Så oprandt dagen sgu. Dagen hvor jeg kunne åbne min computer og få en hadekommentar i hovedet. Nu har jeg befundet mig på internettet med min blog (og den tidligere blog) i næsten tre år, og selvom der selvfølgelig har været nogle negative kommentarer i mængden, har jeg aldrig syntes, at det var for meget – I har jo lov til at have jeres mening, og så længe I udtrykker den på en pæn og ordentlig måde, skal I dæleme også have lov til at have den herinde hos mig.
Så var det, jeg begyndte på Youtube. Det var engang i foråret, og siden da har jeg egentlig bare ventet på den uundgåelige hadekommentar. De flyver rundt i hobetal på den side – som oftest udtrykt af folk, der både glemmer kommaer og manerer. Det er folk, jeg alligevel ikke har så meget tilfælles med. Jeg har aldrig forstået, hvorfor nogle mennesker har behov for at lægge en verbal klat bæ i diverse kommentarfelter. Hvis jeg ikke kan lide et blogindlæg, en video, endda en person – så byder internettet på utroligt mange andre muligheder, og så er det sgu nemmere at klikke på krydset, end det er at kradse forbandelser ned. Hvad skal en person alligevel stille op med, at jeg ikke bryder mig om hende eller hendes arbejde? Skal hun ændre sig for mig? Svaret er selvfølgelig på alle områder “nej”.
Jeg så for et stykke tid siden en video af Zoella, hvor hun adresserede alle de modbydelige kommentarer, folk lagde til hendes videoer, og hun fortalte, at hun simpelthen bare udelukkede folk fra sin kanal, hvis hun så, de havde skrevet noget grimt – hendes kanal skulle være et positivt sted at være, og der var nogle folk, der bare ikke hørte hjemme i den sammenhæng. Da hun sagde det, besluttede jeg mig for, at jeg ville have nøjagtigt samme tilgang til problemet, hvis jeg nogensinde stod overfor det. I langt mindre målestok, selvfølgelig.
Engang tænkte jeg, at det ikke var i orden at slette folks kommentarer, uanset hvor modbydelige de måtte være. Jeg tænkte, at et kommentarfelt skulle være et uberørt og ærligt billede af folks respons, og jeg forestillede mig, at det ville blive betragtet som snyd at sortere i det. Jeg har aldrig slettet en kommentar herindefra. Nogen kan være blevet snuppet af mit spamfilter, men jeg har aldrig bevidst slettet nogle af jeres kommentarer. Det gjorde jeg dog i dag på min Youtubekanal.
Og nu skal I se den kommentar, jeg slettede.
Da jeg først læste den, begyndte jeg faktisk at grine. Det lader til, at Mia har taget sagen i egen hånd og vil prøve at tørre smilet af mit ansigt, men altså. Jeg ved, der er mange værre ting, jeg kunne blive beskyldt for end at smile for meget. Det er en beskyldning, jeg har hørt før, men jeg smiler altså, når det passer mig, og det gør det meget ofte. Og jeg gider ikke stoppe med at smile i så meget som ét minut på grund af folk som Mia. Jeg har før fortalt, hvad jeg mener om hashtagget “nohate”, og taget i betragtning at den stakkels Mia simpelthen ikke kan fordrage mig, gjorde jeg os begge den tjeneste at udelukke hende fra min kanal. Så bliver hun fri for at se på mig, der smiler og plaprer løs, og jeg bliver fri for at se på, hvad hun mener om det. Win win. Så tak til Zoella for tippet.
Da jeg var yngre, hørte jeg noget, der gjorde stort indtryk på mig. Der var en der sagde, at han ville leve sit liv på en måde, så verden ikke var et bedre sted, når han var væk. Han sagde det meget bedre, men the point still stands.
Hav en dejlig dag allesammen, og tusind tak fordi I er så skidesøde og bidrager med så meget positivitet på min blog og i mit liv!
