… er der så mørkt og trist udenfor, at jeg overhovedet ikke kan tage mig sammen til at tænke (og dermed skrive speciale).
… huggede jeg derfor min fars bil for at besøge min mormor og morfar i Hornslet.
… stod jeg uden for en meget låst dør i Hornslet.
… tog ingen af dem deres telefon.
… sidder jeg nu derhjemme og stirrer på en jordbærtærte, jeg nu har for mig selv!
… er det et bevis på, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
… er jeg urimeligt glad for at se Hammerslag.
… er min Monstera endelig gået amok!
… kommer jeg til at savne min familie, når vi tager af sted.. OG mine planter.
… har jeg en lækker konkurrence i ærmet til jer!
… overvejer jeg meget alvorligt at skifte bloggens design.
… må jeg ikke shoppe noget som helst, medmindre det skal med mig til Orienten.
… altså lige bortset fra den kjole, jeg skal have på til bryllup på lørdag. Man skal jo se ordentlig ud, ikke?
… kan kjolen stadig ses på snappen (anneliwallmann)
… smider jeg ud med hård hånd – men. Kan man virkelig smide alle sine gamle Sirene-blade ud? Jeg mener, de er jo nærmest antikke (og fyldt med satin).
… trænede jeg i går for første gang siden før Budapest. Min samvittighed havde det så lækkert, at jeg (næsten) glemte, det var hårdt!
… kan jeg konstatere, at der er lang fra min før-numse til min ønskede efter-numse.
… overvejer jeg at købe en våddragt, så jeg slipper for at træne en acceptabel bikinikrop frem.
… er jeg i syv sind over Brexit. På den ene side er jeg ikke EU-fan, men på den anden side vil jeg gerne have, at England synes, det også er deres problem, når Putin invaderer Bornholm.
… vil jeg gerne snart filme en video, men jeg kan dæleme ikke finde på, hvad jeg skal filme. Nogle idéer?
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
6 comments
Jeg har en sær forkærlighed for dine videoer med ‘Produkter, jeg har brugt’ og ‘produkter, jeg ikke kommer til at købe igen (fordi de er ekstremt ringe…)’ :-)
Haha, tak! Det skriver jeg mig bag øret! :D
Plader vi hader???
Men’sker vi elsker??? (dårligt rim, men point for forsøget!!)
Dyr vi skyr??
Alt for galt???
Oh my! Dyr vi skyr?
Jeg mangler ord :D
Du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt England synes det er deres problem mht. Putin. Det er en del af NATOs artikel 5, hvilket England jo ikke træder ud af blot fordi de står uden for EU-samarbejdet. Om end jeg synes der er 7000 andre grunde til at være træt af afstemningen, er det altså ikke noget at være bekymret for.
Hej Cecilie
Det ved jeg godt ;) Det var nu mere bare ment som en bette joke! Men tak for sagligt input!!