu har nogle tilvalg jeg er glade for. Min kandidat har jeg så også valgt om, så det nu bliver den der er mest oplagt med min BA. Jeg har dog valgt at ændre lidt på strukturen, fordi jeg trænger til noget luftforandring studiemæssigt, så jeg starter med et valgfrit projekt og forhåbentlig praktik. Så tager jeg de obligatoriske fag på 2. år af kandidaten. Det skal nok blive godt :) Men jeg kender godt nok alt til det med dårlig mavefornemmelse og studie! Håber det løser sig for dig, Anne-Li!
GID jeg lige kunne pille lidt ved strukturen på min! Jeg har så svært ved at overskue de 2 semestre med i alt 7 obligatoriske fag, hvoraf kun et par stykker lyder spændende. Men det løser sig jo nok det hele! Jeg håber sådan på at kunne komme til England og læse det 3. semester, så med den drøm i horisonten bliver det forhåbentlig lidt nemmere at komme igennem det første år :)
Hvor er det godt, du kunne nå at vælge om. Jeg håber virkelig, du bliver glad for det!
i det mindste kan nederdelen kun give dig dejlige mave fornemmelser
så smuk, forårs- og sommerfrisk – og kan helt sikker kun give positiv opmærksomhed
og hvis du tager trusser på i byen *S* så er shorts anretning vel ikke nødvendigt
Tusind tak, Bjarne :)
Da jeg skulle vælge overbygning, havde jeg fået indkredset mine valgmuligheder til 2 valg – den bløde overbygning, som min bachelor nok mest lagde op til og den hårde. Jeg endte med at vælge den bløde lige vej, men havde jævnligt tanken op at vende – hvad nu hvis jeg havde valgt den anden, var det forkert at jeg valgte den “nemme” vej? Da jeg afleverede mit speciale føltes det virkelig endegyldigt, og jeg var, mere end nogensinde før, i tvivl om jeg havde valgt rigtigt. I dag tror jeg primært det var frygten for det ukendte, for voksenlivet på et arbejdsmarked, hvor man ikke var garanteret en plads.
Ikke desto mindre var det rigtig svært at finde arbejde (finanskrise und alles), og summasumarum skæbnen ville det sådan at jeg fik arbejde inden for den “hårde” vej. I dag, efter to år på arbejdsmarkedet, er jeg ved at være “omskolet” til den overbygning jeg valgte fra i sin tid, og på den måde har jeg fået det bedste fra de to verdener. Og jeg fortryder intet! Selv om min bløde overbygning i nogens øjne er en omvej, så har jeg fået så meget med i kufferten fra den, at jeg ikke ville være den foruden.
Min pointe er at, selv om det godt nok er en vigtig beslutning og den pt. nok virker som den vigtigste beslutning i dit liv, er det ikke en endegyldig beslutning. Der er rig mulighed for at lave om på den senere :)
Ej hvor fedt, at det hele kom til at fungere! Det er også lidt rart at vide, at man kan være i tvivl så længe og stadig ende på rette hylde :)
Og jeg ved jo med mig selv godt, at du har ret, når du skriver, at det ikke er en endegyldig beslutning, men det kan bare være så svært at se, når man står som 24-årig og skal vælge “hvad man vil med sit liv” – som alle så ubehageligt udtrykker det.
Jeg tror, jeg vil have din historie in mente, næste gang jeg begynder at panikke lidt. Tak for det :)
Bare giv det en ekstra overvejelse, inden du afleverer specialet, ikke. Hvis det stadig ikke føles helt rigtigt, så tænk over, at når du først er cand.etellerandet, er der lukket for rigtig mange muligheder.
Det vil jeg gøre! Og tak for tip – det er værd at tænke en ekstra gang over :)