Mathias var godt nok ved at få sved på panden, da vi sad ved bordet nytårsaften, og det gik op for ham, at der næste år måske kunne være hele to spædbørn til stede. Vi er tre par, der altid holder nytår sammen, og de andre par er nået en del længere på børnevejen, end vi er. Mine veninders kærester har for længst rundet de tredive, så der er (for en gangs skyld) tale om to ret skrukke mænd. Mathias – og jeg – har indtil videre rigeligt i min mosters dejlige børn, så den samtale gik nok en smule hen over vores hoveder, men vi kom heldigvis med igen, da samtalen drejede over på begynderbiler – endnu et trin på voksenpyramiden!
Min far overgav sig for nogle måneder siden, solgte sin store Volvo og anskaffede sig en Opel Karl. Jeg plejer at råbe lidt af ham, når han skifter køretøj (hvilket han er berygtet for at gøre), men lige netop denne gang var jeg nærmere ved at klappe ham på skulderen. For det er sgu langt nemmere at parkere en minibil end en stationcar, og jeg ynder at låne min fars bil i ny og næ, når jeg skal besøge mine bedsteforældre, i IKEA efter reoler – eller når det blæser. Jeg kan ikke lide blæst. Så da lige netop Opel Karl blev nævnt som et godt bud på en begynderbil, drønede jeg igen ind i samtalen, for det er lige netop, hvad jeg har sagt til Mathias. Når vi skal have bil, så er det den, vi skal have! Den er bette, men i modsætning til andre mikrobiler har den en motor der gør, at man ikke triller baglæns ned ad bakkerne, og så har den 5 døre, så man ikke behøver bakse mere end højst nødvendigt med passagererne.
Derfor var det også som sendt fra himlen, da jeg et par dage efter nytår blev spurgt, om jeg ikke ville fortælle jer lidt om Open Corsa. Jaja, Corsa er ikke Karl, og Karl er ikke Corsa, men de to biler er Opel-familiens tveæggede tvillinger, og de er præmieheste begge to. I 2015 modtog de nemlig hver deres pris: Opel Karl som bedste mikrobil, Opel Corsa som bedste minibil. Corsaen er altså for folk, der godt kan bruge en smule mere albuerum. Og nu til det bedste!
Vi skal nemlig tale om elendige bilister. I forgårs tøffede jeg på arbejde i min mors bil. Det er en tur på nogle få kilometer, som jeg egentlig plejer at cykle, men jeg skulle have et par rammer med, og de gør sig altså bedre i et bagagerum end på en bagagebærer. På vej op ad Ringgaden kørte jeg i det midterste spor, da en eller anden idiotisk mand trak ud foran mig uden at blinke eller noget som helst, så jeg måtte stå på bremsen og panikdytte af fjolset, der sad og satte hår i bakspejlet og kørte videre, som om ingenting var hændt. Da jeg kort efter passerede ham, sad han selvfølgelig med telefonen oppe ved øret – og han satte sgu stadig hår.
På vej hjem et par timer senere drejede jeg ind ad vores lille gade, fandt en ledig bås og lagde an til at parkere, men da jeg gjorde mine til at dreje til højre, kom der en mindre lastbil tonsende og overhalede mig indenom. Han havde så meget fart på i svinget, at han tydeligvis havde overset både mig, mit blink og min bil, og så måtte jeg igen nødbremse, dytte og takke de højere magter for, at mine reflekser var i orden. Lastbilen tonsede bare videre.
Selvom jeg ikke er stolt af det, tænker jeg altid, at den elendige bilist foran mig garanteret er en kvinde. Jeg ved ikke hvorfor – det er bare det, vi er opdraget til. “Kvinder kan ikke køre bil”. Men hold nu op! Efter to nødopbremsninger på 6 kilometer på grund af livsfarlige mandlige bilister er den regel da lige til skraldespanden.
Nej, vi har som kvinder en meget ædel opgave: Vi skal undvige alle de virkelig ringe mandlige bilister, der ikke kan kende forskel på GTA og myldretid! Da jeg kom ind ad døren efter mine nærdødsoplevelser, travede jeg rundt i lejligheden, mens jeg brokkede mig over hårvoks, lastbiler og y-kromosomer – og så gik det op for mig. Det var selveste universet, der placerede de håbløse mænd på min vej, så jeg havde en anledning til at skrive nogle rosende ord om Opel Corsa og dens drønsmarte kollisionsalarm og virkelig mene det.
For hold nu op hvor ville jeg være glad for sådan en!
Ikke så meget fordi, jeg er bange for, at jeg kommer til at kigge lidt for langt efter mændene på fortovet, men fordi jeg gerne vil være bedre rustet til de situationer, hvor mændene tror, det værste der kan ske, hvis de er uopmærksomme, er, at de skal starte banen forfra.
THIS POST IS SPONSORED BY OPEL
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
16 comments
Pinligt indlæg. Året er 2016, folk verden over kæmper for ligestilling som aldrig før. Alligevel vil så klichéfyldte, oldnordiske udsagn som “det er bare det, vi er opdraget til. “Kvinder kan ikke køre bil”” åbenbart ikke dø. Efterfølgende mener du så at det i virkeligheden er ‘mænd’, der er de store trafiksyndere, hvilket vel bare er med til at skabe en ny myte. Håber dine andre artikler er mere seriøse, da jeg frygter mit barn en dag kunne falde over et indlæg som dette og tro at det er sådan verden hænger sammen.
