Hvor er jeg dog glad for, at jeg har besluttet mig for ikke at være typen, der er bange for at skifte mening, fortryde mine beslutninger og indrømme det. Ellers ville det her være lidt af et nederlag. Nu vælger jeg i stedet at kalde det en genoplivning, hvilket jo i de fleste tilfælde må siges at være en positiv ting.
For som titlen så klart og tydeligt antyder, har jeg genoplivet de danske videoer og min danske youtubekanal. Hvorfor? Fordi jeg savnede det. Ganske enkelt. Jeg har virkelig ofte haft lyst til at filme en sid-ned-og-snak-video til jer, men det ER bare ikke det samme på engelsk, og mange af de videoer, jeg har lyst til at lave til jer, passer heller ikke ret godt ind på den engelske kanal.
Derfor tager jeg nu konsekvensen og genåbner. Nu har jeg altså hele TO youtubekanaler. Alle der har en enkelt kanal, ved udmærket hvor meget tid sådan en tager, men jeg vil åbenbart det hele og intet mindre på den front, så det må jeg jo sætte tid af til. Jeg elsker videomediet, og i løbet af mine mere end 3 år på Youtube er jeg heldigvis også blevet så tilpas komfortabel foran et kamera, at redigeringsprocessen ikke længere behøver tage ret lang tid, fordi jeg ikke længere skal skære tre fjerdedele fra.
Det bliver en udfordring at filme, når vi er “på farten”, og eftersom vi ikke længere har en base, kan jeg kan ikke garantere smukke baggrunde hver gang, men det er som om, at alt det er blevet meget mindre vigtigt for mig i løbet af det sidste års tid. Vi tager det, som det kommer, og så håber jeg, I også synes det er lidt hyggeligt at have de danske videoer tilbage. Som udgangspunkt vil jeg prøve at udgive mindst en video om ugen, men det kræver selvfølgelig, at jeg har noget at snakke om. Hvis I har videoønsker, vil jeg hellere end gerne høre dem :)
Og nu til dagens video, der er en samling af alle mine junifavoritter: De allerbedste produkter fra den forgangne måned. Der er skønhedsprodukter, tøj, sko, taske, bog, serier, opskrift – lidt af det hele og faktisk nogle rigtig gode ting i denne måned, synes jeg!
Der er links til det hele i beskrivelsesboksen inde under videoen på Youtube, hvis I skulle have lyst til at kigge nærmere på noget af det, jeg nævner i videoen :)
Hvis I ikke allerede gør det, må I meget gerne abonnere på min Youtubekanal, og så må I ellers bare nyde den danske sommer, der i dag har foldet sig så utroligt smukt ud over os, i hvert fald her i Århus.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
2 comments
Sikke en dejlig nyhed! Jeg ved ikke, om du har nogle tips, men en sådan-overlever-du-uni-guide kunne jeg godt bruge 😅 Jeg er vild med dine indlæg med sparetips og what’s-in-my-bag-videoerne ☺
Tak, Pernille, det er jeg glad for, at du siger! :D
Haha, det kan jeg sgu godt forstå. Uni er absolut ikke altid en dans på roser. Jeg skriver mig det bag øret! Jeg ved dog ikke, om jeg er specielt kvalificeret til at svare på det, for jeg havde nok liiiidt mere besvær med at komme igennem end de fleste ;)
Tusind tak for din feedback! Det hjælper mig virkelig meget at høre fra jer!