Da vi i sommer besluttede os for at tage af sted, begyndte jeg at overveje, hvordan jeg monstro skulle få alt det vigtige pakket i halvanden kuffert. Jeg lavede lister, jeg rettede, overstregede og vejede, men selvom det hurtigt kom til at se nogenlunde overskueligt ud, stod det dog alligevel klart for mig, at der ikke var plads til mit bibliotek. Der var faktisk dårligt nok plads til en bog, men da jeg så droppede en del af mit “beauty stash”, hjalp det på det. Men man kan jo ikke vælge én bog. Jeg kunne i hvert fald ikke.
I Chiang Mai stødte jeg flere gange på nogle bogbutikker, der solgte brugte bøger og endda tilbød at købe dem tilbage for halvdelen af købsprisen efter endt læsning. Det er slet ikke et dumt koncept – var det ikke fordi, jeg ikke kan finde ud af at skille mig af med bøger, jeg har læst og brudt mig om og derfor ville komme til at bruge en formue på at sende et lille bibliotek til Danmark hver tredje måned.
Der var en klar løsning på problemet, men selvom den stod og vinkede med sin vognstang, var jeg noget modvillig. Jeg taler selvfølgelig om en Kindle (reklamelink). Da de først kom frem, var jeg nok en af deres største modstandere. Jeg elsker de trykte bøger, duften af blækket og papiret, de små chokoladepletter fra mine eventyr ind i andre universer og følelsen af at vende en side, man glemmer, man vender, fordi alt uden for siderne for længst er forsvundet. Jeg elsker, hvordan man kan lære mennesker at kende ved at gå på opdagelse i deres bogreol(er). Eller mangel på samme.
LÆS OGSÅ: CELIAS BEDSTE TIPS TIL LOS ANGELES
Alt det får man ikke i en Kindle. Til gengæld har jeg mulighed for at læse alt det, jeg vil, selvom jeg i skrivende stund er 9412 kilometer fra mine bøger. Så jeg bed i det sure æble og købte en Kindle et par uger før, vi rejste. Jeg købte den billigste, jeg kunne finde, og det var ikke engang med vilje. Jeg ville bare have en, der mindede så meget som en bog som muligt. Intet baggrundslys eller andet lir. Jeg troede, de kostede en formue, men jeg kom af med mindre end 500 kroner i lufthavnen, og den har virkelig været det værd. Jeg kan endda lade den op via min telefonoplader, så jeg ikke behøver have ekstra kabler med. Smart, altså.
Noget af det mest fantastiske ved en Kindle (udover at den vejer 161 gram og kan indeholde tusindvis af bøger) er, at man har adgang til hundredevis af gratis klassikere (eller virkeligt billige romance-novels skrevet af Barbara Cartlands største fans). Så ind imellem Game of Thrones og Harry Potter hygger jeg mig i øjeblikket med Cranford og Edgar Allan Poe. Det eneste, den ikke duer til er T.S. Eliot. Der savner jeg min gamle, mørbankede paperback.
Så, alle fordomme aside!
Fordele
- Vejer næsten ingenting
- God skriftstørrelse og linjeafstand
- En hel reol på en bogs plads
- Læseanbefalinger
- Koblet til Goodreads’ læseliste og bedømmelsessystem
- Beregning af læsehastighed
- (Virkelig) nem adgang til nye bøger
- Gratis klassikere
- Kan bruges med en hånd
- Kan være i håndtasken(!)
- Indeholder ordbog og “vocabulary builder” med flashcards
Ulemper
- Sværere at springe rundt i bogen
- Ingen duft eller chokoladepletter
- Ingen sære skrifttyper
- Ingen følelse af at bladre sig igennem bogen
- Besværligt at købe/importere danske bøger
- Kan løbe tør for strøm
Når alt kommer til alt, betyder ulemperne dog ikke en hujende fis, fordi min Kindle er det, der gør, at jeg kan læse så meget jeg vil, mens vi er af sted. Jeg ville aldrig skille mig af med mine bøger og så have hele mit bibliotek på min Kindle (det ville også koste en mindre formue at genetablere hele mit bibliotek elektronisk), men som supplement og rejseredskab er det virkelig en fabelagtig mulighed.
LÆS OGSÅ: OPTIMERET REJSEBUDGET // VORES ANDEN MÅNED I CHIANG MAI, THAILAND
Jeg troede det ikke, men min Kindle er paradoksalt nok blevet min forbindelse til mine bøger, og jeg føler mig bare lidt mere hjemme ude i verden, fordi jeg har den. Så snart jeg havde læst det første kapitel, glemte jeg alt om formatet. Jeg er desuden sådan en freak, at jeg ikke køber bogudgaver, hvor teksten er for lille og marginerne for små, for jeg ved bare, det ødelægger min læseoplevelse. På en Kindle kan man selv indstille tekststørrelsen, og så er der altid en fin linjeafstand. På dét punkt er den faktisk bedre end mange bøger. At man så desværre ikke kan læse Harry Potter-bøgerne med den oprindelige, sære skrifttype – det lærer jeg (modvilligt) at leve med. Den venter jo heldigvis derhjemme.
Jeg købte som sagt bare den billigste model, og den kan I finde lige her (reklamelink).
THIS POST CONTAINS AFFILIATE LINKS
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
