Jeg har nået den alder, hvor jeg måske selv kunne finde på at fortælle folk, der er tyve år yngre end mig (mere specifikt min kusine), at hun kan lige, hvad hun vil. Der er dog også sket det, at jeg har fundet ud af, at jeg absolut ikke kan, lige hvad jeg vil. Nogen har løjet og bullshittet og ført mig bag lyset, og jeg kan stadig ikke …
… dividere! Min matematiklærer arbejdede med en besynderlig læringsfilosofi, hvor vi selv skulle finde på vores metoder. Lad os nu bare sige, at jeg aldrig fandt på en og nu dividerer ud fra denne metode: 232 divideret med 11? 20 x 11 er 220, så er der 12 tilbage, og de kan lidt løseligt fordeles, så det bliver næsten 1,1 til hver tyver. Resultatet er derfor 21-ish. Av.
… stå på mål. Jeg tager kun bolden, hvis den ved et uheld rammer det af min krop, der stikker ud bag den stolpe, jeg gemmer mig bag. Jeg har aldrig haft held med at gå nok imod min natur til rent faktisk at kaste mig hen mod bolden.
Jeg kan heller ikke…
… twerke. Min numse kan ikke danse, uden mine ben danser med.
… gennemføre en samtale mens jeg skriver blogindlæg og ser Friends. Mathias prøver dagligt, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre.
… adskille højre og venstre hånd, når jeg spiller klaver. De skal meget gerne ramme på samme tid, medmindre det altså må gå VIRKELIG langsomt. Det kunne måske bare skrives således: Jeg kan ikke spille klaver.
Hvad kan I ikke finde ud af? Vær sød at sige, der er noget!
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
6 comments
Haha, jeg kan virkelig heller ingenting med en bold, uanset hvilken slags vi taler om. Det er lidt sørgeligt faktisk.. :P
http://Cammi.dk
Jeg arbejder med en teori om, at vi som mennesker ikke er skabt til bolde. Det gør det lidt mindre sørgeligt.
Bare rolig, du er ikke alene. At dividere er heller ikke min stærke side. Jeg udviklede dog en mærkværdig metode, min lærer mente ikke den vil fungere for mig. Det er dog den metode jeg har benyttet mig af i mit liv.
Derudover frygter jeg bolde når de komme flyvende med 100 km i timen. Gør det ikke nemmer, at jeg på banen er er omvandrende boldt magnet.
Yes! Det gjorde jeg også, og den virkede, men så blev den rigtige metode lige pludselig presset ned over hovedet på mig alligevel, og nu kan jeg ingen af dem. SMART!
På banen? Jeg synes, det er imponerende, du overhovedet kan sige, du er “på banen”. Det er i hvert fald tegn på, at det går dig noget bedre, end det går mig :D
Jeg kan så overhovedet ikke finde ud af at se tv/computer/telefon/tablet og lave noget som helst andet samtidigt! Manden sukker til stadighed over, at man ikke kan forvente at jeg hører noget som helst (eller i hvert forstår noget), hvis der samtidigt er en skærm tændt et sted :)
Jeg kan heller ikke finde ud af at lægge eyeliner så jeg ikke bare ligner én min 5-årige niece har tegnet på. Jeg ved godt man skal øve sig, men det er ligesom om det ikke rigtigt virker…. :(
Og så kan jeg slet ikke finde ud af ikke at blive ved med at købe flere og flere bøger til trods for, at jeg nu på under 2 måneder næsten har fyldt en hel reol ud… Altså ud over de 6 andre, vi allerede havde. Jeg kan bare ikke :)
Haha, det må være skønt at være så fordybet :D
Det kæmper jeg altså også stadig med. Jeg vælger generelt bare at droppe den. Så slipper man for den falliterklæring fra morgenstunden!
Åh, det kender jeg også alt for godt. Jeg har også alt for mange bogstakke liggende foran bøgerne på de fem fyldte reoler. De yngler, tror jeg. Og det kan jo ikke være vores skyld.