Dagens: Typen der er dårlig til nytår

 

Engang imellem er det bare vejr til lange uldne sokker. Sådan er det. Sådan et vejr var det 1. juledag, da jeg gik julemaden af mig i Botanisk have. Nu optræder billederne så i årets absolut sidste indlæg. Der er ikke meget at sige om tøjet, udover at det blev hevet på i en fart efter det ene kriterium, at det skulle være varmt, men jeg er forelsket i den fine vintagesweater, som jeg nappede til en tyver på et marked i begyndelsen af måneden. Den skriger vinter og sne, så selvfølgelig skulle den med på tur.

Jeg er sådan en type, der er meget dårlig til nytår. Selve hyggen, dronningens tale, maden osv. er jeg stor fan af, men jeg er et menneske med stærk tendens til melankoli, og jeg har alle dage været mere fan af fortid end fremtid. Fortiden ved man, hvor man har. Jeg bliver altid så pessimistisk omkring nytår – når jeg altså ikke lige har travlt med at kigge tilbage på året der gik og være taknemmelig. Sidste år var det dog med blandede følelser, at jeg trådte ind i 2014. I 2013 mistede jeg min farmor, og på den ene side var jeg utroligt lettet over at forlade et af de hidtil hårdeste år i mit liv, men på den anden side følte jeg mig længere væk fra hende ved at træde ind i et år, hun ikke var en del af. Så bællede jeg en flaske lyserødt boblevand, og så gik det lidt bedre, og i år er det helt anderledes.
Det sidste år har virkelig været et af de bedste år i mit liv. Jeg har ikke meget “to show for it”, men jeg tror sgu, at 2014 er året, hvor jeg begyndte at blive voksen. Jeg er ikke i mål endnu (og kommer det nok ikke de næste 50 år), men jeg hviler så meget mere i mig selv, end jeg nogensinde har gjort før.
2014 har været et år, hvor jeg har været meget hjemme. Jeg har lyttet til mig selv og ikke været så bange for at gå glip af noget, og det har virkelig sat mig meget fri.
I sommer blev jeg bachelor, og i september begyndte jeg på min kandidat, og selvom det har været et dødkedeligt semester, og selvom jeg absolut ikke ved, hvordan (og om) det skal lykkes mig at få afleveret to store eksamensopgaver den 12. januar, så er jeg i gang og på vej mod lyset på den anden side.
I august opfyldte jeg min egen drøm gennem de sidste 8 år og tog på roadtrip rundt i sydstaterne. Jeg var endda så heldig at kunne opleve det sammen med Mathias.
I juli viste Danmark os allesammen, at det sagtens kan diske op med en sublim sommer, og i samme ombæring gik det op for mig, at jeg i bund og grund synes, det er drønirriterende at være på stranden, og derfor tog jeg ikke af sted en eneste gang. Jeg elsker stranden, men jeg er bedre til at sidde alene på en bådebro i blæsevejr, end jeg er til bikinibade og få sand alle steder. Sidste år lå jeg på ryggen på mit håndklæde med lukkede øjne, da jeg lige pludselig fik følelsen af at blive iagttaget. Da jeg så åbnede øjnene, stirrede jeg direkte op i et meget langt og meget gammelt dingleværk tilhørende en meget ublufærdig mand på omkring de 65 år. Det er ikke noget, jeg har behov for at gentage i 2015, og gudskelov undgik jeg scenariet i 2014.

Jeg har ingen klokkeklare (apropos føromtalte dingleværk?) mål for 2015. Der er ikke ét sted, jeg bare MÅ se eller noget bestemt, jeg bare SKAL opnå, men jeg drømmer om at finde bedre tid og overskud til at se mine venner og min familie. Begge dele har jeg negligeret på det groveste i efteråret (i forhold til egne standarder), og det gider jeg ikke mere! Jeg vil også meget gerne starte mit eget lille firma (planerne er så godt som lagt), og derudover vil jeg jo gerne lære hele teksten til Kong Christian, men det har nu været mit nytårsforsæt i 2 år, og jeg er stadig kun stærk i første vers.
Efter nytårsaften 2013 stoppede jeg med at ryge, og sidste år stoppede jeg med alkohol. Ingen af delene var nytårsforsæt, men det er åbenbart et tidspunkt, der får mig til at tage nogle ting op til overvejelse. I aften vil jeg dog smøre mig selv ind i glimmer og pailletter og drikke et par Skinny Bitches for nytårets skyld (sådan et lader sig altså ikke nøjes med den Ginger Ale, jeg har købt til maden …), for hvem ved, hvad det næste år bringer? Måske bliver jeg sådan en, der træner 3 gange om ugen (det lyder lige så usandsynligt som det sidste år på denne tid lød, at jeg ville lægge alkohol på hylden – og året før cigaretter)? Måske lærer jeg at spille på mit spritnye keyboard? Måske glemmer jeg igen at tage julepynten ned før påske, og sådan er der så mange ubekendte. Under alle omstændigheder glæder jeg mig til en aften med nogle af de dejligste mennesker, jeg kender, og så må 2015 komme, når jeg vågner. Den 2. januar. Alt andet er fejt.

Tusind tak for endnu et dejligt år med jer! Jeg håber, I får en vidunderlig aften og at I går et rigtig godt år i møde :)

 

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)