Efter at have brugt det meste af natten på at arbejde med nogle spændende fremtidsplaner for bloggen, har jeg tænkt mig bare at bruge min søndag på afslapning, lektielæsning og ikke mindst en tur i Den Gamle By med min kæreste, der endelig er kommet hjem fra Bornholm. Dog vil jeg ikke snyde jer igen og holde en decideret blogfridag (lørdag blæste vist forbi mig), så her kommer endnu 1o tilfældige ting, I måske ikke vidste om mig.
★ Da jeg var 14 år, vandt tre af mine klassekammerater og jeg de nordiske mesterskaber i matematik (for ottendeklasser).
★ Jeg har ironisk nok aldrig været særlig dygtig til matematik. Min største bedrift var at få 11 på C-niveau på gymnasiet, men den karakter ændrede sig et par grader i den negative retning, da jeg opgraderede til B.
★ Jeg er ekstremt bange for flyvende stankelben, og hvis der sidder sådan en klam fætter i opgangen mellem mig og min hoveddør – så kommer jeg ikke ind. Basta.
★ Min første bamse hed Bimsenbamsen og kunne spille en melodi. Jeg elskede Bimsenbamsen, og den ligger stadig i en kasse et eller andet sted. Nu spiller den dog utroligt falsk.
★ Da jeg var lille, snød jeg altid i spil. Jeg kan ikke huske at have snydt, siden jeg var 5 år og i børnehaveklassen blev taget i at snyde i kalaha, hvor jeg havde flyttet en ordentlig håndfuld af stakkels Kathrines kugler over i min skål.
★ Jeg er alt for dårlig til at spørge ind til folk. Det betyder på ingen måde, at jeg ikke er interesseret i at høre, hvad folk har at fortælle, men når min familie samles, er det survival of the loudest, så jeg er hjemmefra vant til, at man bare siger det, man vil sige.
★ Jeg er meget lydfølsom og kan blive meget dårligt tilpas af at sidde ved et bord med flere højlydte samtaler, der krydser hen over hinanden. I min familie er det (jævnfør sidste punkt) absolut ikke smart at have det sådan, og jeg bliver nogle gange nødt til lige at tage 10 minutters pause og sætte mig ind i et andet rum.
★ Jeg taler i telefon med min far næsten hver dag. Oftest bare lige for at høre at det går godt, men det er for det meste også ham, jeg ringer til først, når jeg skal vende nogle større beslutninger.
★ Min mor og jeg er nogle af de sjoveste mennesker, vi selv kender. Jeg tror, jeg er verdens bedste bevis på, at humor går i arv. Vi har i hvert fald nøjagtig samme form for humor, og der er intet menneske, der som hende kan få mig til at græde af grin.
★ I første klasse mistede jeg en letlæsningsbog, jeg havde lånt på skolebiblioteket, og jeg kan tydeligt huske, hvor ulykkelig jeg blev, da jeg fik at vide, at det ville komme til at koste 50 kroner. Jeg troede, verden ville gå under, og jeg havde det frygteligt dårligt og kunne slet ikke se mig ud af den hæslige situation… Indtil jeg fortalte det til min far og fandt ud af, at 50 kroner ikke var en formue for forældre.
Hvilket punkt overrasker jer mest? Og kunne I ikke tænke jer at dele en lille tilfældighed om jer i kommentarfeltet, så jeg også kan lære jer lidt bedre at kende? :)
6 comments
måske er punktet med matematik-geniet det skæggeste? jeg havde det lige omvendt – jeg var absolut ikke den bedste til matematik i grundskolen, og heller ikke i 1. og 2.g men i 3.g på A-niveau var jeg sej. Tror jeg hev 10 eller 11 hjem til den skriftlige og ærgrede mig over jeg ikke kom til mundtlig eksamen i matematik, men i tysk. At jeg så sendte med at læse tysk er en anden historie hah :D
Jeg synes faktisk heller ikke, jeg var god i folkeskolen, men måske var de andre bare håbløse :D
Hold nu fast! Jeg ville aldrig have klaret A-niveau – og så med en så fin karakter! Du er dygtig! :)
Og hvor sejt at du læser tysk! Det sprog har jeg desværre aldrig rigtig fået has på :(
Haha, jeg kan godt huske den følelse af at ødelægge/glemme/gøre noget væk, da man var barn. Jeg har flere gange været sikker på at verden ville gå under ;)
Det var altså noget så ubehageligt!
Men det er godt nok utroligt, så mange bekymringer man kunne have over noget så fjollet som en bog/halvtredser/vase :D
Jeg har det med edderkopper som du har det med stankelben. Især de store tykke nogen kan give mig svedeture og regulær angst. Fobier er ikke til at spøge med!
Og så kan jeg genkende det med den bortkomne biblioteksbog. Da jeg engang mistede en, kostede den bare nærmere 250,- kr, og min mor var rasende (altså ikke på mig, men på biblioteket!). Men hun betalte og da vi nogle år senere flyttede, fandt vi den under madrassen i mine forældres seng. Men hey, så var bogen jo min. ;-)
Uf de er også mildest talt ubehagelige. Jeg kan også blive helt panisk over sådan nogle. Grunden til at stankelbenene topper på frygtlisten er, at de kan flyve. Derfor er man aldrig i sikkerhed for dem. Derudover er de så hårtynde, at man dårligt kan mærke, hvis de sætter sig på en. Åh jeg får helt gåsehud af at skrive det. For nej – fobier er ikke til at spøge med. Overhovedet. Også selvom det udefra kan se lidt dumt ud.
Jeg fik engang en regning på 1500 kroner fra biblioteket, fordi jeg havde glemt at aflevere mine SRP-bøger. Længe. Det endte heldigvis med, at den blev sat ned til ca. 300, fordi jeg i det mindste ikke havde mistet dem, men det er ærgerlige penge at skulle af med.
Jeg fandt også den bortkomne biblioteksbog, men jeg er ret sikker på, at jeg havde så dårlig samvittighed over at have mistet den, at jeg bare lagde den på skolebiblioteket. Dumt altså. Jeg kunne have været en letlæsningsbog rigere nu! :D