Jeg kunne ikke helt finde ud af, om det gav mening at udgive dette indlæg, når jeg nu sidste måned udgav et budget for vores første måned i Chiang Mai, men efter at have regnet på det, kunne jeg se, at det heldigvis lykkedes os at skære en del i budgettet, så vores anden måned i Chiang Mai blev en smule billigere end vores første – og den var om muligt endnu bedre :) Det bliver et lidt kortere indlæg i dag, fordi det selvfølgelig skal ses i sammenhæng med dette indlæg, men jeg tænkte, jeg alligevel ville inkludere tallene, så I kan se, hvilke knapper vi har skruet på for at holde vores samlede udgifter på et lavere niveau.
Vores budget inkluderer ikke flybilletter og visum, men er inddelt i de samme seks poster som sidste måned: Indkvartering, transport, mad og drikke, diverse, fornøjelser og arbejde. Alle poster indeholder en del underpunkter, som jeg vil gennemgå senere i indlægget for de af jer, der er interesseret i de små detaljer :) I andre kan nøjes med at kigge lidt på mit fancy kagediagram (og evt. sammenligne det med sidste måneds).
LÆS OGSÅ: REJSEBUDGET BALI, INDONESIEN
Vores rejsebudget for en måned i Chiang Mai, Thailand (2 personer)
Som I nok kan se, er vores månedsbudget inddelt i to meget store dele og fire mindre. Hovedposterne på vores budget er helt klart indkvartering og mad og drikke, men i denne måned er transport-posten også ret væsentlig. Diverse-posten er til gengæld nærmest ikke-eksisterende.
De totale leveomkostninger for 2 personer i 30 dage var 7213 kr., hvilket svarer til et dagsbudget på 240 kr.
DETALJERET GENNEMGANG AF BUDGETTET
Indkvartering
Chiang Mai er en fantastisk by, når det kommer til indkvartering. I modsætning til de fleste andre byer i verden, kan man meget nemt leje en lejlighed på månedsbasis, og mange udlejere tillader kontrakter på helt ned til en måned. Den første måned lejede vi en stor etværelses lejlighed i Nimman-bydelen, men i vores anden måned fandt vi en mindre lejlighed, der i virkeligheden mere var en form for hotelværelse med et lille tekøkken. Til gengæld havde vi adgang til en fantastisk saltvandspool, og det endte med at koste ca. det samme. Faktisk var der kun 1 krone i forskel, da regningerne var betalt.
I alt brugte vi 3404 kr. på indkvartering, hvilket svarer til 113 kr. per dag.
Dette beløb er fordelt på:
Husleje: 2600 kr.
El og vand: 181 kr.
Gebyr: 55 kr.
Slutrengøring: 100 kr.
Pool: 400 kr.
Mad og drikke
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)