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
12 comments
Folk som Mia er sikkert vildt jaloux på dem, der har noget at smile af – Det har man nok ikke så meget, hvis man sidder og kaster galde op på computerskærmen #nohate (enig – det er den mest fjollede måde ever at slutte en sviner)
Nej, der må ligge en meget dårlig dag bag sådan en kommentar :) #justsayingnohate ;)
Jeg synes der er stor forskel på at slette kommentarer fordi de er deciderede hadefulde og så fordi de blot er uenige.
Deciderede hadefulde kommentarer ala den du har fået, og det der er værre synes jeg ikke hører hjemme nogen som helst steder andet end i skraldespanden. Uanset medie. De gør intet godt for nogen parter og de bidrager ikke med noget.
Men jeg kender også flere bloggere der rask væk sletter alt hvad der ikke lige passer dem, eller hvor folk tillader sig at stille spørgsmål om blog-emnet, eller komme med noget konstruktivt til hvad der kan gøres for at løse fx et problem. Den slags synes jeg siger en hel del mere om bloggeren end om den der ligger kommentaren. Og der synes jeg at en sletning er lidt ynkeligt i virkeligheden. Hvis du som blogger vælger at dele et problem eller dele af dit liv, så må du også leve med at folk måske ikke lige synes at den guldfarvede halskæde passer til den neongrønne kjole og derfor spørger hvorfor du dog ikke brugte den pæne i læder du har vist før. Eller hvis du blogger om et problem, at folk så kommer med konstruktive forslag til at løse det. Det er muligt at det konstruktive forslag ikke er din favorit eller noget der er muligt, men det gør det jo ikke til “had”-kommentarer af den grund.
Nå, det blev vist en længere kommentar end først lige beregnet. Og var vel nok egentlig mere en generel kommentar til problematikken end til dig. :P
Jamen lige præcis!
Uenige kommentarer får lov at blive, og det laver jeg aldrig om på. Konstruktiv kritik modtager jeg også (mere eller mindre gerne), men vi kan hurtigt blive enige om, at de hadefulde ikke hører til nogen steder!
Jeg er også helt enig i, at det er noget hø at slette alle de kommentarer, der ikke roser en til skyerne. Jeg kender ikke det konkrete skriggrøn/guld-eksempel, men selvfølgelig har du ret :)
Og det har du nok ret i – men den var nu velkommen alligevel!
Åh, hvor snyd – jeg vil også være cool og have haters B-) Tillykke med den første af slagsen – man skulle nødig være glad, fyfy!
Anne
Haha, ja så er man virkelig noget ;) Ja, hvad er det da også for noget griseri med alt det gode humør! :D
Den slags mennesker er meget små mennesker #nohate :D
Jeg er helt enig med dig i, at kommentarfeltet skal have lov til at have sit eget “liv”, og at man ikke skal slette kommentarer, bare fordi man ikke er enig med afsenderen, men når kommentarerne bliver personlige som denne, ja så er bare UD med dem. Den slags skal man ikke finde sig i!
Jeg synes, at det er skønt, at du smiler så meget :)
Jep! #nohateatall
Det er jeg glad for at høre! Det virker egentlig også fornuftigt nok at have en grænse – især når nettet bliver et mere og mere modbydeligt sted at opholde sig. Der er selvfølgelig langt mest af det gode, men det skræmmer mig virkelig, at der findes så mange mennesker, der har behov for at opføre sig sådan.
Tak, Helle! Jeg har også i sinde at blive ved :)
Smil løs, du har et gudeskønt smil. Det bedste ved det smil er at det smitter :-D
Tak, Kathrine! :)
Ret sørgeligt, men også ret cool. Tænk at hun har brugt tid på at sidde og skrive en hate-besked.. Det må betyde at du gør et indtryk! Wohoo! Men at “disse” folk fordi de smiler, er lidt et tamt grundlag. Hold da op, for en fame! :D Tillykke med hateren og godt nytår!
Ja, det er sgu ærligt talt en smule sørgeligt. Haha, tak skal du have og godt nytår tilbage til dig :)