Der er mindre end to uger til, at vi igen drager ud i verden. Billetterne er bestilt, og jeg glæder mig helt vildt til at komme af sted igen. Det har været skønt at være tilbage i Danmark og have så god tid her, som vi har haft, men det er også hårdt at bo hos nogen og ikke have vores eget sted.
Hele juli boede vi alene i både min fars lejlighed i Århus og min mors hus i Viborg, og det var virkelig lækkert. I Viborg var der så stille, at jeg skiftevis sad og lyttede efter stilheden – eller sang fuldstændigt amok, fordi der endelig ikke var naboer lige på den anden side af væggen. Stakkels Mathias, der jo trods alt var der.
Jeg har det lidt dobbelt med at skulle rejse. Jeg glæder mig meget til at være fremme, men for første gang nogensinde glæder jeg mig absolut ikke til selve rejsen med fly fra København og så endnu et fly 11 timer længere fremme. Det er ulempen ved at have været så meget frem og tilbage, som vi var (især) i Vietnam. Det blev lige lidt for meget.
Derfor har vi også planer om at skulle være 3 måneder på ét sted – i én lejlighed. Vi bliver godt nok nødt til at smutte nogle dage i midten på grund af visumreglerne, men så kan vi lade bagagen stå og bare snuppe det vigtigste med os. Jeg glæder mig så meget til bare at kunne pakke ud og føle mig hjemme.
I skrivende stund står der to åbne (rodede) kufferter ved siden af mig, og jeg kan aldrig finde noget som helst. Mit hår er desuden helt fyldt med tørshampoo, fordi jeg ikke ejer min egen shampoo – og det gør min far så åbenbart heller ikke. Eller, det gør han, men den er tom, og det tror jeg ikke, han har opdaget, for der er ikke voldsomt behov for shampoo, når man ikke rigtig gør sig i det der med hår på hovedet.
I går var jeg på udsalgsjagt i alle midtbyens H&M’er, hvor det lykkedes mig at finde intet mindre end 6 toppe, en badedragt, en bikini, en bikinitop og et par solbriller. Alt sammen til den nette sum af 300 kroner. Sommertøj har ikke været i høj kurs i Danmark i år. Alle de toppe, jeg tog med ud at rejse sidste år, er slidt op eller ødelagt hos de balinesiske vaskedamer (R.I.P.), så min rejsegarderobe trængte til lidt fornyelse.
Før vi tog af sted, kørte jeg efter “lidt, men godt”-konceptet, hvilket jeg stadig er stor tilhænger af, men når det kommer til min rejsegarderobe hedder det nok snarere “meget, men let (og gerne billigt)” for det er altså sjovest at kunne tage fine rejsebilleder i ikke-forvasket tøj – og så generelt have mulighed for at føle sig mere fin end forvasket.
Før vi tager af sted, skal vi lige have styr på nogle småting. Vi skal have nye internationale kørekort (de holder kun ét år, og vores er desuden ved at falde fra hinanden), vi skal have sorteret alle vores ting og puttet en del tilbage i opbevaringsrummet, og så skal vi havde fundet ud af, om vi mon har plads til at tage en del ting med hjemmefra denne gang.
Vi har været lidt dumme og sparet på flybilletten ved at opgive den ene kuffert, men nu hvor vi regner med næsten kun at være ét sted, ville det være smart at kunne have en masse dimser med hjemmefra. Såsom f.eks. en stavblender (fordi, hummus!) og soyafløde. Og Tappsy. Og shampoo. Og min yogamåtte. Sidstnævnte er dog vildt urealistisk, så den må jeg nok købe derovre.
Jeg må hellere skrive en pakkeliste. Hvor meget Monica er man, hvis man skriver vægt ud for alting?
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
2 comments
Haha, er der ikke lidt Monica i os allesammen? Bare embrace det ;)
Åh det håber jeg! Så er jeg ikke så alene med det ;)