Jeg kom hjem klokken 23 i til nyheden om angrebene i Paris. Det gør ondt helt ind i sjælen, og jeg har siddet med en klump i halsen og konstante kuldegysninger siden. Der er ingen ord for, hvor forfærdeligt det er. I skrivende stund ved vi ikke andet, end at Frankrig er erklæret i undtagelsestilstand. Vi ved ikke, hvem der står bag, selvom alt peger på IS, og vi kender endnu ikke det fulde omfang.
Jeg kan ikke begribe den ondskab, der ligger bag et sådant angreb. Desillusion. Mathias har lige haft kontakt med sin ven i Paris, der er “okay but so so shocked”. Men hvad med alle de, der ikke er. Alle de liv. Alle de familier, der ødelægges på et splitsekund. Jeg kan ikke engang skrive i hele sætninger. Jeg beder af hele mit hjerte til, at det holder op nu. Jeg følger situationen med bævende underlæbe og øjnene klistret til skærmen. Ude af stand til at forstå.
I dag er vi mennesker. Jeg har ikke flere ord.
I came home last night to the terrifying news of the attacks in Paris. I am at a loss for words. I can’t wrap my head around the evil behind an attack like this. Mathias has been in contact with his friend in Paris who was “okay but so so shocked” – but what about those who are not? All those life. The families ripped apart in a matter of seconds. I pray with all my heart that this will stop right now. I follow the situation, tears in my eyes. Unable to understand.
Today we are people. I have no more words.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
2 comments
Jeg har det fuldstændig som dig, det tror jeg vi er mange der har. Jeg er helt tung om hjertet i dag. Jeg kan ikke rumme den ondskab der ligger bag. Åha. Jeg var dog gået i seng i går kort efter de første nyheder og måtte opdatere mig her til morges, og klumben i halsen sidder der stadig. Paris <3¨
– Lise Emilia
<3