Det sker praktisk talt aldrig, at jeg bliver så sur, at jeg ikke kan holde mund, men bare fordi jeg er så utroligt konfliktsky, betyder det ikke, at jeg ikke bliver irriteret. Jeg brokker mig bare først, når jeg er langt væk fra dem, der irriterer mig. I dag har jeg samlet 10 ting, der nærmest uden undtagelse formår at give mig kriller helt ind i knoglerne:
- Når folk venter med at beslutte sig for, hvad de vil bestille, indtil de står forrest i en lang kø og kan spørge personalet i stedet for liiige at kigge i et menukort.
- Folk der proklamerer, at Harry Potter er noget lort, der aldrig kunne ske i virkeligheden (no shit). De findes. Jeg støder jævnligt på dem.
- Folk der ikke selv gider at google deres spørgsmål ala. “Ligger der en Matas i Nr. Vorupør?” De findes overalt på nettet, og de formerer sig med lynets hast.
- Mænd der insisterer på at udvide deres land. Give it a rest og nyd det, I har. Og ja, jeg skuler til dig, Putin. Jeg orker simpelthen ikke de onde øjne og den dårlige stemning.
- Når voksne mennesker siger “tandbørsta”, “svømmingpool” og andre ord i den dur.
- Folk med uopdragne børn der stædigt påstår, at alle børn løber rundt og skriger i Bilka, og at man “bare skal vente” til det bliver ens egen tur.
- Folk der kører uden lys, og folk der helt konsekvent nægter at blinke, når de trækker ud. Og folk der dytter, så snart det bliver gult. Generelt trykker trafik utroligt meget på mine knapper.
- At mine naboer konsekvent sætter tørretumbleren i gang i en hel time for at tørre ét par badebukser. Det er 29 grader varmt udenfor – der er en anden mulighed.
- Når folk kalder 10% rabat for “et scoop”.
- “Ooops, didn’t see you there”-selfies. Nej, du blev ikke overrasket.
- At jeg ikke må have hund, når naboen må have både baby og mand.
Hvad er jeres top 3? :)
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
8 comments
Når kunderne i butikken ikke forstår at skynde sig hvis de er i butikken efter lukketid … vi har haft åbent i 12! Timer, så hyggeshopping er der masser af tid til – tidligere på dagen … ups surt opstød efter en virkelig lang arbejdsweekend …
Blinklyset rangerer også højt her. Særligt de københavnske busser mener åbenbart at de er hævede over færdselsloven. GAAAH!
Når kampen er slut, og der så alligevel går 2-3 timer inden han er hjemme – bevares, vejen er lang, når man dingler fra den ene side af vejen til den anden, men alligevel. Jeg bliver sgu bekymret, og får ondt helt ind i knoglerne, fordi min hjerne går i skrækscenariemode.
Når pre-teenageren er ved at dø af træthed efter 10 minutters værelsesoprydning, og hele hendes verden er ved at gå under. Særligt når jeg selv er igang med noget så spændende som opvask og tøjsammenlægning, og har mindst lige så meget lyst til selv at kaste håndklædet i ringen og i stedet spise chips og læse en bog.
Jeg magter det ikke!!! :P
Nr. 1 og 3 er helt klart også i top på min liste.
I nr. 1’s kategori er også dem, som i supermarkedet først finder pungen frem fra bunden af tasken helt henne ved kassen, når alle deres varer er scannet – vel at mærke efter de har stået i kø i 10-15 minutter og bare gloet ud i luften.
Suuuuuuuuuuk……………….
1. Når folk lader deres hunde skide i vores indkørsel og ikke samler op. Får lyst til at stille mig op derude med en megaphone og råbe dem ind i hovedet!
2. Folk der synes de er bedre end mig og ikke skjuler det. Især hvis det er folk man skal arbejde sammen med, eller tilbringe en eller anden form for tid med.
3. At folk skal køre som død og helvede ned af vores vej, og larme med deres biler. Især da Alexander var lille og stod ude i barnevognen.
Haha, apropros punkt 1, så folk der går ind i en dagligvarebutik og spørger hvor varene står, fremfor at lede selv B-) Især hvis de går direkte til kassekøen. Åhha’ altså B-)
– Ane
Hvor sjovt, flere af dem har jeg også nævnt på min blog! Jeg har blandt andet skrevet et helt indlæg om punkt 1, for det irriterer mig noget så grusomt: http://altogingenting.dk/endnu-en-tanke-om-koekultur/ ;)
1, 3 og 6 burde forbydes ved lov snart. Eller i det mindste straffes med bøde eller dummeflad. :P Jeg forstår simpelthen ikke folks opførsel når det kommer til butikker/restauranter og lign. Jesus Kristus, danskerne mister jo AL tankevirksomhed og alm. pli i den slags situationer. Og de forældre der bruger “det gør børn jo” bare fordi de selv er elendige forældre der ikke kan opdrage med en konsekvens, er bare r*v irriterende. Især når de så sætter trumf på med “bare vent til du får børn en dag”-kortet. Gah! -_-
Jeg kan lynhurtigt indformere alle om, at nej, der findes ikke en matas i Nr. Vorupør! (Medmindre der ligger andre Nr. Vorupører den den, jeg ferierede i her i sommers). There you go – glad to be at service! xD
Og 5: læbepromade, opstagstavle, ynglings(is/mad/kjole)… gaaaaaah!