Hej Jonas
Hvis du var fast læser af min blog, ville du nok vide, at det skal læses med et stort glimt i øjet.
Nu driver jeg jo ikke et magasin, men en personlig blog, og jeg ser det ikke som et mål hverken med min blog eller mit liv at tage det hele så tungt :)
Vi er heldige at leve i en verden, hvor det, vi frygter for vores børn, er et blogindlæg, vi ikke bryder os om.
enig med Jonas..og jeg er kvinde:))
Hej Ana
Jeg prøver netop at udfordre de gængse kønsopfattelser ved at vende det hele lidt på hovedet, og hvis I læser nærmere, vil I også se, at jeg netop taler imod opfattelsen af, at kvinder ikke kan køre bil. Jeg er ærgerlig over, hvis ironien ikke skinner klart nok igennem, men vores humor er nok ikke helt kompatibel :)
Hehe Jonas, du kunne vist også godt bruge en kollisionsalarm;) Sjov reklame, nice indlæg, god humor, god dag:)
Tak skal du have, Martin! Jeg er glad for, du kunne lide indlægget :)
Hej Jonas – læs lige et par af Gownsandroses’ andre posts (det er jo ikke artikler) – de er da ret sjove. De er heldigvis ikke særlig seriøse. Jeg bruger dem bare som afslapning til en godnatdrink. Derfor faldt jeg lige over den her. God aften til dig. Og til Anne-Li.
Kh C
Du må også have god aften, Charlotte :)
Yo, Gownsandroses – ny læser her: sgu da et fedt indlæg, frisk og sjovt! fedest du også skriver om biler. Jeg ska’ vist lige tjekke dine andre posts ud.
Fedt, Iben!
Du er hjerteligt velkommen herinde, kan du tro :)
Og tak for at bringe ordet “yo” ind i min dag. Det er et formidabelt udråb!
Nu kommenterer jeg normalt ikke blogs, men jeg bliver da helt rystet over de kommentarer du får fra folk der tydeligvis ikke forstår en spøg. Jeg giver egentlig bare lyd for at fortælle dig, at jeg nød dit velskrevne indlæg som fik mig til at trække på smilebåndet.
Ja, engang imellem bliver det ekstra tydeligt, hvor subjektiv en ting humor egentlig er :)
Tak fordi du giver lyd fra dig, Lene. Det er godt at høre, du forstår, hvor jeg vil hen med indlægget :)
Utrolig første kommentar! ER det virkelig en forældet problemstilling?
Allerede omkring 1980, hvor jeg tog kørekort, konstaterede jeg, at kvinder generelt er bedre bilister end mænd. Og jeg har den modsatte reaktion i forhold til bloggeren: Når jeg kører bag en bilist, som er potentielt farlig for sine omgivelser, er min første tanke: Det er en mand!
Nu er der jo ikke mange regler uden undtagelser, og der findes da også kvinder – ikke mange; men der findes kvinder, som deler mænds passion for biler. Groft sagt er det nok ikke helt forkert, at hvor mange mænd ser bilen som “deres forlængelse”, ser mange kvinder den som et praktisk hjælpemiddel, som bringer dem fra A til B.
Er man i tvivl om rigtigheden af bloggerens tanker, kan man bare reflektere over, hvorfor unge mænd betaler så meget i forsikring, at de dårligt har råd til at anskaffe sig en bil?
Hånden på hjertet: Ville du være mest tryg ved at låne din spritnye bil ud til din 18-årige søn – eller din 18-årige datter – en fredag aften? :-O
Kvinder kører generelt roligere og mere glidende end mænd. De er mere opmærksomme på at “se fremad” i trafikken, og de tager ikke nær så mange chancer. Og – hvor mange mænd ville være i stand til at lægge make-up, mens de kører bil? ;-)
Dengang – omkring 1980 – troede jeg også, ligeberettigelsen var “lige om hjørnet”… Jeg tror bare, vi må erkende, at der er mange forskelle på kvinders og mænds prioriteringer, passion og temperament, hvilket giver sig mange forskellige udslag…
Og jeg synes ikke, det er nogen skade til, at vi beskæftiger os med problemstillingen. Vejen til ligeberettigelse er nok ikke, at kønnene bliver ens; men at vi erkender og anerkender forskellene.
At kvinder trækker på smilebåndet over historien, skyldes sikkert, at den er ren fiktion :D
Hej Bo
Tak for dit input!
Jeg vil dog lige understrege, at der ikke er et gran fiktion i min historie :)
Så har det jo i så fald ingen værdi, at påstå overfor andre, at det ikke skal tages seriøst. For det er jo netop seriøst. Noget fik dig til at skrive det. Udover gynocentrisme.
Gynocentrisme? Come on. Det er fint med store ord, men du har da tydeligvis misforstået mit indlæg, hvis du mener, det bør benyttes her.
Jeg driver en blog. En personlig blog. Det meste af min tid går med at tage lidt pis på enten mig selv eller andre, og den dag det bliver så seriøst som du (og Jonas) efterspørger, da trækker jeg sgu stikket :)