Der gik mindre end 24 timer, fra jeg kom hjem, til jeg havde sagt ja til at være indsamler for Læger uden Grænser. Det er ikke første gang, jeg har været indsamler, men det er Læger uden Grænsers første landsindsamling, og jeg synes i dén grad, det er et projekt, der er værd at støtte. Jeg tager min morfar under armen, og så skal vi ud at nyde sommervejret bevæbnet med godt humør og indsamlingsbøsse! Jeg har valgt en hyggelig rute ude i Risskov, og jeg tror måske liiige, vi skal have en is bagefter!
Der er så mange små ting, vi hver især kan gøre for at gøre både verden og hverdagen en lille smule bedre. Én af dem er at melde sig som indsamler, men der er så meget andet, vi kan gøre. Små gerninger som tager meget lidt fra os, men giver en masse til nogle andre :) Jeg har listet 23 styks i videoen, som jeg håber I vil se – og bidrag endelig med jeres egne forslag til små gode gerninger i kommentarfeltet! Alle bække små, sagde musen og tissede i vandet!
Jeg håber, I vil give et par timer af jeres søndag til Læger uden Grænser – eller i hvert fald åbne døren for indsamlerne ;) Hvis I ikke er hjemme søndag, kan I spæde til inde på hjemmesiden.
THIS POST IS SPONSORED BY LÆGER UDEN GRÆNSER
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
4 comments
Var til deres støttearrangement i går her i Aalborg ink. foredrag og dokumentar vedr. Ebola-epidimen. Sikke en indsats – det var rigtig spændende og ligedele forfærdeligt og opløftende (:
– A
Det kan jeg forestille mig! Der er meget elendighed i verden, men det er simpelthen så opløftende at høre om, hvilken forskel der gøres for mange mennesker :)
Hvor var det bare en god video! Og hvor er budskabet bare rigtigt – den der med at det ikke hjælper noget, hvis man bare selv gør det, den holder ikke! Du er sej!
Tak, allerbedste du! :)