Godt nytår! Det fik jeg slet ikke sagt. Jeg gik nemlig lidt død i forsætter og en virkelig dårlig internetforbindelse, og så var jeg ærligt talt ikke i humør til at gøre status over noget som helst, fordi sådan et nytårsindlæg gerne skal være lidt inspirerende og festligt, men jeg havde mest af alt lyst til at råbe røv og sætte ild til Pattaya.
Vi elskede Bali. Chiang Mai var et paradis af arbejdscaféer og gode curries, og Saigon var så charmerende, at vi til sidst lærte at se igennem fingre med kaosset og nyde neonskiltene og kulturchokket. Men så løb vores held også ud. Pattaya var ikke hverken sjov eller charmerende. Pattaya var bare træls og fyldt med gamle mænd og wienerschnitzler, og vi kom ikke til at holde det mindste af byen. Vi havde booket et hotel et par kilometer uden for centrum, og vi havde indstillet os på, at vi nok kom til at bruge en del af vores tid i byen på at arbejde derfra. Desværre viste det sig, at internettet var så ustabilt, at ikke engang den plan kunne føres ud i livet, og fordi Pattaya er designet til gamle, stormavede mænd med smag for unge damer, var der heller ikke de store muligheder for at arbejde udefra. Medmindre vi altså ville pakke tasken og tage på McDonalds.
Det lykkedes os at få en helt tilforladelig og hyggelig juleaften, fordi vi anskaffede os alle 8 Harry Potter-film, købte en spandfuld chokolade og gik i hi et par dage, men da virkeligheden igen kaldte, var vi så trætte af Pattaya, at vi bare gerne ville væk. Desværre havde vi, i anledning af julen, booket og betalt alle 16 overnatninger på forhånd, så der var ikke så meget at gøre.
LÆS OGSÅ: JEG STARTER PÅ EN FRISK (og jeg håber, I vil hjælpe mig!)
Det lyder måske møgforkælet at brokke sig over at være i en by, der for mange er en foretrukken feriedestination, og jeg kan godt se, det ligner noget af et champagneproblem at være strandet i Pattaya, men det tærede så meget på mit humør, at jeg flere gange måtte kigge mig i spejlet for at tjekke, om jeg tilfældigvis skulle have en horcrux om halsen.
Bare det med at finde noget at spise. Det er ikke altid lige nemt at finde vegansk/vegetarisk herude, men det plejer dog at være muligt, hvis bare man lige har tålmodighed til at gå lidt rundt og spørge sig for. Det var det ikke i Pattaya. Der var få vegetariske restauranter, men selv de lokale retter var 3 gange så dyre, som vores budget tillader, så dem måtte vi hurtigt skyde en hvid pil efter og i stedet ty til streetfood. Normalt plejer problemet at være, at vi har svært ved at få kommunikeret, at vi er vegetarer, men i Pattaya var problemet et andet. Folkene i de små madboder ganske enkelt nægtede at lave retterne uden kød. “This good!” sagde de og bankede på menukortet. Ja tak, men nu er det jo ikke fordi jeg ikke bryder mig om kød, at jeg ikke spiser det. Generelt har de meget svært ved at forstå, hvorfor nogen vælger at være vegetarer, for som jeg har nævnt før, er dyrevelfærd ikke noget, de bekymrer sig det mindste om, og i Pattaya endte det med at være så svært, at vi i 16 dage stort set levede af frugt og stegte ris eller nudler med grøntsager. Og så julechokoladen, selvfølgelig!
LÆS OGSÅ: 10 SÆRE INSIDERTIPS TIL THAILAND
Alt i alt var Pattaya bare en træls oplevelse. Byen er så turistet, at de lokale er sure, før man overhovedet siger hej, og alting (undtagen massage der utroligt nok er billigere, selvom det ikke er til at forstå, at udbuddet er endnu større end efterspørgslen) koster tre gange så meget, som det gør andre steder. Nytårsaften mødte vi Mark. En dansk mand, der netop var flyttet til Pattaya efter 10 år andre steder i Sydøstasien. “Pattaya er det tætteste, man kommer på Danmark herude!” påstod han. Jeg ved ikke, om det er sandt, men Pattaya var i hvert fald så langt væk, man kan komme fra Sydøstasien herude.
Vi havde indstillet os på, at Pattaya ikke var skabt til os, men vi havde ikke forestillet os, hvor ubehageligt vi endte med at synes, det var at være der. Der er tyske restauranter og skandinaviske flag over det hele. De voluminøse mænd vader rundt uden en trevl på overkroppen, massagepigerne råber og klapper fra siden, der er fastfoodrestauranter og barer over det hele, og det er absolut umuligt at opsnuse bare en lille snert af kultur. Som 70-årige Uffe gentagne gange sagde til mig: “Thailand opfylder alle mine forventninger gange tusinde!” Han var nu meget sød, ham Uffe. Han havde besøgt Pattaya 20 gange i løbet af de sidste 7 år og omtalte sig selv som en institution på danskerbaren. Desværre har Uffe og jeg forskellige drømme og forventninger, så fremover overlader jeg Pattaya til ham og de andre gutter. Han er heldigvis garanteret selskab, for der var op til flere til nytårsfesten, der var eftersøgte (“han har været med til nogle af de store bræk”) og ganske enkelt ikke kunne tage tilbage til Danmark, medmindre de var i humør til et årelangt ophold bag tremmer (“Nu er du ikke journalist, vel?”).
Som I måske har set på min snap (@anneliwallmann) tog vi i dag endelig videre, og humøret er allerede meget bedre! Der kommer nok ikke mange indlæg om Pattaya, for jeg vil hellere bruge mine ord på at overbevise jer om at vælge enhver anden feriedestination, men nu er vi videre, og Thailand ser allerede langt kønnere ud!
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
6 comments
Godt at høre :-) Den der artikel med, hvad man laver i Thailand afhænger af, hvem man er, skriver vel nærmest sig selv, ikke? ;-)
Den har endnu ikke skrevet så meget som et ord, men jeg venter i spænding!
Øv hvor surt, at jeres oplevelse af byen har været så dårlig. Godt I allerede er videre, og så til Krabi. Det bliver skisme da lækkert :D
Godt nytår til dig og din bedre halvdel! Og tak for virkelig dejligt indhold. Jeg er glad for, at jeg endelig fandt din blog i 2016.
// http://www.jannifromtheblog.dk
Ja, vi er også ret trætte af at have “spildt” et par uger i Pattaya, men mon ikke det bliver en oplevelse, vi kan se tilbage på og grine lidt af om et par måneder! :)
Tak og i lige måde, Janni!
Sådan må det være at rejse. Ris og ros og kanel. Men det er nu også en overraskelse, at I valgte Pattaya. “Skøn som en sønderskudt banegård” skrev Tom Kristensen. Kan det tænkes, at i ville tjekke om den tænkning nu også kunne passe? Held og lykke hvor end rejsen fører jer hen. Jeg læser med – med stor glæde og respekt. Der er så megen kvalitet i betragtninger og beretninger. TF S
Det fortryder vi også, kan du tro! Men nu er vi videre, og det ser allerede lysere ud :)
Tak!