Ukraine er the shit. Who should’ve known? Vi elsker Lviv, og to uger her er afgjort ikke nok. Heldigvis får vi meget ud af vores tid, og byen er perfekt til både arbejde og afslapning.
HVAD ER DEN MEST MINDEVÆRDIGE OPLEVELSE?
Ugens mest mindeværdige oplevelse var afgjort selve turen fra Ungarn til Ukraine. Dermed absolut ikke sagt, det var ugens bedste, men den bliver nok svær at fortrænge glemme.
HVAD HAR JEG ELLERS LAVET?
I denne uge…
- Sagde vi farvel til Budapest og pænt goddag til Lviv, som vi ærligt talt ikke havde de store forventninger til.
- Blev vi sindssygt positivt overraskede over Ukraine!
- Fik vi verdens dejligste overraskelse, da vi sad og ventede på at komme ind i vores Airbnb, og vores ven Neil så pludselig dukkede op på caféen, fordi han havde ændret sine planer. Vi har derfor selskab her i Lviv, og det betyder, vi får set en del mere, end hvis vi bare havde været os selv.
- Har vi testet nogle fremragende ukrainske øl. Med testet mener jeg egentlig bare drukket. 9 kroner for en halv liter.
- Var vi ude på en fin jazzklub i midten af Lviv. Klubben hedder Libraria og var det dyreste sted, vi hidtil har besøgt i Lviv. 55 grynia for indgang (ca. 13 kroner) og 80 grynia (20 kr.) for en lille specialøl. Det var sjovt at opleve og ikke noget, vi ville have gjort i andre lande.
- Stod jeg på grund af sprogbarrieren i ti minutter i kø til et låst kosteskab. Der dannede sig rent faktisk en kø bagved mig. Det var ikke mit bedste øjeblik.
- Har jeg været i himlen. Der er slikbutikker på tivolimåden overalt i Lviv. Se bare her! Den kostede forresten svimlende fire kroner.
- Har vi spist ude flere gange om dagen. Det har vi ikke gjort siden vi var i Asien, men her har vi ikke rigtig et køkken, og priserne er vitterligt på niveau med Thailand, så det er i dén grad muligt.
- Regnede jeg sammen, hvad jeg havde tjent i juli. Jeg sneg mig sgu op på en rigtig voksenløn! Mere end jeg havde troet. Det var en lidt vild følelse. Havde nogen sagt det til mig, da året begyndte, havde jeg på ingen måde troet på det.
- Har vi arbejdet fra en masse hyggelige caféer rundt omkring i byen. Vi arbejder meget, for august er travl, men når man kan sidde og drikke smoothies i hyggelige omgivelser imens, gør det ikke så meget.
- Har vi fundet den bedste veganske restaurant, vi nogensinde har besøgt, og jeg har fået den bedste veganske burger ever! Hvis I kommer forbi Lviv, kan jeg varmt anbefale, I kigger forbi Om Nom Nom!
I DENNE UGE HAR JEG TÆNKT OVER…
…om Ukraine kunne være en fremtidig base. Eneste minus er vejret, der måske i lidt for høj grad minder om det danske, men byen er så tilpas dejlig, at den faktisk også fungerer i møgvejr. Det er ikke alle byer, man kan sige det om!
…at jeg derfor virkelig bør lære det kyrilliske alfabet. Det er virkelig en underlig følelse ikke at kunne læse menuer og skilte i en by, der ellers føles så europæisk.
HVAD MED ARBEJDET?
Det har været en lettere kaotisk arbejdsuge. Bolden kom heldigvis tilbage i form af 13 ekstra afsnit af den serie, jeg så gerne ville have, og derudover er jeg både blevet QC’er på en serie og proofreader på en anden, så august en travl måned på arbejdsfronten.
Desværre havde jeg i fredags min første rigtige møgoplevelse, da jeg modtog et afsnit, jeg skulle læse korrektur på og ganske enkelt måtte opgive, fordi det var så dårligt. Vi var ude i noget, hvor oversætteren blandt andet ikke kunne kende forskel på invisible og invincible og desuden ikke studsede over, at oversættelserne absolut ikke gav nogen mening. Jeg sidder selv og oversætter samme serie, og det endte faktisk med at tage mig tre gange så lang tid at korrekturlæse, som det ville have taget mig at oversætte fra bunden. Og det kunne stadig ikke reddes. Jeg konsulterede min veninde, der arbejder samme sted, og min mor, der er engelsklærer på gym, for at være helt sikker i min sag, før jeg sagde noget, for jeg havde det så svært med at måtte kaste håndklædet i ringen og fortælle min kontaktperson, at de nok blev nødt til at sætte en anden en på projektet. Men jeg gjorde det, for det blev jeg nødt til, og nu har jeg det ret råddent over det. Jeg håber aldrig, jeg kommer i den situation igen.
HVIS UGEN VAR ET AFSNIT AF FRIENDS, VILLE DEN HEDDE
Den med eventyrbyen og de tusind slikkepinde.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
6 comments
Det er ølpriser, der vil noget! Ligesom Jomfru Ane Gade i de gamle gymdage 😁
– A
Haha, det skulle jeg lige have vidst for ti år siden :D
Hvor er det dejligt det flasker sig med arbejdet – det må give en dejlig ro i maven 😊 Det faldt mig ind at du måske kunne ende med at holde foredrag om jeres livsstil og måde at få det hele til at fungere. Hvordan og hvornår aner jeg ikke men jeg kom gerne. Gode historier kan msn ikke få for mange af :) Btw kan du tro du skal få en opfølgning på Australien og nytår dernede.
Det gør det absolut! Ja, det siger min mor faktisk også. Jeg afskyr bare at tale foran folk, så det virker ikke voldsomt tiltalende, men jeg har en fornemmelse af, at min mor – i hvert fald til en vis grad – får det sidste ord. Det plejer hun at gøre ;)
Det glæder jeg mig til! :D
“Stod jeg på grund af sprogbarrieren i ti minutter i kø til et låst kosteskab. Der dannede sig rent faktisk en kø bagved mig. Det var ikke mit bedste øjeblik” Haha kære datter. Du er simpelthen vidunderlig. Byen lyder til at være et pragtfuldt sted. Den vil jeg også opleve.
Det skal du også! Lviv er SKØN! Kosteskabe aside.